Jeg frygter for, at denne Fredsslutning vil være Danmarks Dødsdom... Der er et nyt Princip, der har begyndt at trænge sig frem i Ordningen af de europæiske Forhold, der, maaske ogsaa paa Grund af, at Tiden mere og mere faaer en demokratisk Udvikling, vil faae større og større Betydning, det er Nationalitetsprincippet, Folkelighedens Princip. Der er Folkeligheder, som bestaae, og Folkeligheder, som gaae tilgrunde; der er Folkeligheder hvorpaa Dødsstemplet sættes. Men er det ikke, som om i den europæiske Bevidsthed Dødsstemplet sættes paa den danske Folkelighed, naar 2-300.000 af vore danske slesvigske Brødre gives hen til deres værste Fjender?... Den Grundsætning, at det danske Folk har Lov til at være sammen og leve sammen, at den danske Nationalitet har Lov til at bestaae, er ikke blot anfægtet, men Dødsstemplet er sat paa dansk Folkelighed og Nationalitet. Jeg frygter for at det vil være umuligt for dette lille Land, der bliver tilbage, at bevare sin politiske Selvstændighed; jeg frygter for, at man, i sine Bestræbelser for at bevare sin politiske Selvstændighed og derved undgaae en Ulykke, skal styrte Landet i en endnu langt, langt større Ulykke, nemlig en Deling efter Storebælt.
Ditlev Gothard Monrads tale til Rigsrådet
Wikimedia Commons
Om
Omstændigheder
Efter nederlaget i krigen i 1864 måtte Danmark som en del af fredsslutningen afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Preussen og Østrig. Det svarede til næsten 40 procent af den danske helstat, desuden kom omkring 200.000 dansksindede i Slesvig under tysk herredømme.
Dette er et uddrag af talen.
Dette er et uddrag af talen.
Tale
Kilde
Kilde
www.graenseforeningen.dk
Kildetype
Dokumentation på online medie
Ophavsret
Materialet er fri af ophavsret