Ved et årsskifte løber tankerne tilbage over de tolv måneder, der er gået, og alle må vi tænke på, hvad der er hændt os selv, vore nærmeste, vort land - os alle sammen.
Nej, det har ikke været et af disse lyse problemløse år, hvor vi tilfredse og glade er parate til at tage fat på endnu et år med lykke og fremgang.
Arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed er tungt at bære, ikke blot for den, der rammes direkte, men for alle i landet; og verden omkring os er heller ikke det paradis, vi måske som børn troede den var eller kunne blive.
'Den skal have den onde lykke. Den gode lykke har vi få', hedder det i en gammel folkevise. Det lyder tungt og barsk i vore ører, fordi vi nu udelukkende bruger ordet lykke om noget glædeligt, mens de gamle vidste, at lykken havde to ansigter - at der også var en ond lykke. Den gode lykke har vi i den grad vænnet os til, at vi har taget den for givet. Nu har den onde lykke vist sig, og det må bæres, ikke i stum resignation, men heller ikke i knarvorn fornærmethed - hårde tider er en alt for alvorlig sag til, at vi kan spilde vore kræfter mod den slags.
Det er en udbredt følelse nu for tiden, at der er noget i vejen med vort livssyn - at vi må prøve at tage fat langt dybere, end vi hidtil har været vant til. Her tror jeg, de unge ser klarere - har en sikrere intuition, når de så ofte peger på vor ensidige optagethed af de materielle goder og på så mange måder prøver at gå andre veje. Om midlerne og vejene vil jeg slet ikke tale, her gives ingen absolutte svar eller entydige løsninger. I det gamle år har vi oplevet et kalejdoskopisk opbud af begivenheder i verden omkring os: glædelige - sørgelige, foruroligende - opmuntrende, rædselsvækkende eller hjertevarmende. Der appelleres i et væk til vore følelser såvel som til vor fornuft, og vi fristes til enten helt at lade os rive med eller til ængsteligt at lukke af for alle disse indtryk.
De unge er på mange måder de mest åbne, hvad forbindelserne ude i verden angår. De rejser, de lærer fremmede skikke at kende, som de fører med sig hjem, og mange kulturelle strømninger kommer ind i Danmark ved de unges indsats. Men det er også blandt de unge, man ofte møder den største skepsis over for det etablerede officielle internationale samarbejde.
I årets løb er der dog sket ting, som vi håber vil være indledningen til en positiv udvikling i det internationale samfund. Den europæiske sikkerhedskonference har således i enighed fastlagt en række vigtige principper for staters og menneskers adfærd. Det har bragt forventning til mange familier om at kunne genforenes, og samtidig er der skabt håb og mulighed for en friere udveksling af tanker og ideer over landegrænserne.
Det internationale økonomiske samarbejde har derimod haft vanskeligheder, ikke mindst med arbejdsløshedsproblemerne. Det er nødvendigt at holde den nationale egoisme i tømme, og de førende lande må i fællesskab med os andre søge at finde en vej ud af krisen. Vi må i den forbindelse være opmærksomme på, at der består en nøje sammenhæng mellem den rige verdens økonomiske vanskeligheder og u-landenes problemer.
Det er vigtigere end nogensinde, at vi vedstår vore forpligtelser som europæisk land med frie traditioner, både i De Forenede Nationer, i NATO og i De Europæiske Fællesskaber men også under de mere hjemlige forhold og i det nordiske samarbejde.
Prins Henrik og jeg vil altid huske 1975 som det år, der igen bragte os til Grønland. Gensynet blev en stor oplevelse for os begge, og den varme og venlighed, vi mødte overalt, er gået os til hjertet. I Grønland går udviklingen så hurtigt, at meget var forandret på de få år siden vort forrige besøg, men den største glæde var det at se, hvordan fortrøstning, mod og god vilje prægede alle. Det er mit håb for Grønland, at netop disse gode egenskaber må være til stede i rigt mål, både i dagligdagens mangeartede problemer og under arbejdet i hjemmestyrekommissionen. Prins Henrik og jeg sender varme nytårsønsker og en tak af hjertet til alle i Grønland.
Min moder dronning Ingrid oplevede et hjerteligt og festligt gensyn med Færøerne ved kirkeindvielsen i sommer og har bedt mig føje sin hilsen og tak til prins Henriks og mine ønsker om godt nytår for alle på Færøerne.
Det er en årlig glæde for mig på denne aften at kunne bringe min mands, min families og min egen tak alle i Danmark for året, der er gået. Vi møder daglig så megen åbenhed og venlighed, at det gør vor tilværelse rigere og bekræfter for os, at vi har en opgave med vort liv. Jeg bringer en tak for god og trofast tjeneste til alle i vort lands forsvar og politi og til de mange, som både hjemme og ude gør en indsats til gavn for Danmark. En særlig nytårshilsen sender jeg også til vore søfolk og til alle, der på årets sidste aften må være uden deres familie og deres kære.
Til dem, der har oplevet mange, mange årsskifter, som måske med særlig vemod må se endnu et år forsvinde, sender jeg en hilsen og ønsket om, at dette år også for dem må få en mening og blive til glæde. Der er mange, for hvem det må falde tungt at fejre nytår. De, der er syge, og de, for hvem spørgsmålet om at få eller beholde et arbejde overskygger alle andre problemer; til dem går også en særlig hilsen med ønsket om, at det ny år må bringe dem den gode lykke tilbage.
Det er aften, årets sidste, men nytårsmorgen er hele årets morgen; derfor vil jeg ønske alle et glædeligt nytår med ordene fra den gamle morgensang:
'Gud give os lykke
og gode råd,
sin nådes lys
os tilsende.'
og gode råd,
sin nådes lys
os tilsende.'
GUD BEVARE DANMARK