Nytårsaften lader vi tankerne gå tilbage; det gamle år passerer revy og får karakter; det gør journalisterne for os, politikerne og alle andre, som vi plejer at lytte til; det gør vi også hver især.
Men lad os i aften kaste blikket længere tilbage i tiden, lad os forestille os nytårsaften 1944. Det sidste krigsnytår. Vi er mange, som ikke har mulighed for selv at huske den tid, men vi kender til den fra vore forældre og bedsteforældre. En mørk tid, kulde ude og inde, mangel på de fleste bekvemmeligheder, usikkerhed, angst, spændt forventning. De må have vidst, hvad der lå i ønsket om et godt nytår. Det nye år måtte blive bedre. Og det blev bedre; det blev befrielsens år 1945. Freden og friheden kom tilbage til os danske - den fred og den frihed til selv at bestemme over vores tilværelse, som det har været vort held og lykke at kunne beholde siden, og som det må være vores pligt at sørge for at bevare til vore efterkommere.
De 39 år, som fulgte efter, har alle været gode år, dyrtid og bekymringer ufortalt, for vi er herrer i vort eget hus. Vi har kunnet indrette os, som vi selv ville, med et velfærd og en velstand, som for 40 år siden måtte have forekommet næsten utænkelig, og i dag for mange af verdens folk må synes uopnåelig. Skal vi så igen ønske os et bedre nyt år, end det der gik? Er det ikke at stille sig forkælet an i en verden, der rummer så megen nød, så megen gru og ulykke?
Hvor naturkatastrofer lægger liv og værdier øde, hvor sulten hærger - der taler man ikke om et godt eller bedre nyt år, der gælder det om overhovedet at få et nyt år at leve i.
Ikke blot den materielle nød, mangelen på det nødvendigste, er vi forskånet for her i Danmark. Hos os hersker også den fred, det frie politiske liv og de ordnede samfundsforhold, som gør vort land til en eftertragtet havn for mange. Med vidt forskellig baggrund kommer flygtninge hertil, kvæstede somme tider både på sind og krop. Vi tager imod dem og er nok også lidt stolte over, at de har valgt netop vort lille paradis, men når vi ser dem stå famlende over for vort livsmønster og vort sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelsen melder sig på begge sider.
Det er der også andre, der har måttet føle, nemlig gæstearbejderne og deres familier. Nu er tiderne lidt mindre gunstige, end da mange af dem kom hertil, og det går ofte hårdere ud over dem, der igennem generationer er indlevet i den danske hverdag og derfor har sværere ved at omstille sig. Så kommer vi med vores `danske humor' og små, dumsmarte bemærkninger. Så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder - det kan vi ikke være bekendt.
Hvis vi ønsker, at det nye år skal blive bedre end det gamle, så er her et godt sted at begynde.
Et nyt år er en ny chance, nye muligheder, ikke mindst for den, der er ung. Men de unge har det slet ikke så let i dag, trods al tale om ungdomskultur og alle gode tilbud om sport, mode, musik og underholdning. For det kan være vanskeligt at slå sig igennem, problematisk at finde og få lov til den uddannelse, man ønsker sig, og usikkerheden om der vil være arbejde til en, når man en dag langt om længe er færdig.
Alligevel har unge mennesker i dag måske en fordel frem for generationen umiddelbart før. For de tror bestemt ikke på, at de stegte duer kommer flyvende ind i munden på dem. De er vokset op med noget, der kaldes krisetider, de ved, at der skal gøres en indsats.
Der er så meget nyt, der vælter ind over os i dagligdagen: der er nyhederne, somme tider meget ængstende, der er den nye teknologi, som kan være både forbløffende og skræmmende.
Jeg tror ikke, vi ukritisk skal tage imod alt nyt, for så mister vi fodfæstet og bliver rodløse, men afviser vi til gengæld det hele som noget fremmed og fjendtligt, går vi i stå hver enkelt af os og med os vort samfund.
Vanskeligheder og bekymringer har alle mennesker, vi lever ikke et år, uden at der er noget, vi kunne ønske var faldet heldigere ud, eller uden at vi fortryder både det ene og det andet af det, vi har sagt eller gjort; men når alt kommer til alt, og vi har stillet vore krav og udtrykt vore forventninger til fremtiden, så er det dog vor egen indsats, og ikke mindst vor egen indstilling, der bestemmer, hvad det nye år skal blive til, om det bliver til at ha'.
I dette år har Prinsen og Jeg igen haft den glæde at være på Færøerne; til mine gode nytårsønsker til det færøske folk vil jeg gerne føje min mands og min tak for al den gæstfrihed, vi mødte, og for den oplevelse det altid er at besøge det færøske samfund.
Et godt nytår ønsker jeg også for Grønland, som jeg nåede at gæste et kort øjeblik i den tilstundende vinter.
Endelig føler jeg trang til sammen med Prinsen, kronprins Frederik og prins Joachim at sige tak for det år, der er gået, en tak til alle de mange overalt i landet, der har gjort 1984 til et godt år både for mig og min lille familie.
Specielt ved jul og nytår er der mennesker rundt omkring i verden, som sender deres tanker hjem til Danmark, hvad enten de er rejst ud for bestandig, eller det kun er for en kortere tid, de opholder sig i det fremmede, eller er på langfart. Til dem alle og de mange syd for grænsen, hvis hjem er så dansk som noget, sender jeg mine varmeste hilsener og ønsket om et godt nytår.
Nytårsnat er der mange, som må gøre tjeneste i forsvar, civilforsvar, politi og brandvæsen, på hospitalerne og ved andre livsvigtige institutioner. Til dem og til alle, der sørger for, at årets timer og døgn kan forløbe trygt og roligt for os, sender jeg min tak og min nytårshilsen.
Nytår for 40 år siden og det nye år, vi nu går ind til, hvad har de tilfælles? Den glæde, som sprang ud den 4.-5. maj 1945 den opleves kun på baggrund af det, der gik forud, den kan ikke blive vores i 1985, den glæde skal vi ikke give os til at efterligne. Men optimismen og troen på en morgendag, der bliver bedre, fordi vi selv er med til at gøre noget ved det, der skal vi lægge i vore nytårsønsker til hinanden, når vi siger godt nytår.
GUD BEVARE DANMARK