Eline Hansens tale ved den internationale Kvindevalgretskongres i Amsterdam

I Aaret 1871 blev »Dansk Kvindesamfund« stiftet, i Begyndelsen som et Led af Associa­tion Internationales des Femmes i Genf. Men allerede det første Aar ophørte Fællesskabet. Paa det første Møde i København erklærede Ordføreren, at Maalet for Bevægelsen var »Fuld kommunal og politisk Valgret for Kvinder«.

I disse Aar, hvor der var fuldstændig po­litisk Stagnation, arbejdede den ny Forening paa Kvinders Oplysning, paa deres faglige Op­dragelse for at gøre dem uafhængige og fri.

Den liberale Opposition i København brag­te ny Kraft til Kvindebevægelsen.

I 1888 indgav »Dansk Kvindesamfund« et Andragende til Regeringen, hvori der fordredes kommunal Valgret for ugifte selvstændige Kvinder. Dette Andragende var underskrevet af Kvinder over hele Landet,

Et Forslag var for i Folketinget, men Landstinget, som ikke ønskede et nyt Korps af Vælgere, behandlede det aldeles ikke, et Medlem erklærede, at det var hverken i Kvin­dernes eller Samfundets Interesse.

I disse stærkt bevægede Aar blev der stif­tet andre Kvindeforeninger, da disse ikke var tilfredse med det Arbejde, der blev udrettet af den ældste Forening. De arbejdede ihær­digt, men de opnaaede intet, da de politiske Tilstande gjorde ethvert Fremskridt umuligt. En af dem arbejdede udelukkende for Kvinders Valgret.

Disse Foreninger er igen opløste. En af dem indbød i Aaret 1888 til et skandinavisk Møde i København. Genstand for Drøftelse var Kvinders Valgret.

I 1889 optog det forenede Venstre Valgret for Kvinder paa sit Program. Ved det poli­tiske Valg samme Aar blev Kandidaterne spurgt om deres Stilling til Kvindernes Valg­ret. I 1890 forebragte Chr. Berg som Fører for Partiet et Lovforslag, hvori han foreslog at give Valgret til selvstændige ugifte Kvinder. I 1892—93 optog Socialisterne paa deres Pro­gram kommunal og politisk Valgret for Kvin­der.

Samme Aar blev Lovforslaget forelagt igen uden Resultat i Landstinget.

I 1895 blev det gentaget

1898—99 bragte tre Lovforslag, som fore­slog udvidet kommunal Valgret, et for Køben­havn alene omtalte ikke Kvinderne. Ved den Lejlighed blev »Danske Kvindeforenings Valgretsforbund« stiftet. »Dansk Kvindesamfund« var Medlem af denne Forening, de fleste af de bestaaende Kvindeklubber var Medlemmer, ad­skillige socialistiske Kvindeklubber ogsaa. Den ny Forening henvendte sig til Forslagsstillerne og Kvinderne blev nu taget med paa Forsla­get.

Alle Lovforslagene forblev uden Resultat.

I 1904 trak »Dansk Kvindesamfund« sig bort fra Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund, men sluttede sig til det igen i Aaret 1907. I disse tre Aar virkede de alligevel sammen.

I 1901 kom endelig Regeringen i Majoritet i Folketinget. Konsejlspræsidenten erklærede ved en officiel Lejlighed, at Kvinders Valgret var indesluttet i almindelig Valgret.

I Aaret 1904 forelagde Regeringen langt om længe et Lovforslag om almindelig Valg­ret; dette Lovforslag har været drøftet lige siden, indtil det i Aar er blevet til Lov, som dog ikke giver almindelig, men udvidet Valg­ret.

Lovforslaget havde udelukket den gifte Kvinde; men Hr. Høgsbro og Socialisten Hr. Hørdum, fik dem sat ind

I Løbet af disse 7 Aar har Kvinderne viet deres Kræfter til Arbejdet for en særlig Lov, som skulde give Kvinderne Valgret paa sam­me Betingelser, som Mændene har det. Kvinderne havde ikke Held med sig i denne Bestræ­belse, de var nødt til at vente og blive et Led i den samlede Valgretsreform.

Kvinderne har endvidere udøvet deres Agi­tation paa Landstingets Medlemmer. Da dette Ting havde erkendt, at den udvidede Valgret maatte komme, opgav det sin Modstand mod Kvinders Valgret.

Ved Valget i 1903 blev Kandidaterne igen adspurgte om, hvorledes de stillede sig til Kvinders Valgret. Meget faa Kandidater var imod den. Det spændende Spørgsmaal var nu Valgret for den gifte Kvinde. I 1904 stemte Landstinget for at give Valgret til ugifte Kvinder, men dog udtrykte et Medlem som sin Mening, at han foretrak at se Kvinderne indenfor Haremets Mure.

Gifte Kvinder og Tjenestefolk var udeluk­kede.

I 1905—06 gav Folketinget Valgretsforslaget den samme Udvidelse som Aaret før.

I Vinteren 1906 blev Delegerede fra Dan­ske Kvindeforeningers Valgretsforbund mod­tagne af Medlemmer af Folke- og Landstinget i Rigsdagen. Om Sommeren samme Aar hav­de vi den Glæde at se mange af de her forsam­lede Damer som vore Gæster i København. Vi tør nok sige, at det interessante Møde har været en god Hjælp for os og har i høj Grad vakt Interessen for Kvindevalg-retten, i Særde­leshed blandt Damerne af de højere Klasser.

Efter ny Valg i 1906 nedsattes et Fælles­udvalg for Folke- og Landstinget, og der har Forslaget været drøftet i 1907—08.

Disse sidste Aar har bragt en mægtig Be­vægelse blandt Kvinderne selv, ny Klubber og Foreninger er blevne dannede. Dansk Kvin­desamfund har faaet en Mængde nye Kredse, politisk Kvinde-forening, tidligere et Medlem af Valgretsforbundet, nu Kvindevalgretsforeningen, gør store Fremskridt over hele Landet. De kvindelige Socialister har dannet deres egen Organisation, en ny Organisation af »Kristelige Kvinder« er lige blevet dannet som Medlem af Valgretsforbundet.

Til Festen paa Raadhuset den 3. Maj slut­tede alle Kvinder sig undtagen Socialisterne. Alle Talerne nævnede »Politisk Valgret« som det næste Skridt, der skulde foretages.

Spørgsmaalet drejer sig nu om en Foran­dring af Valgkredsinddelingen, og det fordrer en Ændring i Grundloven, da vil Øjeblikket komme for den nye Hær af Kvinder til at bruge deres Indflydelse og vinde deres Sporer.

Paa »Dansk Kvindesamfund«s Aarsmøde fra den 3.-5. Juni blev et Medlem af Landstinget valgt ind i Fællesstyrelsen.

Søndagen den 28. Juni vil der blive afholdt 40 Friluftsmøder til Fordel for Kvindernes po­litiske Valgret; de er alle satte i Værk af Valgretsforbundet og af »Dansk Kvindesamfund«s Kredse.

Dette Aar har stillet Danmark i Rang med de andre skandinaviske Nationer.