Kære venner
Tak for ordet og tak til Dansk Kvindesamfund for initiativet.
Lad mig gøre det fuldstændig klart: Det er GROTESK, at vi skal stå her foran Christiansborg og demonstrere for ligeløn i år 2021. 45 år efter, at det blev fastslået ved LOV, at man ikke må gøre forskel på mænd og kvinder – heller ikke når det gælder lønnen.
45 år med underbetaling – og dermed også et klart signal fra staten og samfundet hver den 1. om, at vi åbenbart ikke er mere værd. Vi er jo bare kvindefag.
Men kære venner: Det er vi! Og det er der heldigvis flere og flere politikere, der nu anerkender.
Tro mig: Som formand for pædagogerne kender jeg ALT til frustrationen og vreden over den dårlige løn.
Det er dén, der får mig igennem nætterne i forligsinstitutionen med Michael Ziegler og company.
Det er dén, der får mig til at slå i bordet, når jeg mødes med politikere på Christiansborg.
Og det er dén, der gør, at jeg står her i dag sammen med jer.
Fordi jeg insisterer på, at mine og jeres børn skal vokse op i et samfund, hvor lønnen ikke afgøres af, om du arbejder i et kvinde- eller mandedomineret fag.
Hvor omsorgsfagene – RYGRADEN i vores velfærdssamfund – ikke behandles stedmoderligt. Som et nødvendigt onde.
Hvor takketaler og honninghjerter skiftes ud med retfærdig løn og ordentlige vilkår. Helt ærligt: Det manglede bare.
I årtier har vi i fagforeningerne løbet panden mod en mur i overenskomstsystemet, når det handler om ligeløn. Ganske vist har vi aftalt ligelønspuljer med arbejdsgiverne – og det er godt. Men hvis vi alene skal løse ligelønsproblemet den vej, så vil det tage 750 år før vi er i mål. 750 år. Så længe vil vi ikke vente.
Derfor skal vi have gang i den lønkomité, som regeringen har lovet. Når det er vigtigt, er det fordi, vi er nødt til at have et klart, fælles billede af, hvor problemet ligger – og hvilke løsninger, der skal i spil.
Hvis vi ikke sigter før vi skyder, rammer vi ikke rigtigt.
Og det skal vi. For vi har en enestående chance for at gøre op med lønefterslæbet nu. Da vi i BUPL i 2019 gav håndslag på at gå efter en politiske løsning, var der ikke mange andre end os selv, der troede på det. Men som en snebold ned ad bakke, er bevægelsen vokset. Sofie Linde, overenskomstforhandlingerne, sygeplejerskernes konflikt, corona.
Nu har vi momentum. Både i samfundet og politisk.
Det skal vi bruge klogt... Og hjælpe de partier på Christiansborg, der kommer med forslag til løsninger. Man kan sagtens mene, at det er for lidt – men kære venner: Det kan vi forhandle om.
Nu er det vigtigt, at vi støtter op om dem, der rent faktisk kan og vil være med til at løse det her kæmpe samfundsproblem. Ø og SF er med i dag – men vi skal have flere med.
Lønkomitéen går først i gang, når den verserende overenskomststrid er løst. Det anerkender vi.
Men min opfordring til regeringen i dag er, at vi allerede nu går i gang med at forhandle kommissoriet med de faglige organisationer.
Så vi klart og tydeligt får beskrevet, hvad det er for en opgave lønkomitéen skal løse. Der er ingen grund til at vente med det.
Vi ved, at man ikke løser 50 års lønefterslæb med et snuptag. Men vi skal tage det opgør nu, og vi skal have fundet en langtidsholdbar løsning.
Tak for ordet – og tak for jer!
