Elisabeth From-Pedersens tale ved Ungdommens Fællesfronts March på Folkemødet

Prøv lige at se hvor mange vi er – kunne I høre os Allinge? 

Det håber jeg.
Det håber jeg ikke kun, fordi vi unge har nogle budskaber vi vil ud med. 

Det håber jeg, fordi hvis ikke vi blev hørt - så har vi ikke et demokrati. 

Vi er masser, der hver dag gør en forskel og tager et ansvar ude på skolerne, uddannelsesinstitutionerne, ungdomshusene, ungdomsrådene og i det hele taget i samfundet. 

Vi har allerede vist, og vi viser hver dag, at vi gør en forskel!
 Så hvorfor er det vi ikke sidder naturligt med ved bordet, når beslutningerne træffes? Der er masser at tage fat på både globalt, nationalt og lokalt. Vi har klimaudfordringer, besparelser på uddannelsesområdet, mistrivsel blandt os unge, techgiganter der styrer vores tid, perfekthedskultur, præstationskultur, konkurrencesamfund og jeg kunne blive ved. 

Er der virkelig nogen, der mener med fornuft i sinde, at vi ikke skal have indflydelse på, det der påvirker os hver eneste dag. 

Vi vil ikke bare tales om - vi vil tales med. 

Vi har vist og vi viser hver dag, at vi tager ansvar i de fællesskaber, vi er en del af. Så hvorfor er det, vi ikke kan være med i det fællesskab lokalt og nationalt, der træffer beslutningerne. Hvorfor er det, vi ikke bliver hørt om det, vi har en mening om og som påvirker os hver eneste dag. Vi mener, at vi skal være en del af beslutningsprocesserne ALLE de steder, der påvirker os. 

Jeg har selv oplevet det her. Jeg har selv skrevet adskillige mails til min kommune for at få indflydelse og mødt en mur af bureaukrati. 

Jeg fik startet et ungdomsråd og vi har indflydelse! I mellemtiden er jeg blevet myndig og det er jo fedt, men hvad med vildt engagerede, kloge og dygtige Alma på 15 år i mit ungeråd? Hvorfor har hun kun et demokratisk talerør gennem ungerådet? Hvorfor betyder hendes stemme ikke lige så meget som min?
Det er simpelthen for dårligt og vidner om en forældet forståelse af os unge. 

Alma skal betale skat for hendes arbejde.
Hun bliver straffet, hvis ikke hun følger de regler, vi andre har opstillet. Hun kan tage det ansvar at blive mor og opdrage en samfundsborger. 

MEN hun kan ikke stemme? 

Det er da paradoksalt! 

Samtidig er det os, der er eksperter på vores hverdag og vores liv. Så det går simpelthen ikke, at vi ikke bliver inddraget. 

Vi skal have valgretsalderen ned! Vi skal have ungdområd i alle kommuner! 

Vi kan ikke vente på at en hockeystav løser vores udfordringer. Vi skal ikke lade os nøjes med at blive hørt når vi bliver inviteret - vi skal stille krav!
Og det er så fedt at se at det allerede bliver gjort så mange steder - det skal vi blive ved med! 

Godt folkemøde!