Elly Nienstædts foredrag om den engelske fællesskole

Naar jeg i Aften vil søge at indlede en Diskussion om Fællesskolen, maa jeg, for at forebygge enhver Misforstaaelse, først oplyse, at jeg aldrig har gjort Skolesagen til mit specielle Stu­dium. Fællesskolen derimod har in­teresseret mig som Kulturspørgsmaal, som Led, eller rigtigere et af de mange Punkter i Nutidsudviklingen, som be­rører den Sag, som særlig har lagt Beslag paa mine Tanker, Kvinde­sagen. Jeg vil berette lidt om Fæl­lesskolen i mit Fødeland, England.

Den befinder sig der, ligesom her, paa et Forsøgsstadium. Der som her er der delte Meninger om dens Be­tydning som samfundsudviklende Fremtidssag, og inden for Rækken af dens Forsvarere atter delte Meninger, om Fællesskolen burde fortsættes hele Skolelivet igennem, altsaa til den opvoksende Ungdom begynder paa Universitetslivet, eller om den burde af­brydes omtrent i 13-14 Aars Alde­ren og erstattes i de sidste fire Aar af særskilte Pige- og Drengeskoler.

Det kunde maaske indflettes her med det samme, at Skolelivet i Eng­land i de bedrestillede Kredse, om hvilke der alene er Tale her i Aften, ogsaa for den unge Piges Vedkom­mende ikke er endt, før hun fylder 18 Aar. Heller ikke er der Tale om no­gen som helst Deltagelse i Selskabs­livet før det Tidspunkt. Man er ikke voksen hos os, fordi man er konfirmeret, og Kjolen er bleven nogle Tommer længere.

Jeg har igennem mine Efterforsk­ninger faaet Oplysning om 20 Fælles­skoler i England. Der findes vel nok nogle flere, men næppe mange. I Skotland er Fællesskolen derimod no­get mere udbredt.

At der er Vanskeligheder, som skal overvindes, naar der er Tale om at indføre og gennemføre fælles Opdra­gelse for begge Køn, bliver vel ind­rømmet af alle; men at man kun kan overvinde disse Vanskeligheder ved at se dem lige i Øjnene, ved at søge at analysere dem og møde dem paa rette Maade, burde være lige saa indlysende. Hvori bestaar de? Er de af in­tellektuel, fysisk eller moralsk Natur? - Saaledes spørger man, og Svaret maa vel lyde: Paa alle 3 Omraader møder der Indvendinger og Vanskelig­heder. Den gamle Fabel om, at Kvin­den ikke dur til andet end til at lave Mad, passe Hus og Børn, er heldigvis gaaet ud af Sagaen. Den er modbevist, thi Udviklingen har jo ført med sig, at hendes Virkefelt har maattet udvides, og hun har klaret sig godt til Trods for de Vanskeligheder, som er bleven og endnu bliver lagt hende i Vejen. Men Erkendelsen af, at den unge Pige har Krav paa og trænger til højere Undervisning, flere Kund­skaber, dybere Udvikling, behøver jo ikke at føre med sig, at den skal være fælles med Drengenes. Fra mange Sider bliver der derfor ogsaa hævdet, at fraset alle andre mulige Indvendin­ger vil der være nogle Aar, hvor Drenge og Piger vil have vanskeligt ved at følges ad. Man paastaar, at en Piges Udvikling fra det 10. til det 14. Aar gennemsnitlig er hurtigere end en Drengs, men at til Gengæld først­nævntes Udvikling til Kvinde kræver, at der bliver taget særligt Hensyn til hende, og at hun i nogle Aar ikke bliver overanstrængt med aandeligt Arbejde. Og Hensynet til det ene Køn bør ikke hæmme det andet.

Helt fyldestgørende kan det Spørgsmaal kun besvares ad Erfaringens Vej, og der er det foreliggende Ma­teriale paa Fællesskolens Omraade lov­ligt lille endnu, særligt her i Evropa. Men saavidt jeg har kunnet erfare, er den for det meste ubetinget til Gunst for den gennemførte Fællesskole til Skolelivets Afslutning.

Saaledes skriver f. Eks. Bestyreren af en større Fællesskole i Keswich i Nord England: „Pigerne holder deres Position fuldtud under Samarbejdet med Drengene”. Fra en Londoner-Skole hedder det: „Under Arbejdet holder Pigerne deres Position fuldtud med Drengene, og deres lettere vakte Entusiasme og større Flid har allerede nu Indflydelse paa Drengene”. Der bør tilføjes, at der her var Tale om en Skole, som i syv Aar havde bestaaet som Drengeskole og saa blev omdannet til Fællesskole.

En tredie udtrykker sig saaledes: „Pigerne er som Regel mere lærenemme end Drengene, men disse til Gengæld mere til Bunds gaaende, ogsaa tidt mere urolige under daarlig Ledelse, mens der dog er mange Undtagelser fra denne Regel”.

Flere gunstige Udtalelser fra engelsk Side kunde nævnes, dog vilde det føre for vidt.

Naar vi nu vender os mod den an­den Indvending: Drengenes utvivl­somme Overlegenhed i fysisk Styrke, saa vil det hovedsagelig gøre sig gæl­dende i Sporten, og enhver, der kender lidt til engelsk Liv og Tankegang, og den Rolle, Sporten spiller i engelsk Skoleliv, vil indse, at dette Spørgsmaal nødvendigvis vil spille en større Rolle der end her.

For mange Englændere er dette Punkt derfor det mest afgørende. En­hver Forhandling bliver kort og godt afskaaret med et bestemt: Pigerne kan ikke spille Fodbold, det afgør Spørgsmaalet.

Men selv om jeg som Englænder­inde i Princippet er en begejstret Til­hænger af Sport som Led i den Ud­vikling, Skolen giver, og anser det for et stort Fremskridt her i Landet, at Sportens Betydning bliver anerkendt mere og mere, ogsaa i Skolelivet, saa tror jeg dog ikke, at Fællesskolens Ve og Vel bør afhænge af det Spørgsmaal, om unge Piger kan spille Fod­bold eller ej.

Lad Drengene spille Fodbold alene, Pigerne hitter nok paa noget andet i den Tid. Og saa er der sikkert og­saa i Sporten Punkter nok, hvor Dreng og Pige kan mødes til Gavn for begge Parter.

Saavel Cricket, Lacrosse, Hockey og Tennis egner sig fuldtud for Piger.

Den tredje Indvending: om det fra et moralsk Synspunkt er gavnligt, end sige forsvarligt at føre Dreng og Pige, den opvoksende Mand og Kvinde sam­men i dagligt Samvær under hele Udviklingsperioden i en Tid, som er anerkendt som vanskelig for begge Parter, hvor Instinkterne, Drifterne vaagner, Dømmekraften derimod er mindre udviklet, er sikkert den alvor­ligste, den som giver mest Anledning til Diskussion, og ogsaa til Tøven hos mange, som ellers ikke er blinde for Fællesskolens Fordele.

At ogsaa dette Spørgsmaal er van­skeligere at besvare i England end her, maa ikke forbavse. I et Land, hvor hele Skolesystemet for de bedre­stillede Samfundsklassers Vedkom­mende igennem Tradition, Livsvaner og Livsanskuelser for en saa stor Del beror paa Kostskolesystemet, er Fællesskolens Indførelse selvfølgelig en alvorligere Sag, end hvor der kun er Tale om Dagskoler.

I en Dagskole er Ansvaret for Be­styreren og Lærerne visselig ikke lille, men efter endt Skoletid gaar hver til sit, og Ansvaret for Elevernes Færden bliver flyttet fra Skolen til Hjemmet. En Kostskole derimod skal ikke alene være Skole, men tillige overtage Hjem­mets Opgave. Eleverne lever sammen fra Morgen til Aften, deler stort og smaat paa hel anden Maade end i en Dagskole. Men selv her maa Spørgsmaalet om Fællesopdragelsen besvares bejaende, til Trods for de Vanskelig­heder, som ingen vil fornægte.

Skolens, Opdragelsens Maal kan al­drig være at frembringe et bestemt Ideal af Mandighed eller et bestemt Ideal af Kvindelighed, men Maalet er at danne baade Mænd og Kvinder til fuldt ud at udfylde deres Plads i Li­vet, til at frembringe et saa menneske­ligt stort Resultat, som vel muligt. En Drengeskole, være den nok saa god, kan ikke undgaa at være ensidig, naar der er Tale om menneskelig Ud­vikling, og det Samme maa selvfølge­lig siges om en Pigeskole. Det kan ikke være anderledes. Den ene Halv­del af Menneskeheden med dens ejen­dommelige Synspunkter og Betragtningsmaade er jo ikke repræsenteret. Alle Vidnesbyrd stemmer derfor ogsaa overens i det Punkt. Baade for Dag­skolens og Kostskolens Vedkommende bliver en mere alsidig og fordomsfri Betragtningsmaade og Drøftelse frem­herskende, naar begge Køn samarbej­der, end naar kun det ene er repræ­senteret.

Og det vanskeligste Problem af alt, den for tidlige, usunde Udvikling af Kønsdriften, den stærkeste Drift, Men­nesket kender? Mon den ikke ogsaa forebygges bedst ved et sundt, kam­meratligt Forhold under hele Opdra­gelsen imellem Dreng og Pige, frem­for ved Opretholdelsen af den kun­stige Adskillelse i Skoletiden og Udvik­lingsperioden, som endnu bliver for­svaret af mange, som den mest rigtige Vej for at undgaa eller i hvert Fald formindske de Farer, som alle ved lu­rer paa baade Mand og Kvinde, men som i Virkeligheden bevirker, at den unge Mand og Kvinde, naar deres Modenhedsalder nærmer sig, staar over­for hinanden blottet for enhver fælles Tankegang eller Kendskab til hinanden, hver med et kunstigt idealt Fantasibil­lede af de Dyder, de har lært at forbinde med Tanken om det andet Køn, men uden nogen som helst dybere Forstaaelse af hinandens Mangler og Fortrin.

Fællesskolen besvarer det Spørgsmaal absolut bejaende, selv om Materialet, hvorpaa de gjorte Erfaringer støtter sig, som allerede fremhævet endnu ikke er overvættes stort. Ogsaa fra England har jeg faaet den mest opmuntrende Bekræftelse af denne Anskuelse, saavel for Dagskolens som for Kostskolens Vedkommende.

Drenges og Pigers Samvær har ikke voldt os nogen Besvær, særlig ikke af den Slags, man mest frygtede for, skriver En.

En anden mener, „at alle vore Vanskeligheder opstaar som Følge af den tidligere Adskillelse og den ufornuftige Behandling, som følger med dette Sy­stem”.

Bestyrerinden af den Skole, hvor jeg selv har været Elev, skrev til mig: „Jeg har ikke kendt nogen moralsk Vanskelighed under Samarbejdet mel­lem de to Køn, men tror tvertimod, at meget godt kan blive opnaaet. Drenge og Piger har sund Interesse til fælles baade i Arbejdet og Legen, og der er intet, som fremmer en usund eller for tidlig Udvikling af Kønsdrif­ten”.

Jeg er bleven opfordret til at berette lidt om mine egne Indtryk af den Skole. Det er mig saa meget desto kærere, da jeg nu som modent Men­neske er mig bevidst, at de har haft den betydningsfuldeste Indflydelse paa hele min Udvikling, og jeg endvi­dere tror, at den i enkelte Retninger kommer Idealet saa nær, som det foreløbig er muligt.