Skip to content

Emil Samaras Eriksens tale ved Enhedslistens årsmøde

Bogdan Cristinoi

Om

Taler

Emil Samaras Eriksen
Medlem af Rød-Grøn Ungdom

Dato

Tale

Hej alle. 
Jeg kommer til at stemme i dag, så min far kan se sig selv i vores parti. Min far han har en butik, og han droppede ud af 8. klasse. Selvom han tit opfører sig som om han stadig går der. Han stemmer tit på Enhedslisten, men det er som om kæden hopper af, når vi snakker om vores EU-strategi. 
Og jeg kan ikke forklare ham det. Jeg kan ikke forklare ham, hvad Willumsen laver i EP, samtidig med at vi vil nedbryde EU. Jeg kan ikke forklare ham, at det er bedre for os at melde os ud, for jeg forstår heller ikke – hvad er alternativet? Og hvis jeg bare svarer ham, som mange har gjort i dag på talerstolen, at verden er større end EU - så siger han, selvfølgelig er den det. Men hvad fanden er det for en EU-politik? 
Jeg tror vi er mange unge, der har det som min far: De håber at Enhedslistens deltagelse i EU bedre afspejles i vores partiprogram. Jeg synes det er for FEDT at vi har lavet ikke mindre end 100 forslag – I got 99 problems – som EU ikke tillader os. Jeg ville bare ønske vi også havde 100 forslag, som vi kæmper for – i EU! 
Jeg kommer også til at stemme for 3.4. For jeg tror på, at vi har brug for at samle partiet. Og vi har brug for at EU-kritikken står skarpt. Og vi skal ikke nedlægge, ødelægge og svække vores internationale samarbejde for enhver pris, et samarbejde, som for øvrigt er mere ambitiøst end Danmark på klimaområdet. 
Så ja, stem for 3.4. Så vi bedre kan retfærdiggøre vores EU-politik, som allerede har reddet tusindvis af liv. 
Tak!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags