A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å……
Bogstaver som vi alle kender, dem som vi er er vokset op med, det ligger på rygraden. De danner fundamentet for de 192.000 tusinde ord, vi har her i Danmark. Sammensat på en helt masse måder, dan[n]er de det dansk sprog det lyder ligetil gør det ikke? ....
Ikke for mig. Jeg har dysleksi, på pæredansk kalder vi det nok bare ordblind, eller måske bare at jeg har store ”læsevanskeligheder”
Men det ikke kun mig, faktisk så har cirka 7 % af den danske befolkning dysleksi. Jeg er ikke kommet i dag for at få flere hjælpemidler. (tro mig dem har vi nok af) Men jeg står her for at bryde et tabu.
Ordblindhed er nemlig ikke en svaghed, det er en variation altså en forskellighed. Og det skal der være plads til.
Vi må derfor anerkende, at den måde vi indlære[r] og forstår ikke [er] ens, sjældent for nogen.
At være ordblind betyder ikke man er mindre intelligent eller ”dum”. Vi har bare brug for nogle ekstra hjælpemidler, til at udnytte vores fulde potentiale, og det er der ingen skam i.
For at bryde dette tabu, er det nødvendigt at vi alle tager ansvar. vi må her ændre vores sprog og holdninger. Vær sød at lade vær med at bruge ordene ”dum” eller ”inkompetent”, når der er tale om dysleksi. Lad os her bruge ordene ”unikt” og ”kreative” vi ser jo bare på nogle ting anderledes, det burde ikke stemple os som ”dumme”.
Personligt har kommentaren som ”du har ikke gymnasiepotentiale og kommer ikke til at trives der” gjort, at jeg gik ind med en destruktiv ide, om min egen faglige tilstrækkelighed, hvilket ikke nok med at det var vildt nedlade[nde] at få at vide, så var det også enormt pinligt ikke at føle sig tilstrækkelig.
Vi skal ikke bare mødes med respekt ligesom alle andre mennesker, men med tålmodighed og nysgerrighed på hvordan vores hjerne, måske fungere[r] i forhold til din.
Det er derfor, at for [mig selv], og andre der står og døjer med dysleksi, håber at vi sammen kan skabe større bevidsthed, og forståelse omkring dysleksi i vores samfund.
Lad os sammen snakke om tingene, vores udfordringer, for en ting der er sikkert, er at du ikke er alene. Lad os gå fra at ”døje” med det til at ”leve sammen” med det.
Jeg håber at det jeg siger i dag måske kan give stof til eftertanke, og at ordblindhed ikke længere er noget at skjule men derimod noget at omfavne.
Lad os gå fra skam til stolthed, isolation til fællesskab og fra begrænsning til mulighed. Lad os sammen bryde dette tabu og skabe en verden hvor alle kan trives og udfolde deres fulde potentiale. Uanset hvordan man læser ordene i en bog og hvor meget hjælp man har brug for til det.
