Skip to content

Emily Olander Christiansens tale ved lanceringen af Ungdomsmagt

Anders Rye Skjoldjensen

Om

Dato

Sted

Den Røde Plads, København

Omstændigheder

Ungdomsmagt er et initiativ under Ungdomsbureauet. Ungdomsbureauet skriver selv om Ungdomsmagt: Ungdomsmagt er invitationen til at tage magten, hvor der var et hav af unge talere, som skulle inspirere og mobilisere ungdommen.

Tale

Emily, 24 år, pronominer (hun/hende), queer, nyuddannet bachelor i statskundskab i går.
Men hvilket arbejdsmarked er det jeg, og mange andre, skal ud på lige om lidt? Det skal i hvert fald ikke være lystbetonet at gå på arbejde. Det ved vi.
Særligt ikke som LGBT+ person. Fordi det forholder sig nemlig sådan, at hver fjerde LGBT+ person føler, at de slet ikke eller kun i nogen grad kan være åbne om deres seksualitet eller kønsidentitet på arbejdspladsen. Det viser en rapport fra Ligestillingsministeriet.
Men nogen grupper inden for LGBT+ miljøet er strukturelt mere udfordret end andre. For transpersoner er det 44% som ikke føler, at de kan være den de er og det er ekstra svært for ufaglærte og faglærte LGBT+ personer.
I Danmark bruger vi i gennemsnit 39 år af vores liv på at arbejde, så er det vel også rimeligt at stille krav til, at man faktisk har det godt og man kan være lige præcis den man er på arbejdspladsen.
Vi står her i dag med ordet ”ungdomsmagt” som udgangspunkt og det giver mig håb, fordi vi vil noget andet. Vi vil noget mere.
Vi er fremtiden. Vi er bygget ovenpå en fortid, der ikke har været vores valg. En nutid vi former ved at være her lige nu. En fremtid der ikke er givet nogen, men en fremtid vi kan påvirke. 
Så gå ud og kræv noget af jeres arbejdsgiver. Naturalisér pronomenrunder, få det inkluderet i jeres mailsignatur. Spørg aktivt ind til personalepolitikken. Findes den først og fremmest? Er den inkluderende? Er der en stram diskriminationspolitik, når folk oplever homofobi og transfobi? Afkræv handling.
Det handler om en naturalisering. En blotlæggelse af viden som ellers tages for givet, fordi pronominer regnes for identitetspolitik. Det er det ikke. Det er folks liv det handler om. Om man anerkendes for den man er og de konsekvenser det har for ens livskvalitet, hvis man ikke anerkendes.
Det er ikke et aktivistisk valg, men det er et aktivistisk valg at ændre status quo og insistere på, at der er identitet i al politik og lige nu tjener den desværre kun majoriteten og ikke alle. Det skal vi gøre op med.
Brug jeres demokratiske selvtillid, jeres håb, og når det brænder ud, jeres indignation. Tak for ordet.

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags