Skip to content

Esben Dalgaard Andersens tale ved overrækkelsen af Zulu Award-prisen

Ingen kendte rettigheder

Om

Taler

Dato

Sted

KB Hallen, København

Tale

Godaften allesammen.
I sommers fik jeg desværre konstateret en uhelbredelig kræft. 
En modermærkekræft, der havde spredt sig i blodet.
Sat sig forskellige steder i min krop bl.a. i leveren.
Uheldbredeligt som sagt, det der hedder en stadie 4 cancer. 
Det er ikke .. det er sgu ikke lige den diagnose man sådan umiddelbart har skidemeget lyst til at få, men det ramte nu altså mig.
Min familie, Charlotte, Alberte og Olivia og jeg, vi valgte at være åbne omkring den her cancersygdom. 
Det gjorde vi simpelthen for at selvfølgelig sætte foks på selve modermærkekræften, som er en lillebrorsygdom inden for kræft, men som jo, man desværre kan se på mig, er en vigtig ting at holde øje med.
Det er tjekket at blive tjekket. 
Den er gratis, den kan I bare tage, Kræftens Bekæmpelse, det er jeres. 
Tjekket at blive tjekket.
Brug den, hvis I vil.
Men, det er altså vigtigt at man gør det. 
Vi har selvfølgelig også gjort det for at sætte fokus på den ensomhed og den berøringsangst, der faktisk godt kan følge med, når man får sådan en alvorlig diagnose. 
Både for den ramte, men faktisk også for familie og pårørende. 
Da vi valgte at være åben omkring det her inde på min instagramprofil, så har vi fået helt vanvittigt mange tilbagemelding. 
Simpelthen så bevægende, overvældende mange.  
Utrolig rørende rent faktisk.

Så giver det pludselig mening, der er noget mening i meningsløsheden. 
Folk skriver til mig, hej, tusind tak fordi i har fået min mand til at gå til lægen, han er i behandling nu. I virkeligheden vil vi godt sige tak for, at I potentielt set har været med til at redde hans liv.
Det er stærkt.
Det er… 
[der klappes]
Tak… 
Det er sindsygt rørende. 
Og der er meget fart på inde på instagramprofilen og min kone Charlotte hun kan godt have en lille smule svært ved at forstå det, fordi, som hun siger, en ting er, at du lægger et billede op, hvor du er på vej ind i CT-scanneren, det kan jeg godt forstå får mange likes.
Det er stærkt og kraftigt. 
[Jeg] kan også godt, at du får mange likes, når du vågner op og har fået fuldstændig hvidt skæg over natten pga din behandling, det kan jeg også godt forstå, men som hun siger, du lægger et billede op af være kanin, Plet, og så får det 4500 likes. Altså what.
Og jeg kan et eller andet sted også godt forstå at hun undrer sig, men der jo der, hvor de social medier faktisk også kan noget. 
Det er jo der, hvor de sociale medier lige pludselig viser sig positive og kærlige og støttende og opbakkende og hver eneste af de der likes, det er ren kærlighed for mig og for hele vores familie. 
Så derfor er det vigtigt for mig at sige til alle, alle jer mange tusinde mennesker der har kommet med jeres personlige historier og jeres kærlighed til både mig og min familie, som jeg ikke har haft mulighed for at takke personligt, så skal der herfra og fra alle dem, jeg elsker derhjemme, være et kæmpe, kæmpe stort oprigtigt fra hjertet tak.
Det betyder virkelig, virkelig meget. Tak skal I have. 
Og jeg ved godt, likes, likes, det er ikke kemoterapi 
Like er ikke immunterapi.
Likes er ikke behandling, men ved i hvad, når vi støtter hinanden, og når vi er positive, når vi hjælper hinanden med likes, så betyder det bare en masse. 
Og lige her til sidst, så vil jeg sige, at vi har altså en kræftbehandling i Danmark, der fungerer rigtig godt. 
For mit eget vedkommende så er kræften på tilbagetog.

Lægerne har styr på det.

Jeg har planer om at være her rigtig rigtig mange år endnu.
Jeg tænker da…
Jeg tænker, vi skal have lavet den der perleplademanden eller en af de der bønnemænd eller marshmallowmanden måske det kunne da være … jeg har i hvert fald … jeg stiller i hvert fald gerne op. 
Men husk lige, livet det er fucking fantastisk og himlen den er blå, og det er den hver dag, også når det er overskyet, den er det bare lige der oppe over. 
Nu skal jeg præsentere en pris. 
Og prisen er, det er jo det vi har snakket lidt om, det er en pris, der handler om likes. 
Og jeg kan godt afsløre, det bliver hverken mig trods alt eller vores kanin Plet, men prisen og de nominerede til Det vi likede mest er.
[de nominerede præsenteres]
Sådan. Vi skal til den her kærlighedspris, Den vi likede mest, og nu smadrer jeg den. 
Og det er: Den vi likede mest, Herrelandsholdet i fodbold. 
Og til at tage i mod prisen, mine damer og herrer, den største, Kasper Hjulmand.

Kilde

Kilde

Transskriberet fra TV2 Play

Kildetype

Transskription

Ophavsret

Tags

Relateret