At kunne drømme
Hvordan starter man overhovedet en tale om drømme? Drømme er store, luftige og ofte svære at gribe fat i. De kan virke urealistiske, næsten som en fantasi. Men de er også afgørende for, hvem vi bliver.
Som barn drømte jeg om at blive statsminister. Det blev tydeligt ret tidligt, at jeg nok ikke gik den vej. Dengang forstod jeg ikke, hvorfor en drøm som min – en muslimsk pige fra blokken – virkede som noget, der var udenfor rækkevidde. Men det stoppede mig ikke fra at drømme stort. Jeg ændrede bare retning.
Mit liv har været fyldt med barrierer. Jeg var ikke den stærkeste i skolen og lærte først at læse sent, selvom jeg er født og opvokset her i Danmark. Gymnasiet blev anset som en umulig udfordring for mig, og flere mente, at jeg hellere skulle satse på en fremtid bag kassen i Netto end på universitetet. Men jeg prøvede alligevel – og klarede det, heldigvis. For nogen er uddannelse en selvfølge. For mig var det en kamp.
Så hvordan gik det til, at jeg, den pige der blev dømt ude, endte med at blive vært på DR?
Jeg vil dele en oplevelse, der formede mig. Det første filmset, jeg var på, skulle jeg være statist. Jeg var spændt – indtil jeg fandt ud af, at jeg skulle spille beboer på et asylcenter. Mange af de andre statister fik tørklæder og lange kjoler på. Jeg fik bare at vide, at jeg så perfekt ud til rollen, som jeg var.
Den dag indså jeg noget vigtigt: Hvis vi ikke aktivt kæmper for bedre repræsentation, bliver vi reduceret til stereotyper. Jeg besluttede, at jeg ikke kunne vente på, at medierne ændrede sig. Jeg måtte selv gøre noget. Det blev startskuddet til min rejse i mediebranchen.
Jeg begyndte med kortfilm og arbejdede mig op til at blive Danmarks første børnevært med tørklæde. Det gjorde jeg for de børn, der – som mig – manglede nogen, de kunne spejle sig i.
Vi drømmer om at skabe forandring. Min drøm var at gøre en forskel og være rollemodel (ikke lige som statsminister, men alligevel) og kæmpe for det, jeg tror på. Det, synes jeg, kendetegner vores generation. Vi lader os ikke slå ud, vi kæmper – for bedre repræsentation, for vores klima, for et frit Palæstina.
Men for at drømme kan blive til virkelighed, skal vi turde sige dem højt. En drøm er kun en drøm, indtil vi gør noget ved det. Så lad os tale om dem, dele dem, kæmpe for dem.