Flemming Baatz Kristensens prædiken 3. søndag i fasten

Bøn
Lad os bede! Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, lad ikke mørket få magten i mit sind, Jesus, Guds søn, du lys i mit indre, åbn mig for din kærlighed og fred. Amen.

Prædiken
Nu følger så denne søndagsprædiken og lad os nu forsøge at abstrahere lidt fra Corona for at samle os om det, denne søndag vil os. Det er helt ok, at vi hører den ind i coronatiden, men denne søndag i kirkeåret har også noget, der går ud over den, som den vil nå frem til os med. Vi går i gang. Det bliver barskt og hårdt og godt.

”Tal ordentligt! Det koster ikke noget” har vi set i reklamen. Og det er jo faktisk vigtigt, for hårde og ophidsede ord kan accelerere konflikt. Det er godt at tale girafsprog: ikke voldsomt men med indfølingsevne i den andens situation. Det er det sprog, der normalt er det bedste.

Der findes også et andet sprog som kaldes ulvesprog. Når man taler ulvesprog er man kritisk, kommer med domme, sådan og sådan.

Jesus anvender ulvesprog her: Han er kategorisk, firkantet, fordømmende. Han anklager og håner. Hvorfor dog det? Jo, for der er noget på spil: Løgnen og sandheden står frontalt over for hinanden. Gud og djævelen står over for hinanden i denne ordduel. Så bruger Han ulvesprog og de andre gør også. Derfor får den ikke for lidt i dag. Det gælder på en måde i alle tre tekster, men mest i evangeliet.

Jesus melder klart ud: I har Djævelen til far. Derfor kan I ikke høre, hvad jeg siger! Værsgo! Og det siger Han til mennesker, der tror på Gud. Og de var endda begyndt at synes godt om Ham. Men så hørte de hvad Han sagde og så kom der mord i øjnene på dem. Man kan altså blive begejstret for Jesus, nej, hvor er det godt, Han får likes, men bagefter kan begejstringen slå om og blive til had. De kalder Ham ”din samaritaner” (naboere, de ikke kunne udstå) og ”du er jo besat af Satan selv” og det ender med at de tager sten op for at slå Ham ihjel med dem, men Jesus nåede at forsvinde, så de ikke fik has på Ham.

Vi ved godt, at der er noget, der er ondt, meget ondt, gement ondt, kun ondt. Og noget hos os kan udvikle sig til rå ondskab. Tænk på Auschwitz og holocaust. Den, der med lyst fremturer i at ødelægge sit eget liv eller andres liv. Vi kender alle til at blive onde i sulet og mærke den mørke onde flod derinde. Hvorfor har jeg detder nedrige i mit liv?

Well skal vi søge rationelt og psykologisk at forstå det onde så godt og langt vi kan. Hvorfor gjorde han det? Var det fordi han selv blev misbrugt, da han var barn? Er det fordi, hun er blevet såret og blevet angst, at hun er så fyldt af had og bitterhed? Vi skal aldrig dæmonisere noget menneske. Ethvert menneske, selv det værste, er jo skabt i Guds billede og elsket af Ham. Vores kamp mod det onde må derfor aldrig gå ud over mennesker, vi skal kun slås mod ondskabens magter, Djævelen (Ef 6,12). En professor i psykologi som tillige er præst havde den opfattelse, at det Jesus sagde dengang var den tids primitive billede af det onde og mente at det skulle forstås rent psykologisk, men så blev han fængselspræst og dér lærte han, at djævelen findes og virker. Fangerne kalder ham ”gamle djævel”. Digteren Søren Ulrik Thomsen insisterer på at tale om Djævelen som person, for ondskaben ser og har en intention! Som personer har. Og for Jesus er det tindrende klart at Djævelen findes.

Men tror du på Djævelen? Nej, da, ham forsager jeg! Det mest naive er at benægte djævelens eksistens, så bliver man virkelig snydt, er en fantast og ikke realist. Tror vi ikke på djævelens eksistens, sker der ét af to: enten bliver vi selv djævle, og det siger Jesus, vi ikke er (Matt 25,41). Eller også gør vi Gud til Djævelen. Og i Gud er der intet ondt (1 Joh 1,5)! Djævelen findes.

I teksterne til i dag møder vi en særlig form for djævelskab, nemlig i religiøs udgave:

I troende menneskers dans om guldkalven! Men: det handler faktisk ikke om dyrkelse af rigdom, de brugte jo deres rigdom på guldkalven, nej, det er mere det at de vil have en gud som de andre har, en synlig, konkret gud og ikke den usynlige hellige Gud. Jeg vil se, jeg vil føle. Det skal være fedt at tro. En gud i mit billede, en gud, der er som jeg synes, gud skal være, en gud, som er enig med mig. Det kan være vejen til at dyrke en afgud og fylde sit liv med løgnens ånd.

I menigheden i Efesos går det fint. Der er gang i hjulene. De er flittige, de er vedholdende, og de kan ikke snuppe dem, der er falske. Dem har de gennemskuet og sagt fra overfor. De har døjet ondt for Jesu skyld uden at køre træt. Men: der er én ting, som er galt: de har svigtet deres første kærlighed. Hvad er det? Den indre kærlighedsrelation til Jesus og til hinanden.

I evangeliet kan de ikke høre mere. De er så opfyldt af deres egen ånd, løgnens ånd. De kan ikke fange Jesus i noget ondt, de har ikke noget på Ham og så kalder de Ham ond! Dermed afslører de, at de er Djævelens børn og at Han ikke overdriver. Satan er med på, at vi tror på Gud og har et kristent menneskesyn, intet problem, men vi skal ikke tro på Jesus! Ok med religion, men ikke den sande Gud, ok med menigheden og kristen aktivitet og gudstjenester, men vi skal ikke forbindes på hjerteplannet med Kristus.

Det var den dystre analyse og det vi er oppe imod. Pyha.

Men hæng på endnu, for nu kommer hjælpen: Kristus er kommet for at overvinde Djævelen. Og Helligånden fortsætter med at sætte sin ånd ind mod satans ånd og den er stærkere. Ondskaben er ikke stærkest. Det er godheden. Jesus vandt hver gang i fristelseskampen. 5-0 i Jesu favør. På korset så det ud til at ondskaben og Djævelen havde trukket det længste strå, men Jesus snød ham ved at give sit liv for os. Kærligheden slog djævelen! Derfor kunne Jesus stå op fra de døde. Han kommer igen og frelser enhver, der strækker sig efter Ham. Derfor skal vi ikke overdrive respekten for Djævelen og ikke være bange og ikke være særligt optaget af ham, det kan man blive dæmonisk af, men forsage Ham og sætte tro til Kristus, der er stærkere. Derfor kan Jesus sige det forløsende ord til os i dag: Den, der holder fast ved det, jeg siger, skal aldrig i evighed se døden, på trods af corona og djævelen, og synden og døden. Sådan! Det store gode håb! Der er liv i at lytte til Jesus og tage Ham på ordet, også når Han taler ulvesprog.

Derfor skal vi følge Jesu råd til menigheden i Efesos, nu sagt til os som menighed i denne tid. Vi skal hver især samvittighedsfuldt overveje hvad de ord betyder i vores liv: Husk på, hvorfra du er faldet… gælder det mig, er jeg faldet fra noget, der skulle være i mit liv, den første kærlighed?! Omvend dig, få et nyt sind. Et nyt hjerte. Gør de gerninger, som du først gjorde ud af kærlighed. Gør gerninger ud af kærlighed og empati. Og hvis vi ikke gør, så flytter Han lysestagen. Han truer os altså, advarer os! Så højt elsker Han og Han ved, hvad der står på spil. Hvad betyder det? At Han trækker sig fra os. Han kan ikke være her, mens vi bare kører videre. Det må bare ikke ske! Det må bare ikke ske!

Til sidst: Der foregår en åndskamp mellem løgnen og sandheden, livet og døden, lyset og mørket. Ingen neutralitet mulig. Her skal der vælges. I løgnen er der ikke liv og kærlighed, i sandheden er der liv og kærlighed. Vi kender Ham, der er stærkere, Sandheden og kærligheden i egen person. Amen.