Glædelig grundlovsdag!
Jeg står i Fælledparken – lige foran det danske nationalstadion. Sammen med tusindvis af fodboldfans, der venter på, at landsholdet om lidt tørner sammen med Sverige.
Om et øjeblik spiller Jan Kristoffersen sin debutkoncert. Og jeg har fået æren af at varme op! Så inden det stikker helt af, vil jeg gerne sige nogle ord.
Grundlovsdag er en mærkedag, der handler om demokrati. Og lige nu står vi midt i en valgkamp.
På søndag skal vi stemme. Men hvad stemmer vi om?
Vi stemmer om, hvem som skal repræsentere os i Europa. Vi stemmer om, hvilken vej Europa skal gå.
Skal vi have et Europa, hvor naturen får stærkere rettigheder? Hvor menneskerettighederne styrkes? Hvor klimakrisen håndteres?
Eller skal vi mod en fremtid, hvor den grønne omstilling nedprioriteres? Hvor der sættes spørgsmålstegn ved retten til fri abort? Hvor national-konservatismen vokser?
Jeg vælger den første vej. Og det håber jeg også, I gør. For hvér en stemme tæller i kampen for et progressivt Europa.
Fra øst truer Putin – og det kinesiske styre. Fra vest truer en vis amerikansk senior-politiker…
I Alternativet kæmper vi for et stærkt EU. Det er afgørende, hvis vi vil gøre os gældende i verden.
EU er Europas nøgle – og Danmarks mulighed for at fylde mere, end vores størrelse berettiger til.
Måske tænker du: Hvad rager det egentlig mig? Hvad rager EU egentlig mig?
Og der må jeg bare sige: Det rager dig – en hel del …
Det tørre svar er … At en stor del af den lovgivning, som Folketinget vedtager, den kommer faktisk fra EU.
Det mere alvorlige er … At vi lige nu oplever en højredrejning i Europa.
Vi oplever, at flere og flere partier – med rødder i den højreradikale bevægelse – får større og større opbakning.
Vi oplever, at flere og flere partier – med rødder i den højreradikale bevægelse – får større og større opbakning.
Efter mange års progressiv udvikling – på de store linjer – oplever vi nu, at friheden for LGBT+-personer er på tilbagetog – flere steder i Europa. At spørgsmålet om fri abort pludselig er til debat.
Også på det grønne område forsøger højrefløjen at spolere de politiske fremskridt. Vi har allerede set smagsprøver på det i EU: Når national-konservative grupper modarbejder bedre naturbeskyttelse. Når de forsøger at spænde ben i kampen for et giftfrit Europa. Det er dét, vi stemmer om på søndag…
Vi har brug for at stå sammen i Europa. Det er sådan, jeg ser det. Og jeg er ikke alene. Heldigvis … Jeg er en del af noget større … Som de siger i DBU … Jeg er en del af Alternativet.
Et parti, der kæmper for en mere bæredygtig verden.
Hvor ”gode liv” og menneskers trivsel prioriteres.
Hvor klodens og naturens rettigheder prioriteres.
Hvor ”gode liv” og menneskers trivsel prioriteres.
Hvor klodens og naturens rettigheder prioriteres.
Sådan er det ikke i dag – alt for mange politikere ser ikke helheden.
Alternativet er et politisk parti, der kæmper for en verden, hvor politikere tager ansvar for de forandringer, som kloden kalder på.
Hvor det bæredygtige valg skal være det nemmeste og billigste. I Danmark … Og i Europa.
Hvor det bæredygtige valg skal være det nemmeste og billigste. I Danmark … Og i Europa.
Det skal være billigere at tage toget til Paris – end flyet.
Det skal være billigere at få sin vaskemaskine repareret – end at købe en ny.
Det skal være billigere at få sin vaskemaskine repareret – end at købe en ny.
Og det skal være billigere at købe lokale, økologiske fødevarer – end varer fyldt med sprøjtegifte, transporteret fra den anden side af jorden.
Selvom det kan føles op-ad-bakke at være et klimaparti i dagens Danmark – og i Europa … Så har vi ikke mistet troen på den grønne omstilling … For det bæredygtige samfund - det vil frem. Danskerne vil en grøn omstilling – også i Europa.
Derfor er jeg stolt over at være en del af et parti, der arbejder benhårdt for et grønt Europa – med plads til alle.
Alternativet stiller med 12 kandidater. Et hold af mennesker med forskellige talenter og mærkesager … Men som alle brænder for et grønt og progressivt Europa.
Og med en helt særlig person i front … En mand, der har været med i Alternativet fra starten. Som er grøn i hjertet … Og som ved en hel del om skat, EU, handel – og cannabis…
Jeg taler selvfølgelig om Jan Kristoffersen. Alternativets spidskandidat.
Jan vil være en fantastisk repræsentant for Alternativet i EU. Og en stærk repræsentant for Danmark. Han er ambassadør for idéen om, at politik kan være bund-seriøst – og stadig fyldt med humor.
Alternativet gør alle lidt grønnere. Og efter 10 år i Folketinget er vi nu klar til at gøre Europa grønt. Jan Kristoffersen er klar! Og jeg håber, I vil hjælpe os med at få ham valgt.
Kære alle sammen! Ha' et rigtig godt valg på søndag! Husk og stem! Huske at stemme grønt!
God grundlovsdag! Og god kamp!!!
Tak for ordet!