Kære alle sammen.
Det er fantastisk dejligt at se jer!
Endnu en gang velkommen til Alternativets landsmøde 2023.
Vi har livet. Vi har hinanden. Og vi har en fantastisk mulighed.
En mulighed for at ændre vores verden til det bedre. Den har vi taget ved at engagere os i politiske spørgsmål.
Igennem partipolitik. Med aktivismens redskaber. Eller bare når vi forholder os kritisk til vores adfærd og vaner.
Jeg har selv taget rejsen fra politisk forbruger til aktivist og nu politiker.
Jeg blev valgt til Folketinget i november. Men det er to år siden, jeg fik min daglige gang på Christiansborg.
Efter to år på Borgen har jeg lært, at det ikke nødvendigvis er dér, at forandringen sker først.
Det er mellem mennesker. Det er i fællesskaber. Det er, når vi sammen hjælper hinanden med at vælge. Vælge livet. Gøre en forskel. Jeg vil gerne sige jer en kæmpe stor tak. Tak for, at I engagerer jer i vores fælles opgave om at sikre en grøn og bæredygtig fremtid.
Det er helt særligt for mig at stå her i dag. Og det er der mange grunde til.
Vi er markant flere alternativister til landsmøde.
Vi samles på bagkant af et folketingsvalg, hvor vi slog vores valgresultat fra 19. Hvor vi beviste, at vi hører til i dansk politik.
Og så har vi fødselsdag!
I år er det 10 år siden, at Alternativet blev dannet. At tusindvis af mennesker kastede sig ind i kampen for et systemforandrende, grønt og progressivt alternativ.
Og vi står her stadig. Og det er takket været jer.
Vi står et fantastisk sted som organisation.
Da jeg stod på seneste landsmøde var der ikke mange, der troede på os. Og i maj måned sidste år husker jeg en meningsmåling, som kun gav os omkring en halv procent af stemmerne.
Og mange journalister spurgte: ”Hvorfor engagere sig i et projekt, der er så godt som dødt?”
Svaret er, at jeg så et kæmpe uudnyttet potentiale i Alternativets politiske vision. En reel mulighed for at skabe stor forandring.
Så for mig var det aldrig så kompliceret.
Jeg er født ind i en familie, hvor tingene sjældent er kommet let. Hvor det har handlet mere om overlevelse snarere end at leve livet.
Jeg er ud af en linje af kvinder og enlige mødre, som har klaret den selv. Der er blevet trøstet, vasket, lavet mad, husket, ordnet, knoklet …
Tidligere var der ikke et sprog for det. I dag kalder vi det ’the mental load’.
Men der var samtidig et kærligt rum i vores kvindefællesskab. Et rum, hvor der kunne tales fordomsfrit om de store følelser. I dét fællesskab var det helt okay ikke at være perfekt. Og her fandt jeg opbakning til at overkomme dét, livet bød på.
Dét har lært mig betydningen af at kæmpe.
På dén måde lå det lige for, da alting ramlede omkring Alternativet for et par år tilbage. Det lå lige for at stille mig til rådighed for partiet. Fordi det var og er dét, jeg tror på.
Og jeg har aldrig været alene. Vi var der sammen. Fordi vi tror på, at fremtiden har brug for Alternativet. Brug for et grønt og progressivt parti.
Sådan blev vi født for 10 år siden, og sådan er det stadigvæk.
Det viste sig til Folketingsvalget.
Vi samlede de grønne kræfter i dansk politik. Vi gik på gaden og spredte vores budskaber. Og vi beviste, at vi er et troværdigt parti, som man skal stemme på, hvis man vil en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund.
Hvis man mener, at livskvalitet er et bedre mål for succes end økonomisk vækst.
Hvis man mener, at et sundere miljø og renere drikkevand skal prioriteres over konventionelt landbrug, flere motorveje og skatterabatter til forurenende virksomheder.
Det var der langt over 100.000 mennesker, der gerne ville bakke op om. Og sætte kryds ved.
Det er vores fortjeneste. Hold da op, hvor har I kæmpet. Hvor har vi kæmpet.
Vi har allerede klappet meget, men vi er ikke færdige. Giv lige jer selv og hinanden en kæmpe stor hånd!
Men jeg forstår godt, at det kan være svært at se håbet for fremtiden lige nu. I hvert fald, hvis man følger med i dansk politik.
Vi har længe drømt om et endeligt opgør med konkurrencestaten, evindelige reformer og New Public Management. Om at få de politiske ambitioner ud af Excel-arkene og ind i det levede liv.
I stedet fik vi SVM-regeringen.
En regering, som ikke er bundet sammen af værdier og visioner. Men et magtfællesskab, som kun kan blive enige om ren teknokratisk drift af vores land – som en virksomhed og ikke et samfund.
Velkommen til Danmark A/S.
Med Mette Frederiksen som CEO og Lars Løkke som rejsende sælger. Og med Dan Jørgensen og Lars Aagaard som de to marketingskonsulenter, der skal sørge for, at det hele ser lidt grønnere ud på overfladen.
Og hvorfor er det, at vi har en regering, som insisterer på at løse problemer, der ikke findes?
Hvorfor vil regeringen afskaffe Store bededag?
Jeg har endnu til gode at møde et menneske, som siger: ”Gid jeg havde lidt færre fridage. Fridage, hvor jeg kan gå tur i skoven, spise lune hveder med tandsmør. Hvor jeg kan tage til fest i familien eller lægge kartofler i min nyttehave”.
Vi kunne holde Store Bededag i en hel uge i træk bare for de milliarder af kroner, som vi hvert år bruger på at håndtere stress i vores samfund.
Jeg har også til gode at møde et menneske – uden for regeringen – som siger: ”De unge mennesker er alt for godt uddannede. Vi har viden nok. Lad os droppe 10. Klasse og halvere kandidat-uddannelserne.
Så hvorfor er det, at regeringen vil gøre en lang række uddannelser dårligere? Hvorfor ikke bare gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervs-uddannelse, hvis det er dét, man i virkeligheden ønsker?
Hvorfor er det, at man i en tid – med enormt behov for mere viden og med rekordhøj mistrivsel blandt unge – at man insisterer på at presse dem endnu hurtigere gennem studierne?
Jeg tror godt, jeg ved hvorfor. For dén her regering handler alting om én ting. Økonomisk vækst.
Så mens livskvaliteten daler, velfærden svinder ind, CO2-udledningerne stiger og naturen er i rekord-sløj forfatning, så er regeringens mål klart:
Vi skal arbejde mere. For så kan vi vækste mere.
Vi skal arbejde mere. For så kan vi vækste mere.
Det er som om, denne regeringen sidder fast i fortiden – måske nærmere betegnet i 00’erne. Dengang forbrug stadig var cool. Hvor alle havde ret til et fedt køkken og en Porsche Cayenne på gule plader.
I dag er det noget helt andet, vi drømmer om.
Vi drømmer om mere tid. Mere tid til fællesskaber, fritid og fordybelse.
Det er muligt at skabe rammerne for et meningsfuldt arbejdsliv, der ikke gør os syge af stress. At have jobcentre, der ikke bryder mennesker ned.
Men det kræver 30 timers arbejdsuger eller at kunne fordele arbejdet over fire dage – i stedet for fem.
Det er muligt at få mere vild natur.
Men det kræver, at vi prioriterer pladsen til det – og fjerner nogle svinestalde.
Det er muligt at udbrede grønne fødevarer.
Men det kræver, at de offentlige kantiner serverer planter til hovedret – og kød som tilvalg. Ikke det modsatte.
Og det er muligt at skabe et sundhedsvæsen, hvor presset er lavere.
Men det kræver, at vi bliver langt bedre til forebygge sygdom, så vi slipper for at skulle symptombehandle.
Ja, der er et alternativ.
Kære, venner! Det kræver politisk vilje, men det bæredygtige samfund kan lade sig gøre. Der er håb. Og vi skal turde tro på det. Jeg tror på det.
Det kræver en anden økonomisk tænkning.
Det kræver, at vi tør diskutere dilemmaet i økonomisk vækst.
Problemet er, at der endnu ikke er et vestligt land, som har bevist, vi kan vækste på en bæredygtig måde.
Det økonomiske system, vi har i dag, har været rigtig godt til at gøre os rige som land. Det har givet os en højere levestandard end vores forældre og bedsteforældre. Selvom rigdommen ikke er særlig ligeligt fordelt, er vi som samfund blevet rige.
Men det er samtidig også dét økonomiske system, der har skabt kriserne, vi står i. Som ødelægger planeten – naturen, miljøet og klimaet.
Det er på tide at stoppe op. Være taknemmelige. Og så konkludere, at der er behov for et nyt økonomisk system.
Jeg anerkender, at det kan være svært. Det udfordrer vores forbrug, privilegier og magten i samfundet. Derfor kræver det mod.
Alternativet har ikke løsningen på alle kriser. Men vi har modet til at søge svar, til at spørge nysgerrigt.
For hvad er egentlig, det vigtigste, når mennesker ser tilbage på et levet liv? Det nye køkken? De mange ekstra timer på arbejdet? Eller er det i virkeligheden det helt enkle, der virkelig betyder noget?
At gå en tur i skoven. At opleve bøgen, der lige er sprunget ud. At bade i det kolde, friske havvand. At lege gemmeleg med sine børn eller børnebørn. At mødes med gode venner i en park. At se solnedgangen over Vesterhavet.
Alternativet vil have et nyt økonomisk system, der skal regne på flere bundlinjer. Og værdisætte dét, vi vil have mere af.
Og vi vil have mere omsorg, natur og livskvalitet.
Så giv Finansministeriet en ny regnemaskine! En regnemaskine, der ikke kun taler kroner og ører, men som også anerkender den sociale og den grønne bundlinje.
Det er afgørende nu, at vi går fra en fossil til en bæredygtig tidsalder.
I har måske allerede set, at Alternativet har præsenteret et nyt vandudspil.
Vi har lavet en samlet redningsplan for vores vand til 43 mia. kroner, der samtidig sikrer, at vi når Danmarks klimamål.
Det har vi, fordi vand er en forudsætning for alt liv på Jorden. Vandet er i et evigt kredsløb med os.
Vi låner det af fortiden og giver det videre til fremtiden.
Derfor skal vi passe på vores vand.
Vi skal ikke finde os i, at landbruget sviner med pesticider nær vores drikkevandsboringer.
Vi skal ikke finde os i at PFAS og andre giftige evighedskemikalier hældes ud i vores grundvand.
Vi skal ikke finde os i, at spildevand lukkes direkte ud i Agersø Sund eller noget andet hav eller sø i vores land.
Og vi skal slet ikke finde os i, at den kunstige liebhaverø Lynetteholmen spreder slam ud i Øresund.
Udspillet er fuldt finansieret. Så kære kollegaer på Christiansborg. Nu har vi lavet forarbejdet. Så vi kan bare gå i gang med at gøre det til virkelighed.
Jeg har mødt mange mennesker, som kalder Alternativet et projekt for drømmere. Og jeg tror faktisk sjældent, at det er ment som en kompliment.
Men kære venner… Er det virkelig sådan i dansk politik, at bæredygtighed, livskvalitet og omsorg bare er en drøm? Og ikke et mål? En vision?
For Alternativet er det en klar ambition at sikre en kortere og mere fleksibel arbejdsuge. At forme en økonomisk politik inden for klodens bæreevne. At ville have mere vild natur end sort motorvej.
Er disse visioner kun for drømmere? I så fald må de gerne kalde mig en drømmer. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste!
Inden jeg runder af, vil jeg gerne lukke jer ind i vores arbejde på Christiansborg.
For det ér en særlig situation at arbejde under en flertalsregering, der vil noget helt andet end os.
Men som jeg startede min tale med at sige, så er politik mere og andet end forslag, der bliver til lov.
Det ligger i Alternativets DNA at engagere sig i politisk aktivisme. At flytte den offentlige debat. Skabe ringe i vandet.
For så på dén måde at skabe politisk forandring.
For nylig gik jeg på talerstolen i Folketinget med et forslag om, at der skal være en grøn valgmulighed på tallerkenen i alle offentlige køkkener. En debat, vi stædigt har holdt fast i.
Første gang blev vi mødt med latterliggørelse. Men senest oplevede jeg faktisk, at selv Venstres ordfører talte for en fremtid med flere plantebaserede fødevarer. I klimaets navn.
Vedholdenhed betaler sig. Og det gælder ikke kun grøn mad.
Jeg vil også nævne Theresas kamp for en mere klimavenlig affaldssektor. Theresa har kæmpet bravt for at afsløre, hvordan et såkaldt grønt lovforslag om affald i bund og grund handler om kroner og ører – og ikke om klima.
Og så er der Torsten. Han har samlet stort set hele oppositionen bag forslaget om at indføre en forvaltningsdomstol i Danmark. Et fantastisk forarbejde, der forhåbentlig vil gøre en stor forskel for borgernes retssikkerhed i fremtiden.
Også Helene har startet en vigtig debat om diskrimination i indfødsrets-udvalget. For de mennesker, der ønsker at blive fuldgyldige medlemmer af det danske samfund.
Christina sætter med sine finans- og skatte-ordførerskaber en ny retning for den økonomiske tænkning på Christiansborg.
Sascha er over det hele og ustoppelig. I Europarådet, udviklingspolitikken, erhvervsområdet og alle andre steder.
Nanna er som suppleant strøget ind i Folketinget og har brugt sin baggrund som pædagog til at løfte debatten om det gode liv for børn og familier.
Og Noah, der på sin første dag som suppleant sad til finanslovsforhandlinger med ministeren. Og siden da har han fortsat det ambitionsniveau.
Tusind, tusind tak for samarbejdet til jer alle.
For 10 år siden begyndte Alternativet sin rejse. Med en masse ildsjæle, store visioner og mange grønne bolde i luften.
Der blev grinet af os dengang. Man kaldte os klimatosser og dét, der er værre. Men i dag har selv de mest mørkeblå partier en grøn politik. Det er blevet cool at være klimatosse.
Og til det kan vi bare sige: Selv tak. Nu mangler vi så bare reel klimahandling.
Om 10 år kan de så takke os for at have sat omsorg på den politiske dagsorden. Sikret en 30 timers arbejdsuge for alle. Og realiseret en bæredygtig økonomi.
Kære Alternativet. Stort tillykke. I er for fede! Tak.