Franciska Rosenkildes tale ved Alternativets landsmøde

Kære alle sammen. Kære med-aktivister. Kære Alternativister. 

Sikke en fornøjelse det er at stå her i dag og tale til jer. 

Sædvanligvis er en årsberetning noget bagudskuende, men eftersom jeg kun har været politisk leder i tre måneder, vil jeg tage mig den frihed at rette blikket fremad og fokusere på vores fælles vej mod at opnå et mere bæredygtigt samfund.

Lad mig starte med at understrege, at rygtet om Alternativets død, er stærkt overdrevet, ja det er faktisk helt forkert. 

De seneste års udfordringer har gjort os klogere og modstanden gjort os mere robuste som parti, bevægelse og fællesskab. Men den spiren af håb, politisk engagement og aktivitet, jeg møder i baglandet er både stærkt opmuntrende og meget motiverende. For de kriser, Alternativet blev skabt som svar på, er kun blevet værre siden partiets undfangelse. Og en seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund har aldrig været vigtigere. 

Jeg har taget opgaven på mig, fordi jeg ønsker at udfolde Alternativets uforløste potentiale og aktualitet. Jeg tror på, at Alternativet kan gå fra at være det politiske håb, vi alle sammen følte, til at blive et stærk etableret politisk parti i Danmark – på Christiansborg og ude i kommunalbestyrelser og regionsråd, hvor vi allerede er repræsenteret flere steder. 

Jeg blev selv medlem af partiet i 2014 efter et møde på Bremen i København, en regnfuld sensommeraften. Der mødte jeg en flok mennesker, der tydeligt italesatte de kriser, vores samfund var i, og jeg oplevede en ambition om at lave politik på en helt ny måde. 

Jeg var selv i gang med at skrive mit afsluttende speciale på geografistudiet om "grænser for vækst" på KU, arbejdede som kok i et cateringfirma og boede alene med min dengang 12 årige datter.

Med videnskaben i ryggen vidste jeg, at vi ikke kunne fortsætte med business as usual, for klimaforandringerne var en realitet, der kaldte på politisk handling. Forandring!

Efter år som politisk hjemløs, var der noget, der straks gav genklang i mig, den regnfulde sensommeraften på Bremen. En progressiv og systemforandrende grundtone, der tændte min politiske ild – for hvad skal jeg dog arbejde med, hvis det ikke er at bidrage til at skabe en bæredygtig verden. 

Så jeg meldte mig ind!

Alternativet står på det mest ambitiøse politiske grundlag, jeg kender til. Og selvom vi har bidraget til at flytte alle partier på det grønne område, så er de øvrige partier stadig milevidt fra at matche vores ambitioner for at opnå et bæredygtigt samfund. 

Et samfund, hvor vi ikke bruger mere, end vi har. Et samfund, hvor vi giver mere, end vi tager.

I Alternativet går vi forrest og præsenterer visioner for et helt andet samfund end dét, noget andet parti tilbyder. 

Vores politik tegner det bæredygtige samfund. Vi sætter livskvalitet først - både menneskers og klodens. 

Vi foreslår borgerinvolverende politik og løsninger. 

Mange har det med at bruge de samme ord i skåltaler og valgkampe – der slynges om sig med ord som bæredygtighed, medmenneskelighed og grøn omstilling. 

Men selvom vi måske nok siger det samme, så taler vi tydeligvis ikke samme sprog!

Når jeg taler om en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig omstilling, så handler det hverken om vækstøkonomi eller konkurrenceevne. Det handler heller ikke om umenneskelig behandling og hjemsendelser af flygtninge.

Når jeg taler om bæredygtig omstilling handler det heller ikke om at acceptere masseforbrug og udpining af jordens ressourcer. 

Derimod handler MIN forståelse af bæredygtig omstilling om at have modet til at skabe et inkluderende og mangfoldigt samfund. 

Et samfund, hvor økonomien understøtter det levede liv – hvor det ikke blot handler om at få økonomien til at vokse, men om at fremme menneskelig velvære og samtidig holde os inden for klodens bæreevne, så vores fremtidige generationer også har en levende klode at eksistere på. 

Det gør vi ved at måle på tre ligeværdige bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. 

Min forståelse af et bæredygtigt samfund er MERE samfund og MINDRE stat. MERE tillid og MINDRE kontrol. 

Det indeholder en drøm om et samfund med et progressivt samspil mellem stat, marked, NGO'er og civilsamfund, der sammen skaber meningsfulde og frie liv for den enkelte og for fællesskabet.

I Alternativet arbejder vi for et opbrud med dogmet om: at leve for at arbejde og arbejde for at forbruge. 

I stedet skal vi prioritere kunst, kreativitet og kultur i langt højere grad - i alle dele af vores samfund. Vi skal prioritere at bevare natur og fremme biodiversitet på landet og i byerne. 

Vi skal ikke effektmåle på børns resultater i skolen, men fokusere på velvære og trivsel. 

Det kan godt være, det ikke er de ting, der gør os rigere. Men det er de ting, der gør os lykkelige. 

Derfor er det katastrofalt, at det netop er de ting, vi nedprioriterer i konkurrencesamfundets jagt på mere materiel velstand og social status. Hvor vi med et konstant og ensidigt fokus på målet negligerer værdien af vejen dertil: læringen, erfaringerne, relationerne - ja selve det, livet består af.

Og det er IKKE kun en drøm – det er det, jeg kæmper for, og som vi i Alternativet kæmper for hver evig eneste dag!

Med politiske forslag og sejre som 

Med alt det in mente, mener jeg stadig, at Alternativet har de vigtigste visioner og de mest ambitiøse løsninger på de allerstørste udfordringer, vi står over for som klode, land og befolkning. 

Samtidig med det politiske pres, vi laver, så er vi også en hverdagsaktivistisk bevægelse. 

Vi er et stærkt fællesskab af mange forskellige mennesker, fra Thy til Sønderjylland fra Fanø til Bornholm - for hvem ambitionen om at skabe en ny politisk kultur og drømmen om et radikalt andet samfund er helt essentielt.

Når vi kæmper for mere plantebaseret mad i de offentlige måltider på Københavns Rådhus.

Når vi arbejder for at skabe et grønnere sundhedsvæsen i Region Midtjylland.

Når vi kæmper for at skabe ny politisk kultur på Fanø.

Når kultur på recept bliver ført ud i livet i Albertslund, Silkeborg og mange andre steder.

Når vi kæmper for bedre arbejdsliv, mere innovation og iværksætteri på Frederiksberg.

Når vi kæmper for en bæredygtig familiepolitik og imod madspil gennem fællesspisninger i Skanderborg.

Når vi kæmper for integration og en fair sundhedspolitik i region Hovedstaden.

… Og jeg kunne blive ved. 

Vi er en bevægelse, der ligesom andre folkebevægelser gennem tiden, påvirker den offentlige debat og tvinger det politiske magtrum til at se realiteterne i øjnene.

Ønsker vi reel samfundsforandring, bør vi ikke kun lytte til skåltalerne men se på de politiske handlinger og resultater. 

Tusinder, hvis ikke millioner af borgere, står bag ambitionen om radikal klimahandling. Det betød, at 2019 blev året for et klimavalg. Problemet er bare, at klimavalget ikke gav os en klimaregering. 

Valgkampens mange grønne løfter er langtfra blevet indfriet. Vi langt fra mål, selvom regeringen forsøger at bilde os noget andet ind.

Fortidens kulsorte politik fortsætter med at buldre derudad. Med en uforståelig hockeystavsmodel, med aftaler om udvinding af olie 30 år endnu og med en sort skattereform uden det absolut vigtigste klimaværktøj – en ambitiøs CO2-skat. 

Regeringen har de facto opgivet at nå klimalovens målsætning om 70 procent reduktion af klimagasser i 2030.

Det går ikke!

Helt aktuelt sidder jeg i landbrugsforhandlinger, hvor regeringens mål om et bredt forlig med de borgerlige, er vigtigere end en bæredygtig omstilling til et regenerativt landbrug. 

Et landbrug, hvor vi opbygger jorden, mens vi dyrker den gennem økologi, permakultur og biodynamik. 

- Et bredt forlig er vigtigere end reduktion af klimagasser - velvidende at landbruget samlet set står for 30% af de danske udledninger. 

- Et bredt forlig er vigtigere end at reducere den animalske produktion - velvidende at den udgør 90% af landbrugets udledninger, forurener miljø og grundvand og har et dybt kritisk dyreetisk perspektiv, dybt forgældet og rugekasser for de næste pandemier.

Den grønne omstilling må hverken koste vækst eller arbejdspladser, må vi forstå. Og deri ligger kimen til klimanøl og forklaringen på, hvorfor regeringen aldrig kommer til at stå i spidsen for den nødvendige bæredygtige omstilling. 

Det er nemlig udtryk for lige præcis den samfundsindstilling, der har skabt problemerne, vi står med.

Alternativet er et kollektivt projekt. Vi er kollektive. Vi ved, at FLERE VED MERE. 

Vi er et parti, der går ind for mangfoldighed. Mangfoldighed har værdi. Når vi anerkender mangfoldighed som en ressource, så er vejen til et endnu bedre, mere nysgerrigt og stærkere demokrati også brolagt.

Et stærkt demokrati og en høj sammenhængskraft kræver indbyrdes respekt. 

Det kræver, at vi udviser respekt for hinanden - også for mennesker, som ikke nødvendigvis ligner os selv. 

Det er grundlæggende i Alternativet, og det er bestemt en værdi, som er meget vigtig for mig som politisk leder.

I den anledning vil jeg gerne bruge nogle sætninger på at adressere den måde, der i mange sammenhænge tales om mennesker med ikke-vestlig baggrund på. 

Og om de konsekvenser det har. 

Udlændingedebatten har de sidste årtier været et af de vigtigste, hvis ikke DET vigtigste politiske emne i den offentlige debat. 

Debatten om ikke-vestlige grupper i det danske samfund fylder enormt meget. Og jeg må sige, at jeg gang på gang forarges over den måde flere af mine politiske kollegaer omtaler vores medmennesker med nedladende generaliserende og diskriminerende ord.

Der hviler flere øjne på danskere med ikke-vestlig baggrund end på etniske og hvide danskere. 

Det viser sig fx, når coronasmitten stiger i Vollsmose eller Ishøj, og det åbenbart er et kulturelt problem. Men når den gør det samme i Gentofte, så er det bare udsving.

Den slags italesættelser er der masser af, og det er den slags, der skaber udelukkelse og endda MODborgerskab i vores samfund. Det er skadeligt for vores demokrati og sammenhængskraft. 

Det er min vision og Alternativets politik, at vi skal arbejde for et mangfoldigt samfund. For mangfoldighed er en ressource. Hvis vi vil realisere visionen om det mangfoldige samfund, kræver det en øget indsats mod racisme. 

I den anledning skal der fra mig og Alternativet lyde et rungende: EID MUBARAK.

Vi lever i et samfund, hvor der et enormt fokus på vækstkapitalisme. Ofte virker det som om, at vi prioriterer økonomi over alt andet, og vækst for enhver pris.

En kapitalisme, hvor de i forvejen megarige bliver rigere og rigere – selv i en omfattende coronakrise, hvor små forretninger lukker og iværksættere drejer nøglen om. 

Verdens 10 rigeste mænd har øget deres formue med 3.000 milliarder kroner det seneste år – ressourcer, der kunne være brugt på klimaindsatser, på at styrke velfærden eller bygge ødelagte samfund op.

Det er denne vækstkapitalisme, der er årsag til stort set alle de store samfundsproblemer, vi står med i dag.

Derfor kan den selvsagt ikke bruges til at redde klimaet. Det er som at slukke ildebrande med benzin. 

Nej, det vi har brug for, er et fundamentalt opgør med de økonomiske systemers forrang for alt andet. Den bæredygtige omstilling af vores samfund mangler ikke bare en reel køreplan, den mangler nogle til rent faktisk at tage ansvaret seriøst, komme med nogle løsninger og modet til at realisere dem. 

Jeg indrømmer gerne, det kan virke som en stor mundfuld, måske endda umuligt i nogens øjne. Men jeg har før oplevet, hvad vi i Alternativet er i stand til, når vi arbejder sammen. Hvis nogen kan gøre det, så er det os. Alternativet skal nemlig ikke finde vise vejen tilbage til, hvad der var engang. 

Vi skal være det, fremtiden har brug for, vi er i dag.

Alternativet er dit! Og jeg vil kæmpe for, at vælgerne har et grønt og humant alternativ på stemmesedlen til de næste politiske valg.

Jeg vil gerne sige tak til hver og en af jer der kigger med nu. Til jer, der har været med fra starten, og til jer, der er kommet med senere. Det har ikke altid været lige let at være Alternativist det sidste år, men vi er her stadig. Ikke pga. hvem der er politisk leder, men fordi vi tror på Alternativets ambitiøse politiske projekt.

I er afgørende for Alternativets fremtid. Vi skal gøre det håb, som Alternativet blev skabt ud af, til virkelig politisk forandring. Og vi skal gøre det sammen.

Vi er et kollektivt parti. Vi er en bevægelse. Vi lever. Og vores politik er mere aktuel end nogensinde!

Det sidste, jeg gerne vil give i denne landsmødetale, det handler om en meget særlig mand. En ledestjerne, som jeg er heldig at arbejde tæt sammen med.

En mand, der har stået med stærk integritet gennem dramafyldte have. 

En mand, der har båret Alternativets vision ind i Folketingssalen dag ud og dag ind. 

En mand, der bygger bro mellem virkelighedens verden og den politiske arena. 

Jeg håber, I vil give ham en hånd – både jer, der er med her på Christiansborg, og jer der følger landsmødet hjemme i stuerne.

Jeg taler selvfølgelig om Torsten Gejl!