Franciska Rosenkildes tale ved Alternativets landsmøde

LANDSMØDETALE

I dansk politik hersker et enøjet fokus på økonomisk vækst. Det har gjort os rige som samfund. Men hvad med konsekvenserne?

Konsekvenserne er, at naturen forsvinder, drikkevandet forurenes og arter uddør.

Konsekvenserne er, at 100.000-vis af borgere skal kæmpe med stress, depression og angst. 

Konsekvenserne er, at temperaturen stiger og klimaet forandrer sig.

Der eksisterer en opfattelse af, at økonomisk vækst er det vigtigste, vi som samfund, kan stræbe efter. At mere rigdom betyder mere lykke og succes. 

Men pudser man brillerne, så er det ik' så svært at se, at denne fokus på vækst har efterladt os i dyb krise. På menneskeligt plan. På samfundsplan. Og på globalt plan.

Jeg mener, at det er Alternativets opgave at stille spørgsmålstegn ved dét. Spørgsmålstegn ved, hvad den politiske opgave egentlig er. 

For som jeg ser det, så er den primære opgave i politik ik' længere at gøre os rigere. Jeg mener i stedet, at opgaven må handle om at gøre os lykkeligere som mennesker, som samfund og som klode. 

Og hvad det angår, så går det bare den forkerte vej lige nu.

I Alternativet har vi mange politiske forslag til at skabe strukturel forandring - men der er især tre ting, vi burde sætte i gang allerede på mandag. 

Normen om en 37 timers arbejdsuge skal væk. Langt flere mennesker skal tilbydes en 30 timers arbejdsuge. Vi skal have mere tid til det, der giver os mening i livet.

Landbruget skal lukkes i dets nuværende form. I stedet skal vi ha’ langt mere økologi, færre dyr og flere planter.

Og så skal vi have et opgør med økonomisk vækst. Vi skal have flere bundlinjer i spil - for først dér, kan vi få greb om de strukturelle kriser, vi står i.

Derfor har vi brug for et opgør. Og det er dét opgør, jeg vil tale om i dag. 

Opgør og forandring er måske nok populære vendinger i det politiske sprog. Men ik' så meget i praksis. For forandringer ER svære. De kan være uforudsigelige. De kan gøre ondt. Ja, og så er der ik’ mange stemmer i det … 

Men der er ingen veje udenom. Og det har vi brug for politikere, der tør tale om - og ik' mindst handle på. Det er Alternativets mission lige nu, som jeg ser det. 

For undskyld mig, man bliver ik' - “GRØN FØR RØD” - af at sige, man er det. For så at gå direkte ud og give milliard rabatter til Danmarks største CO2-udleder. 

Jeg arbejdede som kok, før jeg blev politiker. Hvis du som kok oversalter maden, så har du et problem. 

Første gang vil det blive påtalt af dine gæster - de vil reagere. Hvis du fortsætter med det, vil du miste dine kunder, og med tiden vil du være tvunget til at lukke biksen. 

Det er et naivt billede, som svarer til, hvad der sker med klimaforandringerne. Vi har mishandlet vores klode i en sådan grad, ignoreret de røde lamper i årtier. Nu svarer den igen. 

Kloden reagerer.

Og jo længere vi venter, jo hårdere bliver omstillingen. 

Vi har fx et erhvervsliv, der på mange måder er langt foran i den grønne omstilling. For mange steder i erhvervslivet, er man helt med på, at der ik' er en vej udenom. 

Regeringen skylder vores virksomheder og de danske iværksættere at give dem klare signaler om, hvor vi skal hen. For usikkerhed er dyr! 

Lige nu prioriterer man forkert i dansk politik!

For man laver hverken klimapolitik eller klog erhvervspolitik, når man giver store CO2-rabatter til Aalborg Portland og holder hånden under dansk kødproduktion.

I stedet trækker man pinen ud, når man burde lave klare køreplaner for, hvordan vi får skabt et bæredygtigt samfund. 

Samtidig lader man de små og mellemstore virksomheder betale for at frede de største CO2-udledere. Når de helt store slipper, skal de små betale. Er det særlig retfærdigt?

Nej, det er et politisk svigt.

Jeg ser det som Alternativets vigtigste opgave konstant at minde regeringen, støttepartierne og resten af oppositionen, om klimakrisen og dens dilemmaer. 

Vi skal være det parti, der stiller de svære spørgsmål. Det parti, der konstant minder de andre om, at bundlinjer ik' længere kun kan gøres op i kroner og ører. Nej, vi skal altid medregne hensynet til kloden.

Og hvad angår kroner og ører, så vil jeg gerne tale lidt om en ting, som måske nok lyder kedelig, men som i virkeligheden er ret uhyggelig. 

Økonomisk vækst.

Vækst er et plusord de fleste steder i dansk politik. Og det provokerer mig faktisk. 

Vækst i sig selv er jo hverken godt eller skidt. Vækst i sig selv er ik' interessant. Det, der er interessant, det er vækstens dilemma. Og det taler vi slet ik' nok om i dansk politik.

Økonomisk vækst er en god ting, hvis den foregår på bæredygtige præmisser.

Problemet med økonomisk vækst i vores samfund er, at den i stor stil ik' foregår på bæredygtige præmisser. Vi har endnu ik' vist, hvordan man som vestligt samfund kan skabe økonomisk vækst UDEN at overskride klodens bæreevne. 

Producerede og forbrugte alle lande, som vi gør i Danmark, så skulle vi bruge naturressourcer svarende til fire jordkloder! 

Derfor har vi også brug for et opgør med idéen om, at Danmark er et grønt foregangsland. Det er simpelthen regeringens spin!

Det nytter ik' noget at lade som om, at vi kan fortsætte som hidtil og så bare skifte dieselhakkeren ud med en elbil. 

Lige nu forsøger vi i Danmark at betale for den grønne omstilling via økonomisk vækst. 

Problemet er, at det er vores ekstreme fokus på økonomisk vækst, der har skabt krisen!

Man forsøger at løse krisen med samme logik, som har skabt den.

Vi har brug for et opgør. Et opgør med de gamle systemer. Med de gamle partier. Med den gamle tankegang.

Det er min mission. 

I Alternativet tror vi på, at Det Bæredygtige Samfund er muligt. 

Det bæredygtige samfund er et opgør med kapitalistisk vækst-tankegang.

Et opgør med tankegangen om, at vi skal arbejde, producere og forbruge mere i morgen, end vi gjorde i går. 

Denne vækst-tankegang findes i rigtig mange afkroge af vores politiske, økonomiske og endda sociale og kulturelle verden. 

Den her vækst-tankegang skal udryddes. Den skal erstattes med en måde at leve på, som kloden kan holde til, og som mennesker kan trives bedre i. 

Men findes der alternativer, tænker du måske?

Og ja … Der findes heldigvis alternativer til vækst-kapitalismen. 

Vi skal i stedet gribe fat i økonomiske modeller, der også indregner konsekvenserne for kloden. Vi skal fx gribe fat i doughnut-modelen, der har som bærende princip, at understøtte menneskelig trivsel, inden for klodens bæreevne. 

Et princip, der også findes i Alternativets tre bundlinjer, der handler om at samtænke økonomiske, sociale og klimamæssige hensyn i politikken.

Det Bæredygtige Samfund er et opgør med vækstkapitalismen, men det er også en anden måde at leve på - det kommer jeg tilbage til.

Først vil jeg lige vende en anden ting med jer.

Alternativet blev født ud af idéen om, at vi skal turde være modige. Vi skal turde melde os ind. Selvom vi ik' er politisk skolede, men almindelige mennesker - skolelærere, iværksættere, studerende, pædagoger, folkepensionister og meget andet.

Hvis vi skal lykkes med at lave den samfundsforandring, som klimakrisen kalder på, så skal vi være modige. Vi skal turde sige JA. 

Men nogle gange kræver det mere mod at sige NEJ. At sige fra.

Vi siger NEJ, når det er det eneste ansvarlige at gøre. Når de politiske aftaler ik' for alvor løser problemerne. For så er de værdiløse, og dét skal italesættes.
Dét er Alternativets opgave.

Vi har travlt, det siger sig selv. 

IPCC taler om, at vi har tre år til, at CO2-udledningen SKAL være toppet, hvis vi skal leve op til Paris-aftalen.

Og derfor hviler den politiske ambition på en alt-eller-intet-målsætning, hvad angår klimaet. For der er ik' et alternativ til at nå klimamålet. Der findes ingen halve løsninger. Vi SKAL i mål.

Og derfor bakker Alternativet kun op, når aftalerne måler sig med den ambition. For intet andet er godt nok.

Vi kan ik' være med i en landbrugsaftale, der ik' for alvor sigter mod at reducere dansk kødproduktion. 

Vi kan ik' være med i en bilaftale, der sender 600.000 flere biler på gaden i 2030. 

Vi kan ik' være med i en infrastruktur aftale på over 60 mia. kroner til nye motorveje. 

Selvom vi ville kunne rykke et komma eller to engang imellem, så løser det ik' problemet! 

For problemerne i vores samfund er strukturelle. Og jeg tror ik' på, at man kan løse strukturelle problemer med det system, der har skabt den. 

Vi har brug for et opgør. Et opgør med fortidens CO2-svineri. 

Som jeg nævnte før, så er Det Bæredygtige Samfund ik' bare et opgør. Det er også en vision om en anden måde at leve på.

En måde at leve på, som genetablerer vores forhold til naturen. Og som sikrer, at klodens økosystemer opretholdes, og vores børn og børnebørn har en stabil planet at leve på.

Lad mig give nogle eksempler fra Det Bæredygtige Samfund. 

Vi vil have et 100 procent økologisk landbrug.

Vi vil have langt mere permakultur og regenerativt landbrug.

Vi vil have langt færre dyr i dansk landbrug - og dem, vi har, skal vi behandle ordentligt.

Vi vil have 30 timers arbejdsuge.

Vi vil have basisindkomst. 

Vi vil have ligestilling og ligeløn.

Vi vil have, at forureneren betaler - med en høj og ensartet CO2-afgift

Vi vil have grænser for skadelig økonomisk vækst.

Vi vil have vild natur og genskabt de danske skove - i stedet for Lynetteholm og Kattegatforbindelser.

Vi vil have bilerne ud af byen og langt mere kollektiv transport i provinsen.

Vi vil have gratis grøn skolemad til alle børn.

Vi vil have nattoge på tværs af grænser og spisevognen tilbage.

Vi vil have, at ungdommen tages alvorligt.

Vi vil have, at flygtninge behandles ens uanset ophav og religion.

Vi vil have borgerting med reel indflydelse.

Vi vil have en folkeskole med leg og dannelse - og uden test.

Vi vil styrke kulturlivet.

Vi vil have tid til det nære og til dem, vi holder af. 

Vi vil have samarbejde og fællesskab - både herhjemme og over grænserne.

Vi vil have nedrustning og ik’ flere kampvogne.

Vi vil have planer for langvarig fred.

Alt det og meget mere er Alternativets politiske vision.

På landsmødet for et år siden talte jeg om partiets overlevelse.

Jeg talte om, at rygterne om Alternativets død var stærkt overdrevne. I det år, der er gået, har vi forsøgt at bevise det. Og den mission er lykkedes, kære venner. 

Vi har bevist, at Alternativet stadigvæk er relevant for en masse mennesker. ik' kun for os, der er her i dag. Også for vælgerne. 

Det beviste vi ved kommunalvalget i november, hvor vi blev valgt og genvalgt i valgkredse på tværs af landet.

Vi har bevist, at vi kunne komme tilbage efter at være blevet slynget ud i en dødbringende krise. 

Og det er jeg utroligt glad for og stolt over. 

Den sejr, er skabt af os. I Politisk Forum, til Politiske Laboratorier, på den grønne gang og ude i landet. 

Rigtig mange mennesker har siden 2014 arbejdet dedikeret for, at der skulle eksistere et grønt håb i det danske Folketing. 

Og det bringer mig til talens sidste del.

Året, der er gået, har handlet om at samle organisationen. At genfinde vores fokus. Og så lige køre en valgkamp…

Fællesskaberne og de små grønne netværk vokser. Vi rækker ud til hinanden. Rigtig mange mennesker har endnu engang har valgt Alternativet til.

Og nu! Nu kan vi se fremad. Vi har bevist over for os selv og alle andre, at vi stadig står sammen. 

Og det er vigtigt for det kommende folketingsvalg. 

Det er vores fælles ansvar at få Alternativets politik ud over rampen nu. At vise, at Alternativet er Danmarks bæredygtige, systemforandrende og progressive parti. 

At vi er kommet for at blive. 

Og kære venner, jeg glæder mig til at stå skulder ved skulder med jer, i den her proces frem mod folketingsvalget.

Frem mod det opgør, vores verden så inderligt trænger til.

TAK for ordet!