[Velkommen]
Kære guldvindere. Kære verdensmestre. Kære minister. Kære alle sammen.
Hjertelig velkommen til Københavns Rådhus!
Kæmpe tillykke med, at I har vundet verdensmesterskabet i håndbold.
Det er ikke bare fantastisk flot!
Det er en historisk præstation.
For første gang nogensinde er Danmark verdensmester i herrehåndhold.
Og så endda på hjemmebane - større bliver det ikke.
[En fantastisk præstation, der samler]
I har leveret varen fra turneringens start.
Fra åbningskampen her i København - i Royal Arena - hvor Chile ikke fik et ben til jorden
Til semifinalen i Hamborg mod mægtige Frankrig.
Og til finalen mod vores norske brødre
Det har været outstanding hele vejen
Mange har talt om en magtdemonstration, om suverænitet!
Og med 10 sejre ud af 10 mulige, kan man godt tillade sig at kalde jer verdensmestre med overlegen stil.
Det har været verdensklassehåndbold.
Med finurlige detaljer, skarpe afslutninger og beundringsværdig sammenhold på banen.
Og I har samlet danskerne og skabt en uforglemmelig folkefest.
[Håndbolden tilbage til København]
Den indsats, som I har leveret, vil tjene som inspiration for rigtig mange i de kommende år.
Tænk bare på, hvor mange børn og unge der vil tage håndboldskoene på og drømme om at blive ligesom Mikkel, Rasmus og resten af verdensmestrene.
I København har vi i samarbejde med Dansk Håndbold Forbund arbejdet for at få håndbolden tilbage til hovedstaden.
Og med denne fantastiske præstation er jeg sikker på, at endnu flere af byens børn vil spille håndbold i vores haller.
[En fantastisk hjemmebane]
For mig var det et stort øjeblik at se åbningskampen i København.
Det skete i københavnernes nye arena – Royal Arena på Amager.
I det hele taget har det været en utrolig hjemmebane i Herning.
Tilskuerne har skabt en elektrisk stemning til jeres kampe.
Jeg er sikker på, at den stemning har båret jer frem på banen –
Og givet jer det ekstra, der skal til for at blive verdensmestre.
Rigtig mange frivillige og hele Dansk Håndbold Forbund har knoklet for at afholde dette verdensmesterskab.
Der skal også lyde et kæmpe tak til jer alle.
Det er så godt gået.
I skabt de bedste rammer for verdensklasseunderholdning.
Det er så fortjent, at det kulminerer med et dansk verdensmesterskab og en fantastisk folkefest over det ganske land.
[Afslutning]
Forvarende olympiske mestre – og nu forsvarende verdensmestre.
Næste år er der jo EM.
Jeg kan love jer så meget, at I skal være velkommen igen!
Nu synes jeg, vi skal slutte af med at råbe et trefoldigt leve for verdensmestrene!
[De længe leve: Hurra, hurra, hurra!]