Tusind, tusind tak. Først og fremmest er det en kæmpe stor ære at stå her og være nomineret sammen med så stærkt et felt. Jeg har grædt mange gange i år til Mathilde Kimers fantastiske reportager, jeg nærmest har prøvet at tvinge folk til at se MeToo dokumentaren i den sidste periode, og jeg har aldrig hørt om et så vildt et forløb med kilder, som I har været igennem på Berlingske med FE-sagen. Så jeg synes lige, vi skal give dem en ekstra hånd.
Jeg vil gerne sige tak til Amira, som har kæmpet den her kamp i 7 snart 8 år. Jeg tror ikke, at der er nogen af os i det her rum, der forstå hvordan det er at være en dansk-somalisk pige fra Fredericia, der går det her igennem, men hun er virkelig, virkelig sej. Uden hende er der ikke nogen historie. Jeg vil også gerne sige tak til hendes søster Yasmin og til hele deres familie.
Jeg vil også gerne sige tak til hele holdet bag.
Signe Mansdotter. Danmarks dygtigste lyddesigner og klipper.
Så vil jeg gerne sige tak til min højgravide hustru Freja, som jeg har vendt alle dele af historien med 1000 gange, og som er den klogeste person jeg kender.
Tak til min redaktør Jens. Alle de irriterende kommentarer og din skarpe journalistiske hjerne.
Og tak til de to dygtigste praktikanter – Ida Kjær og Johanne Iben.
Tak til Malte Winther Bothe for musik og klip og Frederik Ludvigs for klip.
Og en speciel stor tak til Anne Skjerning, der fik den vigtige ide, at undersøge om der fandtes et justitsmord i Danmark, for at undersøge om Danmark egentlig har verdens bedste retssystem. Og du skal også have en tak for at være min mentor igennem de sidste 5 år og lære mig alt om undersøgende journalistik.
Og tak til alle de andre, der også har lært mig alt, hvad jeg ved, jeg har læst historie, jeg har slet ikke læst journalistik, så tusind tak til alle dem. De skal altså også lige have en hånd.
Vi journalister, vi er intet uden vores kilder. Så tak til de modige kilder, der tør fortælle deres historier uanset om de er i et krigshærget land, er involveret i en spionskandale, eller om de fortæller om noget så sårbart som seksuelle overgreb.
Jeg vil også gerne sige tak til min inspirerende chef, Mikala Krogh og til resten af DRs ledelse for at prioritere undersøgende journalistik. Og det mener jeg virkelig.
Jeg er virkelig glad for at stå her i dag, men der er også noget sørgeligt ved det. Fordi jeg står her, fordi en familie måske er blevet udsat for et justitsmord. Og det må ikke ske. Og sagen er stadig ikke blevet taget om – politiet, anklagemyndigheden, statsadvokaten, rigsadvokaten og retslægerådet vil ikke stille op til interview. Og Retslægerådets praksis på det her område er den samme, som den har været i årtier.
Så hvis der sidder eller står nogle dommere og/eller anklagere og lytter med, så vil jeg minde jer om at være grundige og fair. Et retfærdigt retssystemet er grundlæggende for et godt samfund og for et reelt demokrati.
Og hvis der sidder nogle politikere og lytter med. Så håber jeg, at I vil tage et ekstra kig på vores retssystem.
Tak for det hele.