Nu kommer fuglene igen
og lyset vælter pludselig ind
Det kommer gennem alle sprækker
lyse nætter er tilbage
Jeg tror, at Albertes ord vækker minder hos de fleste af os.
Hos mig et minde fra foråret. Jeg var til rigsmøde på Grønland. Sad med udsigt til isfjorden i Ilulissat. Og Nina Kreutzmann sang – lyse nætter.
Det var umådeligt smukt.
Det var det også, da vi i dag fik en fortolkning fra Emmelie de Forrest.
Og det var også tæt på smukt, at alle vi andre sang med efter bedste evne. Fællessang bærer glæden i sig selv.
Hvis jeg ikke husker helt galt, er sangen fra 1991.
En moderne klassiker.
Jeg ved, at det første folkemøde her på Bornholm var i 2011.
Folkemødet på Bornholm er også blevet en klassiker!
TAK til Winnie. TAK til Jann. TAK til Bertel.
TAK til de hundredevis af organisationer, der deltager.
TAK til alle jer frivillige. I har slidt og knoklet.
TAK til alle jer, der er kommet fra hele landet for at være med.
TAK til jer bornholmere, der igen har åbnet jeres ø for os alle sammen. Jeg har – det ved I – et helt særligt, kærligt og ømt punkt for Bornholm.
Min mor var bornholmer. Jeg er halv-bornholmer. Det er jeg stolt af.
Så tak også til min mor.
Det var mange taksigelser.
At åbne folkemødet er lidt som at holde tale på valgnatten – jeg ved ikke, om I fulgte med på valgaftenen og -natten. Det gjorde I nok.
Der blev takket på livet løs til kolleger, familie, medarbejdere, ungdomsorganisationer, ja selv politiske modstandere.
Der er mange at takke. Demokrati er en holdsport.
For fire år siden – i 2015 – lå folkemødet på Bornholm midt i valgkampen. Dengang bekymrede det nogle, om vi politikere ville prioritere at komme herover.
Det ville vi. Det gjorde vi.
I år ligger folkemødet midt i regeringsforhandlingerne efter valget. Men vi møder alligevel talstærkt op.
Og ved I hvorfor? Fordi folkemødet ikke alene er det største, bedste og mest inspirerende mødested for den demokratiske samtale.
Det er også det hyggeligste!
Der er ikke noget, der er skidt uden at være godt for noget.
Og jeg vil sige, at lige nu – i dette øjeblik, hvor jeg er her sammen med alle jer glade mennesker – så er jeg tæt på at være tilfreds med arbejdsdelingen mellem mig og den kongelige undersøger.
Jeg er glad at for at være her på solskinsøen og åbne folkemødet.
Og ikke et ord fra mig om regeringsforhandlingerne. Al respekt for, at Mette skal have ro til det arbejde.
På folkemødet i år kunne man være bekymret for, om danskerne var trætte af politik. Efter to valg inden for mindre end en måned. Efter mere end fire ugers valgkamp.
Men se bare på jer! I ser ikke spor trætte ud!
Se på mig.
Vi ligner alle sammen nogle, der er klar til at debattere, diskutere og politisere til langt ud på den lyse sommernat.
Og mig selv – jeg er fuld af energi og optimisme. Det bliver man efter at have rejst Danmark rundt fra Skagen til Bornholm.
I det daglige bliver der talt en del om det, der ikke fungerer i Danmark. Det er fint nok. Vi skal tale åbent om problemerne for at løse dem.
Men de fleste af de mange mennesker, jeg mødte under valgkampen, ville helst tale om alt det, der fungerer. De fine ting ved Danmark.
Som den mand, der kom hen til mig et sted på Sjælland og fortalte om sin kræftsygdom. Med det positive budskab, at han var i tryg behandling hos dygtige kræftlæger på Herlev Sygehus.
Han var fuld af optimisme og livstro.
”Det virker derude”, sagde han.
Eller som Qasim Ahmed. Flygtet til Danmark fra Somalia. Fra et liv, hvor han som otteårig forsørgede sin familie ved at sælge cigaretter på gaden.
Til i dag at være stifter og ejer af Qasims Barbershop i Vollsmose. En rigtig iværksætter og idémager.
En mand med en bagage, der gør mig ydmyg. Og et syn på livet og fællesskabet, som gør mig glad.
Det sætter virkeligheden i perspektiv. Det sætter Danmark i perspektiv.
Og ved I hvad. Når man, som mig, har været lige ved at få en tagsten i hovedet, så får man også sat selve tilværelsen i perspektiv.
Danmark er et fantastisk land. Jeg ved ikke, om det er det bedste land i verden. Men jeg ved, at der ikke er nogen plet på jorden, hvor jeg hellere vil leve og bo.
Vi havde den smukkeste valgdag. Jeg holdt mit løfte. Der skulle være blade på træerne. Det var der. Træerne var grønne. Danmark dejligst.
Vi havde en valgkamp, hvor meninger blev brudt. Hvor vi var uenige om noget. Det er derfor, vi tilhører forskellige partier. Men hvor der står en del tilbage, som mange af os er enige om.
En valgkamp er lidt lige som tennis. Man skyder en bold afsted over nettet. Og så kan den gå ud over baglinjen, eller man får den tilbage i hovedet igen. Valgkampe og tennis har en indbygget konfrontation.
Men i dagligdagens politik spiller vi ikke mod hinanden, men med hinanden.
I den demokratiske samtale søger vi ikke konfrontationen, men de fælles løsninger.
I det politiske samarbejde må vi bøje os mod hinanden.
Til en vis grænse.
Der er også synspunkter, jeg aldrig kan bøje mig mod.
Grundlovsbrud. Afvisning af verdenssamfundet.
Ekstreme synspunkter, som aldrig før har været en del af en dansk valgkamp. Og som jeg tager stærk afstand fra.
Mit verdenssyn bygger på frihed og fællesskab. Demokrati og samarbejde. Ansvar og udsyn.
Alt dét, der gør Danmark til Danmark.
Et land med en 1000 år gammel historie. Med et flag – dannebrog – der fylder 800 år på lørdag.
Et lille land, som er en del af en stor verden.
En verden, hvor mange problemer er fælles og kræver fælles løsninger.
En verden, som vi kan påvirke i vores retning. Vi har noget at byde på. Meget at byde på. Med Danmarks klimaindsats som et fremtrædende eksempel.
Jeg er glad for, at Folkemødet 2019 står i Verdensmålenes tegn.
Og jeg er glad for, at flere europæiske lande holder folkemøder.
Nogen har inspireret os. Mange har ladet sig inspirere af os – af folkemødet her på Bornholm.
Alene dette forår og denne sommer er der folkemøder i Holland, Letland, Sverige, Finland, Estland, Norge, Litauen og på Island. Og et europæisk folkemøde i Bruxelles.
Og også folkemøder i lande, hvor det umiddelbart er mindre oplagt.
Nepal. Kenya.
Her holdes folkemøder på et baggrundstæppe af borgerkrig. Undertrykkelse. Vold. Med et kæmpe behov for dialog og demokrati.
Tak til folkemødet på Bornholm, fordi I har været med til at sætte det i gang. Endnu et eksempel på, at Danmark gør verden til et bedre sted.
Når vi tager ansvar. Når vi har udsyn. Når vi vender ansigtet og ikke ryggen til resten af verden.
Der er meget at være stolt af og glæde sig over.
Lige nu kan vi glæde os til fire fantastiske dage og nætter.
Folkemødet er tilbage. Sommeren er tilbage. Med Albertes ord: De lyse nætter er tilbage.
Godt folkemøde til os alle sammen!