“Saa i Jesu Navn”, sagde de gamle Fiskere, naar de tog ud, det var saa rart betryggende. At de så lige efter kaldte paa Satan og brød sig Pokker om Jesus, var en anden, men meget alvorlig Sag.
Derfor var der jo heller ingen Velsignelse over dem. Man kan nemlig ikke narre Gud eller vor Herre Jesus til at velsigne, bare man siger: “I Jesu Navn”. Nu er der ikke mange, som siger: “I Jesu Navn”, for de skammer sig i den Grad over det Navn, skønt de intet skammeligt ved om det; men de haaber da alle, at Gud nok vil være dem naadig og til sidst lukke Himlen op for dem.
Men se, Gud har nu knyttet al sin Velsingelse til Jesus, og al hans Frelse er kun i Jesus, saaledes som Apostlen Peter sagde: “Der er ikke noget andet Navn givet iblandt Menneskene, hvorved vi frelses, end Jesu Navn”. Saa er det da kun Frelse for os i det Aar, vi kommer ind i, i Jesu Navn, og der er kun Tilgivelse for alle vore Synder i det Aar, som gik, i Jesu Navn.
Kan vi saa gaa ud af 1944 og ind i 1945 i Jesu Navn? Dette er i Virkeligheden det afgørende Spørgsmaal for os alle.
Enten i vort eget Navn ud af Aaret og ind i det nye Aar, og det vil sige fortabte, for det er vi, overladte til os selv, eller i Jesu Navn. En tredie Mulighed gives ikke. Det tror mange, for de har da et Gudsforhold, de tror da paa Gud, selv om det er uklart for dem med Jesus, eller de slet ikke tror paa ham, og dog mener de, at Gud nok vil hjælpe og frelse dem, naar de saadan tror paa ham. De tager frygteligt fejl. Gud vil ikke frelse dem, naar de ikke tror paa Jesus, for saa torr de nemlig ikke paa Gud, men paa en selvlavet Gud. Gud har kun givet sig til Kende i Jesus, kun i ham er der Frelse, og tager et Menneske ikke imod Jesus, saa slaar det Guds udrakte Haand bort, og gaar fortabt.
Hvad vil du, Læser? Vil du gaa ud af 1944 og ind i 1945 i dit eget Navn og din egen Kraft, eller vil du gaa i Jesu Navn?
Hør Evangeliets Tale! Hvilken Rigdom for dem, som tror Jesus! Den Rigdom under Gud dig at gaa ind i det nye Aar med og leve med hver Dag. Det er det korteste Evangeliestykke, vi har Aaret igennem, men det er det fyldigste Evangelium, vi har. Det kan ikke være fyldigere, for som det hedder hos Paulus: “Saa mange Guds Forjættelser er, i Kristus har de deres Ja”. (2. Kor. 1, 20)
Den lille korte Fortælling om Jesu Omskærelse, hvor hans Navn blev kaldt Jesus, saaledes som det var kaldt af Engelen før hans Undfangelse, rummer ikke bare alle de dyrebare Forjættelser, men ogsaa Indfrielsen af disse.
Selve det, at han fik Navnet Jesus, var en Opfyldelse af en Forjættelse. Det var sagt forud af Engelen, da han bebudede Jesu Fødsel: “Frygt ikke, Maria, thi du har fundet Naade for Gud. Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus” (Luk. 1, 30-31). “Frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig, thi det, som er avlet i hende, er af den Helligaand. Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus, thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder”, sagde Engelen til Josef (Mt. 1, 21), og nu blev han ikke bare kaldt Jesus, men han gik ved Omskærelsen ind i sit Folk for at blive dets Frelser. Nu begyndte Forjættelsen at opfyldes.
Da Engelen talte til Maria og ligesaa til Josef, sagde han: “Frygt ikke!” Det siges, at “Frygt ikke” staar 365 Gange i vor Bibel, det er en Gang til hver Dag. Gud har en Forjættelse og Opfyldelse af Forjættelsen til hver Dag i Aaret. Men alle Guds Forjættelser er alene opfyldt i Jesus. Saa tilbyder Gud os at gaa ud af 1944 og ind i 1945 i Jesu Navn, for at vi kan have alle hans Forjættelser til at lyse for os, nok til hver Dag og under alle Kaar, og for at vi kan begynde friske og rensede en ny Begyndelse under alle vore Synders naadige Forladelse.
Engang begyndte Gud med os, før vi med ham, da indførte han os i sit Rige, gav os Del i alle Forjættelserne og lovede at opfylde dem i vort Liv, om vi vilde blive i det, vi kom ind i. Det var i vor Daab. Ligesom Jesus ved Omskærelsen kom ind i Guds Pagt med Israel, saaledes fik vi vor Daab Samfund med Jesus selv og blev Guds kære Børn. Men saa gælder det om at blive i det, vi blev døbte til; for ellers gaar det os, som det gik Israel, at deres Forjættelser blev til Dom, fordi de ikke levede i det, de blev udvalgte til, men ringeagtede det.
Vor Daabs Naade staar fast, Jesus er den samme, han lever og frelser, saa lad ham leve i dig og frelse dig!
Faa sagt ham Tak! Tak ham for, at du maa være hans, at han endnu frelser!
Kan du takke Jesus, takke for ham? Hvorfor kan saa mange ikke det? Hvordan kan de have hjemme i Himlen, hvor der er en evig Lovsang for Jesus, hvis de ikke kan takke ham her? Faa bekendt den Synd for Ham, som hindrer dig i at takke, som spærrer for dig, saa du ikke kan tro Jesus og være glad for ham og hans Gave: Syndernes Forladelse.
Giv ham den Bekymring og Byrde, den Fristelse og Syndelyst, som gør dig uglad og hindrer dig i at tro og takke ham!
Og søg saa Jesus, hvor han er at finde: i Ordet, i Bønnen, ved hans Nadverbord, mellem hans Venner, at du maa leve i Jesu Navn og kende hans Kraft og Glæde Dag for Dag.
Ja, og bring andre til Jesus, at de maa kende den Naade, som de saadan trænger til.
Der er ikke Frelse i noget andet Navn end Jesu Navn, hverken for den enkelte eller vort Land eller den hele arme Verden.
Men i Jesus er der Frelse for Tid og Evighed, i hans Navn er der Styrke til hver Dags Byrde, ja til Døden. Og saa kommer han, og hans Time er maaske nær, og da er der gennem Trængsler Frelse for hans gamle Folk og for den lidende Jord, og for hans Venner Herlighed i hans Følge.
Saa i Jesu Navn!