For 86 år siden i dag spredte nyheden om en terrorhandling sig i Tyskland.
En tysk diplomat på ambassaden i Paris var blevet skudt af en ung mand, der endog udtalte, at han ikke fortrød sin voldelige handling. Grunden der lå bag hans attentat var, at hans forældre var blevet fordrevet fra deres hjem og tvangsflyttet til Polen hvor de levede under kummerlige forhold, og da han modtog et brev fra sin far hvori gaderne blev beskrevet som røde af blod fordi de forflyttede jøder blev slået og pisket, traf han tilsyneladende sin beslutning.
Tysklands jøder blev kollektivt afstraffet som om samfundet omkring dem havde sultet efter en undskyldning. Jødiske børn kunne ikke længere gå i skole, og om aftenen og natten blev jødiske forretninger, jødiske hjem og synagoger hærget, plyndret og brændt. 91 Jøder blev pryglet ihjel, talløse Jøder blev sendt i koncentrationslejre og op mod tre hundrede begik selvmord for at undslippe rædslerne.
Gaderne genlød af råbet 'Juden Raus! Auf Nach Palästina!' – "Jøder ud, tag til Palæstina"
Jødehad var ikke nyt, og den politiske vold mod jøder havde allerede fundet sted længe inden denne nat.
Men krystalnatten var et vendepunkt – så at sige fem liter benzin på et allerede flammende bål, i hvordan Nazistpartiet udførte deres antisemitiske ideologi. Den nat blev vold mod jøder en normal fremgangsmåde for Nazistpartiet. Krystalnatten varslede om den 'endelige løsning' på det Jødiske Spørgsmål, og det blev tydeligt for hele befolkningen at vold imod jøder var blevet en legitim strategi til yderligere at fordrive os fra Europa.
Den danske regering benytter en definition af antisemitisme, der bliver kaldt IHRA-definitionen af antisemitisme. Det er en ikke-retsligt bindende arbejdsdefinition af antisemitisme. IHRA, det vil sige, the International Holocaust Remembrance Alliance, et navn der ligger lige til højrebenet. Jeg har ikke tænkt mig at stå her og remse alle punkterne op, men jeg kan fortælle jer at den konkret sammenstiller staten Israel og det jødiske folk. Den definerer blandt andet det, at drage sammenligninger mellem den aktuelle israelske politik og nazisternes politik som antisemitisme.
Som jøde i nutiden, der har øjnene rettet mod Gaza, er en sådan definition noget af det mest uhyrlige jeg kunne tænke mig til. Det er ikke tilladt at sammenligne Israels politik med nazisternes siger – men det har jeg nu tænkt mig at gøre :)
Jeg vil låne et citat af den russisk-jødiske journalist Masha Gessen: “The biggest difference between Gaza and the Jewish ghettos in Nazi-occupied Europe is that Gazans ... are still alive and the world still has an opportunity to do something about it.”
"Den største forskel mellem Gaza og de jødiske ghettoer i det nazi-besatte Europa er at folkene i Gaza stadig er i live, og at verden stadig har en mulighed for at gøre noget ved det!!"
Masha Gessen stod til at vinde den prestigefyldte Hannah Arendt-pris i Berlin indtil udgivelsen af den artikel citatet er fra. Gessen var tæt på ikke at modtage prisen, fordi Det tyske Grønne Parti – en af arrangørerne – trak deres støtte tilbage og truede med at skyde begivenheden. De kaldte Gessens sammenligning “uacceptabel.” De har siden gået tilbage på den kritik og endte med at støtte Gessens modtagelse af prisen.
Vi har et alternativ til IHRA definitionen. Den hedder the Jerusalem Declaration on Antisemitism, eller, på dansk, Jerusalemdeklarationen om antisemitisme.
Udover de fornuftige bud mod racisme, brugen af klassiske antisemitiske stereotyper, vold mod jøder og ting såsom at forbinde jøder med diverse konspirationsteorier eller at bruge os som syndebukke, er der nogle punkter som jeg synes er utroligt vigtige.
Den udtaler direkte, at der er intet antisemitisk ved at støtte Palæstina, dets folk, eller det palæstinensiske krav om politiske, nationale, borgerlige – og menneskerettigheder.
Det er heller ikke antisemitisk at kritisere og stå imod zionisme som en form for nationalisme.
Og BDS-bevægelsen, det vil sige for eksempel det at boykotte varer fra Israel som en politisk protest, heller ikke i sig selv er antisemitisk.
Men det er altså antisemitisk at forbinde det jødiske folk med konspirationsteorier, og det er antisemitisk at bruge os som syndebukke.
At slå tusindvis af uskyldige ihjel og give skylden og ansvaret til alle verdens jøder ER dermed antisemitisme.
Folkemord er desværre et udbredt fænomen. Da dødslejren Buchenwald blev befriet svor de overlevende "Keynmol mer" – "Aldrig Igen." Og desværre er det sket igen. Og igen. Og igen. Efter befrielsen af dødslejrene og afslutningen på den Anden Verdenskrig har mange folkefærd været ofre for folkemord. For bare at nævne et par stykker
- Så vi samtidigt med jødernes Holocaust, at vores Romani og Sinti-kammerater også var ofre for deres egen side af Holocaust.
- Folkemordet på Hutu'erne kaldet Ikizaen i Rwanda i 1972 hvor op til 300.000 mennesker blev myrdet
- Pol Pots folkemord på Cambodierne i 1975-1979: hvor op til 1.300.000 mennesker blev myrdet
- Det bosniske folkemord under den bosniske krig hvor den bosnisk-serbiske hær myrdede 8,000 bosniakker – muslimske bosniere.
- Folkemordet på Rohingya'erne det har stået på siden 2016, hvor op til 43,000 mennesker er blevet myrdet
- Og folkemordet i Gaza, der indtil videre i de mest konservative estimater tæller 43,000 myrdede Palæstinensere. De højeste estimater tæller op imod 186,000 myrdede. Heriblandt omkring 150 journalister og estimeret op mod 17,000 børn.
Jeg mener, at vi jøder, som selv har været ofre for et folkemord i nyere tid, og er erfarne med racismens jerngreb igennem tusindvis af år, bør være de første til at slå alarm og rejse røde flag når vi lugter lunten af folkemord. Det skylder vi dem, som svor "Aldrig Igen" og de millioner af jøder der blev myrdet.
Krystalnatten var begyndelsen på et grumt kapitel i jødisk historie, som jeg er beæret over at få muligheden for at mindes sammen med jer i aften. Jeg ønsker mig at “aldrig igen” bliver en sandhed og en selvfølgelighed for alle folkefærd for evigt og altid.
Antisemitisme lever desværre stadig i bedste velgående i Danmark i dag. Og når Israel selv sætter lighedstegn mellem det jødiske folk, jødedom, Israel og zionistisk politik, så er det vores allesammens ansvar, at være bevidste om hvordan vil bedst bekæmper antisemitisme, ligesom vi bekæmper alle andre former for racisme, her i Danmark og i Israel, og i Palæstina.
Tak.