Tak fordi jeg måtte komme her på denne rigtig vigtige dag her i denne dejlige by.
Nogen siger, at vi ikke længere har brug for fællesskabets første maj. At forbedringerne for den enkeltes arbejdsliv ligger andre steder – og hos den enkelte selv.
Jeg er meget uenig. For mig handler første maj om fællesskabets kraft. Her skal der være plads til både sang og samvær - og fokus på, hvad vi i fællesskab skal kæmpe for.
Vi står i fagbevægelsen i de her år med en kæmpe opgave. Der er stor politisk opmærksomhed på at styrke arbejdsudbuddet. Det er vi enige i, men politikernes vej derhen er helt og aldeles ufarbar.
For er det største problem virkelig, at danskerne ikke vil arbejde nok?
Nej! Det største problem er, at vi har et arbejdsmiljø, som tusindvis af mennesker bliver syge og tyndslidte af at være i. Og at fællesskabet blandt mange af vores unge er i krise, at tempoet er for højt, at vi mentalt bliver for slidte.
AE har beregnet, at arbejdsrelateret stress hvert år mindsker arbejdsudbuddet med over 55.000 fuldtidsbeskæftigede – med et velfærdstab på 55 milliarder kroner. Hvert år! Vi mangler simpelthen at se ambitioner og handlinger her fra vores politikere. Da man besluttede at hæve pensionsalderen, skulle der samtidig gøres en indsats for at forbedre arbejdsmiljøet. Den indsats svæver hen i intetheden!
Er det store problem så, at danskerne ikke tager ansvar?
Nej! Den store udfordring er, hvordan vi får de medarbejdere til at blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Flere og flere kan købe sig til en tidlig pension, mens andre må blive fuld tid på et arbejde, de ikke kan holde til.
Svaret er: Bedre og mere fleksible arbejdsvilkår. Det overser politikerne fuldstændigt! Et forbedret arbejdsmiljø, stressbekæmpelse og mere fleksibilitet!
Fire ud af ti nyuddannede lærere, der starter i folkeskolen, er ude igen inden der er gået fem år. Jeg ved, det er et problem på mange andre arbejdsområder. Lad os da give dem en langt bedre start på arbejdslivet med mentorordninger og større overskud på skolerne til at tage imod de nye kollegaer. Det ville gøre en forskel!
Og for kollegaerne i den anden ende af arbejdslivet, ja der skruer politikerne på de forkerte udbuds-håndtag. For mange seniorer er nedsat arbejdstid faktisk vejen til mere og ikke mindre arbejde. Det øger arbejdsudbuddet, når vores mest erfarne kollegaer går ned i tid – fordi så bliver de længere tid på arbejdsmarkedet. Den detalje bliver helt overset og ignoreret.
Vi skal som samfund investere i, at folk gerne vil blive på arbejdspladsen. At de kan holde til det. Og jo – det må gerne være sjovt at gå på arbejde. Pligt og fornøjelse kan godt følges ad. Forpligtethed betyder, at nogen har brug for os – gør os værdifulde!
Fagbevægelse handler om lighed, om velfærd og om solidaritet. Styrken i fællesskabet.
Om helt grundlæggende ting som løn under sygdom, feriegodtgørelse, arbejdsmarkedspension og rettigheder i forbindelse med barsel og børn.
Vi skal derfor skrue op for indsatsen og fortælle historien om fællesskabet. Den fortæller ikke sig selv. Ligesom alle de rettigheder, vi i fællesskab har kæmpet os til gennem mange, mange år ikke er kommet af sig selv. Vi skal skrue op for organiseringen. Fortælle klart og tydeligt, hvad vi fagforeninger kan.
Den enkelte bliver kun stærkere i kraft af fællesskabet. Det er fællesskabet, der styrker den enkeltes muligheder. De rettigheder, overenskomsterne giver os er ikke noget, der som Dannebrog er faldet ned fra himlen – eller fra Christiansborg eller Rådhuset her.
Det er en misforståelse, at man kan læne sig tilbage og nyde det, vi hidtil har fået igennem. Det kan være væk i morgen – når man går og får gode ideer på Christiansborg. Så finder man lige på at nappe en fridag f.eks. Det er dumt og det er forkert.
2024 er et meget specielt år for os i Danmarks Lærerforening. Vi fejrer nemlig 150 års-jubilæum i år. Vi var dermed en af de første landsdækkende fagforeninger fra 1874. Det har været en god anledning til at se tilbage på de resultater, vores forfædre er lykkedes med gennem årene.
En af foreningens første bedrifter var at sikre en bedre årsløn end de seks tønder rug og ti tønder byg, som engang udgjorde en væsentlig del af lærerlønnen.
Eller da vi kæmpede os ud af lærerens forpligtelse til at feje kirkegulvet. Det var en stor sejr!
Siden fulgte ligeløn mellem lærere og lærerinder, kamp mod ulovlige afskedigelser, bedre pension og meget, meget andet.
Vi bruger også julibæet som en anledning til at se fremad. At få sat fokus på, at alle vores medlemmer spiller en vigtig rolle i at sikre et bedre samfund i morgen, end det vi havde i går – og på mulighederne for faktisk at lykkes med det!
Og jeg er slet ikke i tvivl: Vi når kun vores mål, hvis vi er en del af en stærk og samlet fagbevægelse.
Heldigvis har vi lige haft en overenskomstfornyelse og – afstemning, som vi kan være godt tilfredse med i hele fagbevægelsen. Stemmedeltagelsen var pæn – ca. 66 procent. Og medlemmerne i de forskellige fagforeninger bakkede i høj grad op om de resultater og forbedringer, vi havde forhandlet os frem til.
Som A4 Medier skrev på dagen, hvor afstemningsresultaterne kom: ”Det har været en dårlig dag for dem, der ønsker fagbevægelsen og den danske model hen, hvor peberet gror.”
Lad os slå fast: Den danske arbejdsmarkedsmodel er vores lands største styrke ift. andre lande. Den danske model skal bruges til at løse de problemer, vores medlemmer står med på arbejdspladserne og de samfundsudfordringer, vores land står med! Vi vil fortsætte med at bringe de gode løsninger på bordet og kæmpe alt hvad vi kan for at få dem igennem.
Og så må arbejdsgiverne se at komme på banen og tage ansvar. De må også bidrage til de fælles løsninger på de fælles udfordringer.
Men OK24 giver os masser af håb og brændstof i kampen for alt det, vi skal have forbedret i almindelige menneskers arbejdsliv. Det er vi helt klar til i Danmarks Lærerforening – i fællesskab med jer og med hele fagbevægelsen.
Så: Fuld kraft på fællesskabet i fagbevægelsen! Det er der i dén grad brug for.
Rigtig glædelig 1. maj!