Anledning

70. møde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling valgt til at udarbejde og vedtage en grundlov for Kongeriget Danmark

Omstændigheder

Den Grundlovgivende Rigsforsamling diskuterede Kongehusets fremtidige rolle

Talen

I Henseende til Spørgsmaalet om Magtens Deling, da synes mig, at det er vel meest et Ordspil, jeg kan i det Mindste ikke see Andet deri, thi hvad den udøvende Magt angaaer, som egentlig er den Magt, som giver sig tilkjende som saadan, da er Spørgsmaalet kun om hvad denne Haand skal kaldes, thi i een Haand maa Magten ligge, naar det ikke enten skal føre til Anarki eller til det groveste Aristocrati, som opløser baade Staten og Folket. Men det, jeg egentlig reiste mig for, det var for at gjøre opmærksom paa, at man vel med en vis Ret kan sige om ethvert Forsøg paa at indskrænke Anvendelsen, — jeg siger aldrig indskrænke Kongemagten, thi ialtfald saaledes som jeg forstaaer Sproget, kan jeg ikke sige det, men derimod Anvendelsen af Magten — om enhver Bestræbelse derfor, naar den virkelig skal kunne naae sin Hensigt, at den maa mere eller mindre give os Skin af at ville ophæve hele Betydningen af Kongens Stilling, hvad jeg ogsaa troer for nærværende Tid finder Sted i Udkastet til Grundloven langt mere, end det behøvedes; men jeg vil paa den anden Side gjøre opmærksom paa, at naar man vender Sagen om, saa kunde man jo ved Overdragelsen af Enevoldsmagten i Danmark i 1660 langt mindre undgaae, at Folket derved sigtedes for at have tilintetgjort sig selv og aldeles at have opgivet alt Krav paa Ret og Frihed, saa at vi endog have maattet høre af Mange i Udlandet, at vi være de største Daarer.

Jeg vil nu ikke videre prise den Viisdom, som dengang lagdes for Dagen, men jeg vil kun gjøre opmærksom paa, at det ingenlunde blev Følgen deraf, og jeg er vis paa, at hvis det danske Folk vedbliver at blive sig selv, saa vil det ligesaalidt blive Følgen heraf, at Kongen vil blive til Intet, fordi hans Stilling ikke rager saaledes frem — hvad den umuligt kan — som i det sidste halvandethundrede Aar; men jeg haaber, at det om halvandethundrede Aar vil staae ligesaa klart, at Kongen kan bestaae med Folket, saaledes som det har været seet i den foregaaende Tid, at Folket har kunnet bestaae med Kongen.