Den Maade, hvorpaa jeg ifjor havde den Ære og Glæde at blive hartad eenstemmig valgt til Rigsdagen, den er mig saa uforglemmelig, at den ikke blot giver mig Haab om at vælges paany, men gjør mig det ogsaa til en kiær Pligt at stille mig i samme Kreds, naar jeg ikke forud skulde erfare, at Stemningen for mig enten ved Valgkredsens Udvidelse eller ved andre Tilfælde havde mærkelig forandret sig.
Jeg kan vist nok ikke rose mig af at have udrettet stort paa Rigsdagen, enten for By eller Land eller for Riget i det hele, men jeg tør sige, at jeg, uden at smigre for noget Parti, har, som en oplyst Dannemand, bestandig havt fælles Bedste for Øie og bidraget hertil hvad jeg kunde, og jeg tør i denne Henseende beraabe mig på Rigsdags-Tidende, som viser, at “Rigsdagenmanden fra Præstø” baade tog levende Deel i alle vigtige Forhandlinger og nød en hæderlig Opmærksomhed.
Hvorvidt jeg, om Valgkredsen fremdeles beærer mig med sin Tillid, vil kunne udrette synderligt ved de forestaaende vigtige Forhandlinger om Gjennemførelsen af den nu Tingenes Orden, det staaer i Guds Haand; men baade har jeg stræbt og vil jeg stræbe at sætte mig levende ind i Alt hvad der angaaer baade Høie og laves billige Krav, og Folkets og Fædernelandets sande Tarv i det hele, og med Guds hjelp skal jeg, uden at vige til høire eller venstre, kæmpe ærlig for hvad jeg erkjender at være ret og billigt, klogt og betimeligt, ægte Dansk i alle Maader, som alt maa være, hvad der virkelig skal tjene til det Danske Riges Ære og Styrke og til det Danske Folks Gavn og Glæde, hvortil Gud give Lytte! Saaledes anbefaler jeg mig til alle de ærede Vælgeres Opmærksomhed og Velvilje.