Gry Jexens tale ved overrækkelsen af Rungstedlundprisen

Deres Majestæt

Kære Gæster

Kære Connie Nielsen

Jeg blev helt utroligt stolt da jeg blev bedt om at holde pristalen for dig i dag. 

Jeg har ikke haft lejlighed til at tale direkte med dig før i dag, men jeg har trævlet internettet tyndt og læst alle de interviews med dig, jeg kunne komme i nærheden af.

Og jo mere jeg læste om dig og din historie, jo mere forstod jeg hvor soleklart det er, at det netop var dig der skulle portrættere Karen Blixen for os i serien Drømmeren. 

I et interview siger du:

Og inden jeg går videre, vil jeg gerne lige indskyde, at det med du skulle være middelmådig, tror jeg vi er mange her i dag, der bestemt ikke er enige med dig i! 

Som Karen Blixen satsede du stort fra begyndelsen.

Som ganske ung rejste du alene ud i verden, og skabte dig en karriere som skuespiller i Hollywood – en både frygtløs og enestående bedrift. 

Siden har du fortalt åbent om hvordan du her mærkede konsekvenserne af at være kvinde i filmbranchen. Og hvordan det sidenhen har påvirket dine valg og dine mål med dit arbejde.  

Og som en prik over i’et har du ikke kun frygtløsheden og ambitionerne i kunsten tilfældes med Karen Blixen. Med dit hjælpearbejde i Human needs project i Kenya, har du også kærligheden til Afrika tilfældes med baronessen. 

_______

Jeg er en historiker med en mission: De sidste mange år har jeg arbejdet aktivt for at give kvinderne en større plads i historien. 

I min søgen efter viden om dig, blev jeg hurtig klar over, at du er på samme mission som mig!

Jeg blev så begejstret at jeg hoppede i stolen, da jeg i et interview læste dette citat fra dig: 

Til det kan jeg jo kun erklære mig enig.
Og den ambition står centralt i din måde at portrættere Karen Blixen på i serien Drømmeren.
Det gør du med vinkler jeg i hvert fald ikke har set før. Men som jeg synes er aldeles tiltrængt. Du klapper hende ikke sammen, du folder hende ud for os. 

_______

I min research stødte jeg også på dette citat i et interview med dig: 

I Danmark har vi igennem mange år holdt fast i, at når det kommer til kunst
”handler det ikke om køn, det handler kun om talent”.
Og Karen Blixen bliver ofte nævnt som eksempel på netop dette. Ofte har jeg hørt ”bare se på Karen Blixen, hun er et eksempel på at køn ikke står i vejen hvis man virkelig har talent!”. 

I mange fortolkninger og omtaler af Karen Blixen igennem tiden fremhæves mystikken omkring hendes person. Hun var et mytisk litterært geni. I nogle portrætteringer af hende fremstår hun også som arrogant, nedladende og selvoptaget. Og hun var måske nok alle disse ting på én gang.   

I Drømmeren viser du, at det hele ikke ”bare” var mystik og simpel arrogance. Det var også strategi. 

Du anerkender at det også handler om køn, når du skriver Karen Blixen ind i den historiske tid hun var en del af. Du viser den nødvendige og særlige strategi hun måtte lægge, netop fordi hun var bevidst om sine vilkår som kvindelig kunstner.

Og med din portrættering forstår vi, at også udi i strategisk tænkning var hun et geni! 

_______

Tilbage i 1885 da Karen Blixen blev født afhang en kvindes liv og vilkår direkte af en mand. Først var hun under sin fars myndighed, indtil hun blev gift og kom under sin ægtemands myndighed. 

En kvinde havde ikke:
Råderet over sine egne penge.
Hun havde ikke arveret.
Hun havde ikke forældremyndighed over sine egne børn.
Hun havde ikke stemmeret.
Hun havde ikke adgang til offentlige embeder.
Hun havde ikke ret til at bestemme over egen krop…
… og jeg kunne blive ved. 

I løbet af Karen Blixens liv ændrede disse forhold til gradvist, kvinder fik flere og flere rettigheder og muligheder. Og flere kvinder fik også et andet syn på sig selv og deres værdi - som handlende og tænkende mennesker. Det er sådan en slags kvinde jeg oplever du portrætterer Karen Blixen som. 

Karen Blixens bevidsthed om sin position som kvinde i sin egen samtid, kommer både meget direkte til udtryk i serien Drømmeren. Som fx i scenen hvor hun konfronterer sin bror med det urimelige i, at han, blot fordi han er sønnen, er blevet tildelt hele arven. 

Det ligger også mere underliggende, som da hun udkommer under et mandligt pseudonym – der både vidner om en bevidsthed omkring hvad hun skal gøre for at sikre sig en chance for overhovedet at blive læst, i første omgang.
Men også om en bevidsthed omkring hvad hun skal gøre for at blive taget alvorligt som præcis den kunstner hun ønsker at blive set som. Før hun bliver set som kvinde. 

Og du viser også at denne strategi ikke var uden humor. 
At hun valgte pseudonymet ”Isak” var ikke tilfældigt. Isak betyder ”Den der ler”. 
[] serien Drømmeren er der en scene hvor en respekteret litteraturprofessor gætter på at Isak Dinesen må være Karen Blixens bror, Thomas Dinesen. 
Og vi ser hvordan Karen Blixen nyder, når det bliver afsløret at det er hende, en kvinde, der besidder disse litterære evner som man, på denne tid, ellers ikke har fantasi til at forestille sig at en kvinde kunne besidde. 
Karen Blixen ler af patriarkatet med pseudonymet Isak.

Og denne letskjulte humor i anvendelsen af mandlige pseudonymer kommer igen til udtryk senere i Karen Blixens liv, da hun udgiver guvernantegyseren Gengældelsens veje under det mandlige pseudonym Pierre Andrézel – angiveligt fordi hun ikke mente den havde format nok til at udkomme i hendes eget navn.  

Serien Drømmeren slutter med at vi bliver præsenteret for Karen Blixens ambition om at oprette Rungstedlundfonden. Den skulle sikre både Rungstedlund her og Karen Blixens interesser for eftertiden. Endnu en strategisk genistreg. 

Det er i min optik tiltrængt at vi ser, at den store kunstner og den strategiske forretningskvinde har eksisteret på samme tid. Og at begge komponenter var nødvendige for den succes Karen Blixen fik. 

_______

I Drømmeren findes en insisteren på at Karen Blixen er en af de slags historiske personer, vi aldrig må holde op med at interessere os for og beskæftige os med. Vi skal med dine egne ord blive ved med at folde hende ud. Tak for det.  

Og nu tilbage til dig Connie Nielsen.  

Et argument jeg møder meget hyppigt er, at kvinder ikke fylder noget i historien, fordi de ikke har bedrevet noget af betydning. Der var sågar en meget respekteret historiker der for nylig sagde til mig:
”Jeg forstår ikke det du laver med de der kvinder Gry, altså de var der jo ikke da mændene skrev traktaterne under og drev historien fremad”

Og til hans store overraskelse kunne jeg afsløre: 

At jo, de var der sørme hele tiden, kvinderne. 
Kvinder har altid været alle steder til alle tider i historien. Kvinder har skabt stor kunst, kvinder har opdaget, bedrevet, forholdt sig til og været medskabere af historien – så langt tilbage mennesker har levet. 

Kvinder ER her. Og en af de måder vi kan sikre betydningsfulde kvinder fra vores egen samtid, en plads i historiebøgerne, er NETOP ved at anerkende deres bedrifter mens de lever. 

Det er det vi gør i dag. 

TAK for dit store kunstneriske virke, og det du indtil videre, har beriget os med.
Ikke mindst dit rørende, rammende og historisk vigtige portræt af Karen Blixen. 

Stort tillykke med prisen!