Kære atleter
Velkommen hjem!
Selvom I har været isoleret fra omverdenen i Japan, skal I vide, at vi har fulgt jer nøje herhjemme fra - vi har brølet, grædt, smilet og kæmpet sammen med jer.
Alle har kunnet se og mærke, at det har været et meget anderledes OL. I har været afskåret fra publikums glæde, fra den fantastiske oplevelse det er at socialisere på tværs af hinanden i den olympiske by.
I har været meget alene, og måske netop derfor er det blevet et af de mest følelsesladede OL, jeg har oplevet - på den absolut gode måde.
Det har også været et mærkeligt OL for mig - mit sidste som aktivt IOC medlem - og under normale omstændigheder havde jeg været til stede og fulgt jer fra lægterne.
I den sammenhæng har det været et stort privilegie for mig at kunne ringe til vores Guldmedaljetagere umiddelbart efter sejren var i hus. Anne Marie, Victor, Michael og Lasse, det var fantastisk at mærke jeres umiddelbare og overstrømmende glæde. Det var et stort øjeblik for mig.
Tusind tak til alle vores olympianere for at have givet jer fuldt ud, for at have bragt dramaet, følelserne og tårerne helt ind i stuerne herhjemme. Hvor har det været en fornøjelse at følge jeres bedrifter og den fornemme måde, hvorpå I har repræsenteret Danmark. Tak.
Det I har gjort, kan man ikke gøre alene, så jeg vil også gerne rette en stor tak til alle de folk der har hjulpet jer i kulissen, på sidelinjen, til træningen, på massagebænken, på hjemmefronten. Tak.
Jeg er sikker på, at OL abstinenserne melder sig lige om lidt … heldigvis er der mindre end 3 år til det næste sommer-OL, og så glæder jeg mig iøvrigt til at følge vores Paralympiske hold, som skal i ilden om 14 dage.
Til sidst synes jeg vi skal slutte af med at hylde vores atleter ved at sende alle de klapsalver, de gik glip af i Tokyo, ud til dem nu ...