Det er 11 år siden, jeg lærte denne nu 100-årige fantastiske dame at kende.
Jeg kendte lidt til Folkekirkens Nødhjælps arbejde og jeg vidste, at organisationen startede lige efter Første Verdenskrig.
Det var humanitær hjælp til alle i nød - uden at skele til religion, politik, køn eller nationalitet.
Ingen af os havde drømt om, at 100-året skulle fejres i lyset af en ny krig i Europa. Krigen i Ukraine understreger vigtigheden af det arbejde, som Folkekirkens Nødhjælp laver.
Mennesker på flugt fra krigen mærker organisationens næstekærlighed og hjælp, og vi oplever endnu engang, hvor vigtigt sammenhold og medmenneskelighed er.
Jeg husker tydeligt mit første besøg hos Folkekirkens Nødhjælp i Nørregade – jeg mødte en masse glade, positive og uendelig entusiastiske mennesker, som trods de vanskelige opgaver hverdagen bød på, var fulde af optimisme og netop næstekærlighed.
Siden fik jeg mulighed for at komme ud i verden og blev bekræftet i, at organisationens arbejde blev udført med værdighed, ordentlighed og i øjenhøjde med de mennesker, som trængte til hjælp.
Min første rejse til Cambodja var hård.
Vi stod overfor storbyfattigdom – kvinder der havde været udsat for vold, gadebørn, mennesker der var blevet fjernet fra deres jord og andre, som havde set deres livsgrundlag drukne i regnen.
Heldigvis kunne jeg samtidig se, hvordan ganske små tiltag gjorde en kæmpe forskel. Ellers havde det næsten ikke været til at bære.
Min næste tur til Etiopien gik til den sydlige del af landet, hvor manglen på vand var det største problem, men vi kom til en velfungerende landsby, hvor vi så, hvilken forskel Folkekirkens Nødhjælps vandprojekt gjorde for lokalbefolkningen.
Vi har også været i Myanmar, hvor vi besøgte små samfund, som bor på vandet og fik hjælp til landbrug på flydende marker. De har simpelthen ikke adgang til jord.
Senest har jeg været i Uganda – lige inden Covid-19 brød løs.
Det var en markant oplevelse, hvor jeg mødte imponerende unge mennesker, som kæmper mod klimaforandringerne i landet, fordi den mindste “klimaforstyrrelse” kan betyde forskellen mellem liv og død.
Jeg har mødt mennesker, der viser ekstraordinært mod og robusthed.
Jeg beundrer dem… og de inspirerer mig.
Mine oplevelser med Folkekirkens Nødhjælp har givet mig så meget perspektiv på livet og de mange muligheder, der altid findes - også på steder og i situationer, som umiddelbart kan virke helt umulige.
Jeg har gennem denne indsigt fået mulighed for at forstå omfanget af, hvad der er menneskeligt muligt, men også hvor ulige verden er og hvor uendeligt vigtigt, Folkekirkens Nødhjælps arbejde er.
De tager nemlig ikke værdigheden fra den enkelte– de hjælper ikke stakler, men mennesker, der præcis ligesom os vil gøre alt for, at deres børn får et godt liv.
For mig er kombinationen af partnerskaber ude og hjemme, næstekærlighed og troen på ligeværd afgørende værdier.
Dette er organisationens redskaber, som gør arbejdet så unikt og effektivt.
Den gamle dame er heldigvis stadig i topform. Senest har hun fået topkarakter af Danida.
Der er stadig brug for hende - og jeg går meget gerne ved hendes side og gør hvad jeg kan, for at fortælle om alle hendes enestående kompetencer til de, som vil lytte.
Tillykke med de 100 år!