Den 31. december er en underlig dato. Der er ingen forskel på i aften og alle andre vinteraftener, men i denne nat skal december blive til januar, og her siger vi så farvel til det gamle år og byder det nye velkommen. For hver eneste af os har året haft sit eget ansigt med glæder og sorger, nogle som var helt vore egne, andre som vi har kunnet dele med hinanden.
Danmark har lagt endnu et år til sin tusindårige historie, og vi har oplevet endnu et år i frihed og fred. Dog er det ikke kun for de lyse minder, vi vil huske 1976, for arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed har ramt mange, og den økonomiske krise præger endnu vort land og synes ikke at skulle være så kortvarig, som man først antog. Det kan ikke undgå at påvirke de forventninger, vi stiller til det nye år.
Meget af, hvad der skal ske i 1977 afhænger af andre end os selv, det ved vi godt, for begivenhederne ude i verden har alle deres virkning også hos os - som ringe i vandet spreder de sig og når ud til de fjerneste afkroge, men uendelig meget afhænger af os selv, af enhver især. Vi er jo helt i hinandens vold, ikke blot i vort hjem og blandt vore venner, men også hvor vi arbejder og færdes blandt andre mennesker; der er nogen, der engang har sagt, at vi har hinandens skæbne i vor hånd. Det kan lyde tungt og højtideligt, men rigtigt er det jo, at vi bliver gladere, når vi møder glade mennesker, og at en dag kan virke endnu mere grå og nedslående, hvis vi har set lutter triste ansigter. Ikke mindst kan vi få en ganske forfærdende indflydelse på hinandens ve og vel ved vor færden i trafikken; der har vi ansvar for hinanden, så det forslår, men det gælder som i alle andre forhold, at vor egoisme oftest er den største fare.
Hvad jager vi dog efter? Er det lykken? Den har endnu ingen fanget ved kun at tænke på sig selv, den smutter fra os, hvis vi tror, vi kan gribe den uden at dele den med andre - ja, uden at det først og fremmest er de andres lykke, vi vil. Gælder dette blandt os selv i vort eget land, gælder det i lige så høj grad mellem nationerne.
Den tredje verden eller udviklingslandene kæmper for bedre økonomiske vilkår og ser ikke uden en vis bitterhed på den meget store del af kagen, som den privilegerede verden råder over. Det er vigtigt, at nationerne hver især bekæmper deres egoisme for i fællesskab at kunne løse de vældige problemer, der melder sig, når verdens begrænsede goder skal finde en mere retfærdig fordeling.
Ikke blot er verdens goder `sælsomt rundt fordelt' - for at tale med Oehlenschläger - vi véd nu også, at de ikke er uudtømmelige, og at vi mennesker nu er så talrige og i besiddelse af så megen teknik, at vi kan ødelægge selve den natur, hvoraf vi dybest set lever. Her som i andre internationale spørgsmål må også Danmark lade sin røst høre i bevidstheden om, at også vi har et ansvar for, hvordan tidens udfordringer skal mødes.
På denne årets sidste aften føler jeg trang til at bringe Prinsens og min tak for alt, hvad vi og vore børn og min moder dronning Ingrid har mødt af venlighed og varme og forståelse fra alle sider. Den samme hjertelighed har omfattet arveprinsesse Caroline-Mathilde, og jeg ved, hvor meget det har betydet for hende ved arveprins Knuds død at mærke hvilken hengivenhed og respekt, der stod om ham som menneske og som udøver af alle sine opgaver.
Hver gang min mand og jeg er på rejse i udlandet, er vort møde med danske udefra en meget væsentlig oplevelse for os. Sjældent har dette været sandere end under vor rejse til Amerika, som både blev et møde med det store udland og et møde med de mange mennesker, der har deres rod i Danmark. Den særlige måde, hvorpå de holder fast ved det gamle land, samtidig med at de er loyale borgere i deres nye fædreland, rørte os begge meget. Jeg sender en varm nytårshilsen til dansk-amerikanerne. Min hilsen gælder også vore landsmænd syd for grænsen, og de mange danske, der har deres gerning i udlandet, hvad enten de er udsendte, eller deres egen virkelyst har ført dem ud i verden.
På denne aften ønsker jeg også et glædeligt nytår for de mange, der har fundet hertil, men for hvem Danmark er et fremmed land, gid også de må føle, at de er en del af det danske samfund.
Til Grønland går mine tanker ved årsskiftet med ønsket om, at hjemmestyrekommissionens arbejde må blive til lykke for landet. Jeg ønsker et godt og fortrøstningsfuldt nyt år for alle i Grønland.
Min nytårshilsen går også til Færøerne, og til alle andre, for hvem havet er den altafgørende faktor i dagligdagen.
Jeg takker alt personel i vort forsvar og politi for trofast og godt arbejde i det forløbne år og ønsker et godt nytår for alle. Året er næsten udløbet, og for mange har det været tungt at komme igennem. Nytårsaften, hvor vi traditionelt fester og morer os, er næsten en hån mod dem, der er tynget af sorg eller sygdom, eller som må se hen til et nyt år uden arbejde og med frygt for, hvor meget længere denne tilstand skal vare. For dem og for hver eneste af os ønsker jeg, at nytåret dog må blive glædeligt, og at vi dog må kunne sige: Velkommen nytår og velsignet her.
GUD BEVARE DANMARK