”Jeg drømmer om et liv, hvor jeg kan være mig selv.”
Sådan siger Adrian på 12 år under sit ophold på julemærkehjemmet i Skælskør. Adrian har oplevet massiv mobning, inden han ankom, og han ønsker sig en hverdag, hvor han ikke bliver svinet til, men bliver anset som en guttermand.
Isabella, der også er 12 år, fortæller, at hun var meget stille, inden hun kom på julemærkehjem, at hun ikke turde sige noget i timerne, fordi hun var bange for at sige noget forkert. Under sit ophold tænker hun meget over, hvem hun er, for hun ved det ikke, men hun vil gerne prøve at finde ud af det.
Adrian og Isabella medvirker i den nye dokumentar ”Vi er jo bare børn”, hvor TV2 Øst følger nogle af børnene på julemærkehjemmet i Skælskør. For Adrians vedkommende ser hans drøm ud til at gå i
opfyldelse, for det er tydeligt, at han for mange er en rigtig guttermand og mere endnu. For Isabellas vedkommende finder hun lige så langsomt ud af, hvem hun er, og hvem hun gerne vil være.
opfyldelse, for det er tydeligt, at han for mange er en rigtig guttermand og mere endnu. For Isabellas vedkommende finder hun lige så langsomt ud af, hvem hun er, og hvem hun gerne vil være.
Hvert år får næsten 1000 børn som Adrian og Isabella hjælp på julemærkehjemmene. I en tryg ramme møder de dygtige voksne, der ved, hvordan man støtter børn bedst og hjælper dem med at skabe venskaber og fællesskaber med plads til alle. De lærer at håndtere det, der er svært i deres hverdag, de genfinder troen på sig selv og genopbygger tillid til mennesker omkring dem.
Ingen kommer på julemærkehjem for sjov, men heldigvis kan man godt have det sjovt, mens man er på julemærkehjem – det kan mange her nikke genkendende til, er jeg sikker på.
For der opstår helt særlige venskaber rundt om på julemærkehjemmene, og den følelse, at have værdi for en anden, den klinker indre skår og giver tro på eget værd. Den følelse kan være den nye start, man ønsker sig.
I årenes løb har jeg været så heldig at møde mange julemærkebørn og besøge julemærkehjemmene. Og til alle julemærkebørn, til Anakin og Silas, der er her i dag; I har taget et modigt valg ved at række ud efter hjælp og dermed tage de første vigtige skridt i retning af nye vaner, nye venner og nye fortællinger om, hvem I er og gerne vil være. I imponerer og inspirerer andre til at udvise samme mod – julemærkebørn såvel som andre børn – og os voksne.
Julemærket symboliserer det store og vigtige arbejde, der finder sted på julemærkehjemmene hver eneste dag, og som gør en betydningsfuld forskel for børn i mistrivsel.
Derfor har julemærket en særlig plads i mit hjerte og har haft det gennem mange år, og i år har min mand og jeg fået en særlig plads på julemærket. Siden 1907 har det nemlig været skik, at et tronskifte markeres på det pågældende års julemærke.
Således også i år, og for både min mand og mig er det en stor glæde at være en del af et vigtigt symbol, der minder os om, at vi er forbundne.
Tusind tak til alle jer, der gør en forskel på landets julemærkehjem – både børn og voksne. Vi har alle vores drømme, men vi kan af og til have brug for hjælp til at gøre dem til virkelighed.
Det er mig en stor fornøjelse om et øjeblik at kunne afsløre årets julemærke sammen med kunstneren bag, Niels Ditlev.