Så er det nytårsaften – igen!
Det er som om, at det går hurtigere og hurtigere, når man kommer op i årene. Som barn var det anderledes: Det varede en evighed, fra man stod op juleaftensmorgen og til man endelig kunne samles omkring juletræet. Dagene imellem jul og nytår var der forslag i, men nytårsaften slæbte tiden sig igen af sted, før man kunne lytte til rådhusklokkerne og hele byen eksploderede i raketter og guldregn.
Det er nok blandt andet forventningens glæde, som gør denne tid på året så særlig: Glæden over at kunne være sammen, glæden ved at se frem til et nyt år med nyt håb og fornyede kræfter. Dog, året der er gået, kan også have budt på tunge stunder – ikke alt er glæde for os alle.
Mennesker er forskellige og Danmark har brug for forskellige mennesker med hver deres evner og talenter, deres måde at virke på. Den ene er talknuser, den anden forstår sig på teknik. Én er god til at få kunder i butikken, eller kan få en forretning op at stå. Nogle har det talent at kunne lære fra sig, mens andre har en evne til at drage omsorg for børnene og de ældre eller de syge. Andre vil helst fordybe sig i bøgerne og se verden åbne sig derfra. Nogle er så dygtige med deres hænder, at man næsten ikke forstår, hvordan det går til.
Det ene er ikke finere eller bedre end det andet, vi har brug for det hele og for os alle.Hver og én gør vi, hvad vi kan.
Danskerne har ved fælles kraft rystet den økonomiske krise af sig, der er livlig aktivitet rundt om i landet.
Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere end vi selv har. Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig! Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højtspecialiserede forskere, hvis viden der er behov for.
Det er ikke alene et spørgsmål om at mangle hænder. Vi har også brug for ideer og inspiration udefra, for at kunne bevare den fine position, som Danmark har på så mange områder, ligesom vi selv formår at inspirere andre ude i verden.
Danmarks gode omdømme skyldes både vore traditioner og den fornyelse, som er kommet til for hvert slægtled. Vi lader os ikke løbe over ende; vi vil være tro mod os selv, som vi altid har været det her i Danmark.
Meget har forandret sig, siden jeg og mine jævnaldrende var børn eller unge mennesker. Men grundtonen har stadig rod i en kultur og en levevis, der er groet frem her i vort land.Den er et udtryk for, hvem vi er, og for det, som er vigtigt for os, som land, og som danskere.
Måske glemmer vi indimellem at spørge os selv, hvad der er vigtigst i livet.
I dagligdagen går mange af de vågne timer med arbejde og pligter. Men hvad betyder mest for os, når det kommer til stykket?
Det gør de mennesker, der står os nær. Og for de allerfleste er det vores familie.
En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.
Er der flere muligheder, er der også flere valg. Det er som udgangspunkt et fremskridt. Men vi kan også snuble over de mange muligheder.
I en moderne familie er der et hav af gøremål. Jeg kan godt undre mig over, hvordan tiden slår til, når lillebror skal følges til svømning, og storesøster skal hentes hos en legekammerat, inden mor eller far skal på kursus. Hvordan når de dog det hele?
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes.
Det kan være, som om alle døre står åbne. Men ét menneske kan jo ikke gå ind ad dem alle sammen på én gang.
Jeg tror ikke, at man kan overkomme at interessere sig for alting.
Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål.
Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!
Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, – et sytøj, en skitseblok; noget med farver.
Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.
Ethvert lands særpræg er et spejl af dets natur. Det danske rige består af tre lande: Danmark, Færøerne og Grønland, hver med sin egen profil, men samtidig et fællesskab.
Til sommer besøger Kronprinsparret og deres børn Færøerne. Jeg ved, at Kronprinsen og Kronprinsessen glæder sig til gensynet med den betagende natur, det rige kulturliv og den store gæstfrihed. Mig glæder det, at mine børnebørn nu også skal få de oplevelser, som har betydet så meget for mig.
På Færøerne går det godt i disse år, virkelysten er stor, og befolkningen vokser. Det kan vi alle glæde os over.
Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle på Færøerne.
I Grønland gør den voldsomme natur et dybt indtryk på alle, der besøger landet.
”Hvor frydefuldt at høre isens klage når den begynder at knækkedet strålende panser begynder at sprækkede første forårsdage!”
Sådan skriver min mand i sit digt ”Ode til Grønland”. Han har, som jeg, været betaget af Grønland og af den grønlandske natur siden sit første møde for nu mange år siden. Men den grønlandske natur kan være nådesløs, den rummer også ødelæggende kræfter.
I sommer ramte en naturkatastrofe de to bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit. Familier mistede deres kære, og mange fik selve deres livsgrundlag revet væk. Det var en svær tid, hvor fællesskabet viste sin betydning og hvor alle stod sammen om at hjælpe.
I aften sender jeg mine dybfølte tanker til alle dem, der er blevet ramt. Jeg ønsker alle i Grønland et godt nytår.
I mange situationer er der brug for, at vi hjælper hinanden. I aften har de fleste danskere fri. Men der er også en del, som er på arbejde, fordi de tager sig af andre. På hospitaler, på plejehjem og på institutioner er personale på vagt alle døgnets timer og alle årets dage. Sådan er det også i aften.
Brandfolk, beredskab, politi og soldater holder sig også klar til at rykke ud. For dem er nytårsaften ikke forskellig fra alle andre aftener.
Til alle sender jeg min varme nytårshilsen.
Også i år opholder danske soldater, politifolk og specialister sig langt hjemmefra, hvor de bidrager til at skabe sikkerhed og stabilitet, dér, hvor de er udsendt.
Kronprinsessen har fortalt mig om sit besøg hos soldaterne i Mali, hvor de hjælper med at beskytte civilbefolkningen, ligesom Prins Joachim kunne fortælle om vore soldaters indsats i Irak.
Vi vil også i det nye år fortsætte indsatsen i Irak og Afghanistan, ligesom Forsvaret vil deltage i en forstærket indsats i Østersø-regionen.
Jeg ønsker godt nytår til alle, der, fra poster ude i verden, passer på alle os herhjemme.
I aften tænker jeg også på de danskere, som opholder sig ude omkring i verden, og på de mange, som har rod i Danmark. Deres trofasthed mod deres gamle land berører mig, hver gang jeg oplever det. Jeg bringer dem alle mine varmeste nytårshilsener.
Min nytårshilsen går også til det danske mindretal i Sydslesvig. Her er den danske ånd stadig en levende del af hverdagen.
At danskheden har rum til at blomstre syd for grænsen, ser jeg som et udtryk for venskab, respekt og godt naboskab mellem danskere og tyskere, ligesom jeg glæder mig over de mange foreninger og institutioner, der er med til at knytte stærke bånd hen over grænsen.
Et godt nytår ønsker jeg for alle danske syd for grænsen.Til sidst vil jeg sammen med hele min familie sige en varm tak til alle for det gamle år.
Det er en glæde for både Kronprinsparret, Prins Joachim, Prinsesse Marie og deres børn, at så mange følger levende med og deltager i alt, hvad der sker i de unge generationer.
På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie – så meget mere har det rørt os, at man fra så mange sider har omfattet Prins Henrik med sympati og forståelse. Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen.
Livet går op og ned. Det vigtigste er, at vi har mennesker, som står os nær.
Derfor går min nytårshilsen her i aften til alle, der har haft svære stunder i det gamle år og til hver og en, som må sidde alene.
Jeg ønsker, at det nye år må bringe håb og glæde til alle.
Det er som om, at det går hurtigere og hurtigere, når man kommer op i årene. Som barn var det anderledes: Det varede en evighed, fra man stod op juleaftensmorgen og til man endelig kunne samles omkring juletræet. Dagene imellem jul og nytår var der forslag i, men nytårsaften slæbte tiden sig igen af sted, før man kunne lytte til rådhusklokkerne og hele byen eksploderede i raketter og guldregn.
Det er nok blandt andet forventningens glæde, som gør denne tid på året så særlig: Glæden over at kunne være sammen, glæden ved at se frem til et nyt år med nyt håb og fornyede kræfter. Dog, året der er gået, kan også have budt på tunge stunder – ikke alt er glæde for os alle.
Mennesker er forskellige og Danmark har brug for forskellige mennesker med hver deres evner og talenter, deres måde at virke på. Den ene er talknuser, den anden forstår sig på teknik. Én er god til at få kunder i butikken, eller kan få en forretning op at stå. Nogle har det talent at kunne lære fra sig, mens andre har en evne til at drage omsorg for børnene og de ældre eller de syge. Andre vil helst fordybe sig i bøgerne og se verden åbne sig derfra. Nogle er så dygtige med deres hænder, at man næsten ikke forstår, hvordan det går til.
Det ene er ikke finere eller bedre end det andet, vi har brug for det hele og for os alle.Hver og én gør vi, hvad vi kan.
Danskerne har ved fælles kraft rystet den økonomiske krise af sig, der er livlig aktivitet rundt om i landet.
Når det går fremad, har vi brug for alle kræfter, ja, for flere end vi selv har. Op gennem historien har vi hentet dygtige hænder og kloge hoveder fra andre lande. Mange mennesker er kommet til Danmark for at arbejde her, dem har vi tidligere haft brug for, og det har vi stadig! Det kan være medarbejdere i landbruget, på hoteller og restauranter eller højtspecialiserede forskere, hvis viden der er behov for.
Det er ikke alene et spørgsmål om at mangle hænder. Vi har også brug for ideer og inspiration udefra, for at kunne bevare den fine position, som Danmark har på så mange områder, ligesom vi selv formår at inspirere andre ude i verden.
Danmarks gode omdømme skyldes både vore traditioner og den fornyelse, som er kommet til for hvert slægtled. Vi lader os ikke løbe over ende; vi vil være tro mod os selv, som vi altid har været det her i Danmark.
Meget har forandret sig, siden jeg og mine jævnaldrende var børn eller unge mennesker. Men grundtonen har stadig rod i en kultur og en levevis, der er groet frem her i vort land.Den er et udtryk for, hvem vi er, og for det, som er vigtigt for os, som land, og som danskere.
Måske glemmer vi indimellem at spørge os selv, hvad der er vigtigst i livet.
I dagligdagen går mange af de vågne timer med arbejde og pligter. Men hvad betyder mest for os, når det kommer til stykket?
Det gør de mennesker, der står os nær. Og for de allerfleste er det vores familie.
En familie er ikke nødvendigvis det samme i dag som for en generation siden. Jeg tror, der er kommet en erkendelse af, at ikke alle familier er far-og-mor-og-børn. Der er i dag større variation, men også større frisind og tolerance.
Er der flere muligheder, er der også flere valg. Det er som udgangspunkt et fremskridt. Men vi kan også snuble over de mange muligheder.
I en moderne familie er der et hav af gøremål. Jeg kan godt undre mig over, hvordan tiden slår til, når lillebror skal følges til svømning, og storesøster skal hentes hos en legekammerat, inden mor eller far skal på kursus. Hvordan når de dog det hele?
Vores hverdag er fuld af krav, der skal mødes, og valg, der skal træffes.
Det kan være, som om alle døre står åbne. Men ét menneske kan jo ikke gå ind ad dem alle sammen på én gang.
Jeg tror ikke, at man kan overkomme at interessere sig for alting.
Jeg vil her i aften komme med min lille opfordring til, at vi sommetider gør noget andet end det, vi plejer. Noget, der ligger uden for dagligdagens praktiske gøremål.
Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt!
Det vil ikke være det samme for alle. Nogle vil helst gå en tur i skoven eller langs stranden. Andre foretrækker at lytte til musik eller at se en tv-serie. Selv vil jeg helst have noget mellem hænderne, – et sytøj, en skitseblok; noget med farver.
Jeg tror, det er vigtigt med oplevelser, der taler til vores sanser, noget, der befrugter vores fantasi, som nærer tanken, og som kan gøre vores verden større.
Det er slet ikke så unyttigt endda.
Ethvert lands særpræg er et spejl af dets natur. Det danske rige består af tre lande: Danmark, Færøerne og Grønland, hver med sin egen profil, men samtidig et fællesskab.
Til sommer besøger Kronprinsparret og deres børn Færøerne. Jeg ved, at Kronprinsen og Kronprinsessen glæder sig til gensynet med den betagende natur, det rige kulturliv og den store gæstfrihed. Mig glæder det, at mine børnebørn nu også skal få de oplevelser, som har betydet så meget for mig.
På Færøerne går det godt i disse år, virkelysten er stor, og befolkningen vokser. Det kan vi alle glæde os over.
Jeg sender mine varmeste nytårsønsker til alle på Færøerne.
I Grønland gør den voldsomme natur et dybt indtryk på alle, der besøger landet.
”Hvor frydefuldt at høre isens klage når den begynder at knækkedet strålende panser begynder at sprækkede første forårsdage!”
Sådan skriver min mand i sit digt ”Ode til Grønland”. Han har, som jeg, været betaget af Grønland og af den grønlandske natur siden sit første møde for nu mange år siden. Men den grønlandske natur kan være nådesløs, den rummer også ødelæggende kræfter.
I sommer ramte en naturkatastrofe de to bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit. Familier mistede deres kære, og mange fik selve deres livsgrundlag revet væk. Det var en svær tid, hvor fællesskabet viste sin betydning og hvor alle stod sammen om at hjælpe.
I aften sender jeg mine dybfølte tanker til alle dem, der er blevet ramt. Jeg ønsker alle i Grønland et godt nytår.
I mange situationer er der brug for, at vi hjælper hinanden. I aften har de fleste danskere fri. Men der er også en del, som er på arbejde, fordi de tager sig af andre. På hospitaler, på plejehjem og på institutioner er personale på vagt alle døgnets timer og alle årets dage. Sådan er det også i aften.
Brandfolk, beredskab, politi og soldater holder sig også klar til at rykke ud. For dem er nytårsaften ikke forskellig fra alle andre aftener.
Til alle sender jeg min varme nytårshilsen.
Også i år opholder danske soldater, politifolk og specialister sig langt hjemmefra, hvor de bidrager til at skabe sikkerhed og stabilitet, dér, hvor de er udsendt.
Kronprinsessen har fortalt mig om sit besøg hos soldaterne i Mali, hvor de hjælper med at beskytte civilbefolkningen, ligesom Prins Joachim kunne fortælle om vore soldaters indsats i Irak.
Vi vil også i det nye år fortsætte indsatsen i Irak og Afghanistan, ligesom Forsvaret vil deltage i en forstærket indsats i Østersø-regionen.
Jeg ønsker godt nytår til alle, der, fra poster ude i verden, passer på alle os herhjemme.
I aften tænker jeg også på de danskere, som opholder sig ude omkring i verden, og på de mange, som har rod i Danmark. Deres trofasthed mod deres gamle land berører mig, hver gang jeg oplever det. Jeg bringer dem alle mine varmeste nytårshilsener.
Min nytårshilsen går også til det danske mindretal i Sydslesvig. Her er den danske ånd stadig en levende del af hverdagen.
At danskheden har rum til at blomstre syd for grænsen, ser jeg som et udtryk for venskab, respekt og godt naboskab mellem danskere og tyskere, ligesom jeg glæder mig over de mange foreninger og institutioner, der er med til at knytte stærke bånd hen over grænsen.
Et godt nytår ønsker jeg for alle danske syd for grænsen.Til sidst vil jeg sammen med hele min familie sige en varm tak til alle for det gamle år.
Det er en glæde for både Kronprinsparret, Prins Joachim, Prinsesse Marie og deres børn, at så mange følger levende med og deltager i alt, hvad der sker i de unge generationer.
På nogle måder har det ikke været noget nemt år for mig og min familie – så meget mere har det rørt os, at man fra så mange sider har omfattet Prins Henrik med sympati og forståelse. Det er vi taknemmelige for. Det gør hverdagen lettere for os alle sammen.
Livet går op og ned. Det vigtigste er, at vi har mennesker, som står os nær.
Derfor går min nytårshilsen her i aften til alle, der har haft svære stunder i det gamle år og til hver og en, som må sidde alene.
Jeg ønsker, at det nye år må bringe håb og glæde til alle.
GUD BEVARE DANMARK