H.M. Dronningens tale i anledning af statsbesøg fra Tyrkiet

Hr. præsident og fru Gül,

Det er med stor glæde, at Prinsgemalen og jeg i dag byder præsidenten for Den Tyrkiske Republik og fru Gül velkommen til Danmark. Som det første tyrkiske statsbesøg i Danmark er Deres besøg virkelig historisk.

Prinsgemalen og jeg besøgte Tyrkiet tilbage i 1967 i forbindelse med vor bryllupsrejse. De knap 5 uger vi tilbragte i Deres smukke land med dets rige kulturarv er blevet et minde for livet. Vi husker med lige stor begejstring de mange ruiner fra den klassiske oldtid og de mange kulturminder i Istanbul. Den by er i sandhed en bro mellem Europa og Asien.

Meget er sket, siden Kemal Atatürk i 1923 lagde grundstenen til det moderne Tyrkiet og satte kursen for den imponerende udvikling, som landet siden da har gennemgået.

Denne udvikling har været karakteriseret af krævende reformer og tilpasninger, men har samtidig medført nye muligheder og øget velstand for den enkelte tyrkiske borger. Danmark har med glæde søgt at støtte denne udvikling, blandt andet ved at være fortaler for Tyrkiets optagelse i EU.

Tyrkiet er i dag medlem af OECD, Europarådet og NATO. Med indtrædelsen i NATO-alliancen blev det cementeret, at Tyrkiet og Danmark ikke bare er venner, men også allierede. Siden 1952 har vi stået side om side under NATO-alliancens flag, blandt andet med soldater i Afghanistan.

Danmark og Tyrkiet har i lange perioder af historien haft tætte bånd både i form af politiske alliancedannelser og veludviklede erhvervsforbindelser. I 2006 rundede vi 250-året for den første officielle aftale mellem vores to nationer, som blev indgået af Sultan Osman III og Kong Frederik V. Det var derfor, at den danske diplomat Sigismund Wilhelm Gähler i 1752 ankom til Konstantinopel. Officielt var hans ærinde at opkøbe osmanniske heste, men det egentlige formål med hans lange og farefulde rejse var at indgå en handels- og venskabsaftale mellem Danmark og Det Osmanniske Rige. Gähler rejste under falsk identitet, idet den danske konge frygtede, at andre europæiske stormagter ville forhindre hans egentlige ærinde.

Siden da er der blevet etableret en nyttig og hyppig politisk dialog mellem regeringsrepræsentanter for Danmark og Tyrkiet, og vi behøver ikke længere at skjule vores ambitioner for at knytte tættere bånd. Vores erhvervsmæssige bånd er også blevet stadig tættere i årenes løb. I dag har mange danske virksomheder valgt at etablere sig i Tyrkiet, ligesom tyrkiske virksomheder har etableret sig i Danmark med udveksling og velstand til følge.

Tilbage i 1800-tallet var der ikke mange almindelige mennesker, der havde besøgt Det Osmanniske Rige. Derfor var interessen også stor, da H.C. Andersen i 1842 udgav sin rejsebog ”En Digters Bazar”. Et værk, der åbnede danskernes øjne for en verden med moskeer og cypresser og en livlig tyrkisk bazar. H.C. Andersen kaldte Konstantinopel for et ”eventyr” og det tyrkiske folk for ”de mest godmodige” og ”ærligste Folk”. Beretningen bragte en verden – der dengang var langt fra Danmark, både kulturelt og geografisk – tættere på danskerne.

Samtidig kunne man i Danmark fryde sig over maleren Martinus Rørbyes farverige skildringer af livet i Istanbul; billeder, som også i dag vil fremkalde minder for enhver, som har rejst i Tyrkiet. Lad os dog også huske på, at maleren Melchior Lorck midt i 1500-tallet besøgte Tyrkiet og skildrede Istanbul og byens indbyggere i en række mesterlige tegninger, som blev indlemmet i den danske konges samlinger og nu befinder sig på Statens Museum for Kunst her i København. — Jo, skønt der er langt til Bosporus, har vi dog altid kunnet gøre os bekendt med Deres land, hr. Præsident.

Med de mange teknologiske gennembrud siden da er afstanden blevet markant mindre. I dag kan vi finde al den information vi ønsker om hinandens kultur og samfund på nettet. Vi har aldrig været tættere. Dette ses på erhvervsrelationerne og turismen mellem vore lande. Hvor H.C. Andersen måtte bruge måneder på en strabadserende rejse, kan vi i dag besøge hinanden med blot en tre timers flyvetur.

Utallige er de danskere, som årligt nyder solen og varmen på de tyrkiske strande, og vore medborgere med tyrkisk baggrund har mulighed for at besøge familien i det gamle land. Dette tætte samkvem øger forståelsen for hinandens kulturer og bidrager til at knytte os endnu tættere sammen kulturelt, erhvervsmæssigt og politisk.

Hr. præsident,

Vor fælles historie, vore diplomatiske forbindelser og vore mellemfolkelige bånd har dannet grundlaget for tætte relationer på såvel det økonomiske som det handelsmæssige og kulturelle område. Vi har set meget frem til at modtage Dem og Deres delegation her i Danmark for at bygge videre på de gode forbindelser og medvirke til at styrke de dansk-tyrkiske relationer endnu mere.

Jeg glæder mig over, at De, hr. præsident og Deres delegation under dette besøg får lejlighed til at mødes med repræsentanter for danske virksomheder. Danmark har meget at byde på; det har Tyrkiet også. Det er mit håb, at dette statsbesøg vil danne grundlag for et fortsat frugtbart og tillidsfuldt forhold imellem vore to lande.

Med ønsket om fortsat lykke og fremgang for Tyrkiet og dets befolkning hæver jeg mit glas for sammen med Prinsgemalen at udbringe en skål for Præsidenten for Den Tyrkiske Republik og fru Gül.