Der er en talemåde, der lyder: ”Jeg vil se det, før jeg tror det.”
Vi ved godt, at man ikke skal tro på alt, hvad man hører, men vi tror typisk på det, vi kan se med vores egne øjne. Synet har med andre ord været vores favoritsans, når vi skulle skelne mellem fup og fakta.
Men selv synet bedrager i lyset af den seneste teknologi. For teknologien lyder som os, ligner os og efterligner os. Det er blevet sværere at skelne mellem virkelighed og simuleret virkelighed.
Kunstig intelligens er i dag så avanceret og ikke mindst tilgængelig for os alle sammen, at vi kan få den til at skrive skoleopgaver, skabe billeder og videoer eller udvikle den kode, vi står og mangler. Vi kan kommunikere med den, tage den for at være et menneske og endda – efter sigende – forelske os i den.
Teknologien er ikke menneskelig, men den ligner til forveksling.
Det er med ét blevet sværere at kende forskel på sandt og falsk og på menneskeskabt og maskinskabt.
Men hvad betyder det?
Det betyder en masse muligheder og en masse faldgruber. Og det betyder, at noget bliver vigtigere, end det var før. Også for jer.
Da jeg læste statskundskab – for længe siden – var kildelisten uendelig lang, og det var i sig selv en kunst at dokumentere sin inspiration. Det er ikke anderledes for jer, men I har fået en ekstra opgave i at kvalitetssikre de kilder, I bruger.
I kommer til at bruge mere tid på at gå jeres fundament efter i sømmene, for mængden og opfindsomheden inden for misinformation er vokset markant.
I fremtiden vil værdien af at kunne dokumentere sin kommunikation vokse – ligesom det vil have betydning, om der står et menneske eller alene en maskine bag det kommunikerede.
Teknologien er ikke bedre, end vi gør den. I prompter sikkert allerede bedre end de fleste, og den evne får I brug for. Maskinerne kan betyde enorme fremskridt inden for en lang række brancher.
De kommer til at overtage opgaver, levere hurtigere og med højere kvalitet. Men det er stadig os mennesker, der skal instruere dem. De af os, der kan instruere maskinen præcist, kan realisere dens potentiale. Det er endnu en ting, som ikke var på pensum, da jeg læste.
I fremtiden vil værdien af præcis prompting vokse.
Endelig vil jeg fremhæve de specifikt menneskelige egenskaber – den del af os, som ikke lader sig kopiere på baggrund af data. Jeres evne til at tvivle, gøre en undtagelse, gå på kompromis, ændre holdning, udvise empati og moralsk dømmekraft bliver vigtigere.
Jeres intention, kreativitet og nysgerrighed kommer i høj kurs, ligesom jeres sociale evner også får større betydning.
I fremtiden vil værdien af ’soft skills’ vokse.
Udviklingen ræser af sted, og det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi ikke ved, hvad den bringer. Det kan virke både skræmmende og opmuntrende.
Mit møde med mange af jer studerende på min tur rundt i jeres nye hus efterlader mig med stor optimisme. Uanset om det er på studieretningen Coded Design, professionsbacheloren TV- og Medietilrettelæggelse eller en af de andre uddannelser, så er I i fuld gang med at tage morgendagens værktøjer, virkemidler og teknologier i brug.
I er fremtidens formidlere, og jeres evne til at sortere i budskaber, bidrage til folkeoplysning og fremme forståelse i verden vil gøre en kæmpe forskel.
Det bliver ikke let, til gengæld bliver det interessant, og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er et af de bedste steder at uddanne sig til at kunne magte opgaven.
Til alle jer, der har jeres gang eller dagligdag i disse inspirerende nye rammer; studerende, medarbejdere og kursister vil jeg sige:
Rigtig god arbejdslyst, forskningslyst og lærelyst, eller som I selv siger:
Tell it. Show it. Picture it.
Men vær opmærksomme på, at I ikke skal tro på alt, hvad I ser.
Tillykke med jeres nye, flotte campus.