H.M. Kong Frederik X's tale ved gallataffel i anledning af statsbesøg fra Egypten

Hr. Præsident Abdel Fattah Al Sisi, Deres Excellencer, mine damer og herrer.

Det er en stor glæde sammen med Dronning Mary at byde Dem velkommen i Danmark. I aften fejrer vi ikke alene det første statsbesøg fra Egypten i Danmark, men også Deres første statsbesøg i Skandinavien.

Båndene mellem vores lande går langt tilbage, og min egen familie har i flere generationer bragt gode og varige minder med hjem fra Deres smukke land. Ikke mindst min far, Prins Henrik, der nærede stor kærlighed til Egypten, som også blev hans sidste rejsemål.

En kærlighed, som mange danskere deler, når først de er dykket ned i den rige egyptiske natur, kultur og historie.

Vores lande er forskellige og har derfor meget at give hinanden. Gennem århundreder har havene forbundet os og ført os sammen.

Frygtløse danske søfolk er stævnet ud og er nået frem, når vind og strøm var med dem, og sol og stjerner stod rigtigt.

De heldige klarede turen både ud og hjem og vendte retur med lasten fuld af nyt fra fjerne egne.

En af dem var matematikeren og kartografen Carsten Niebuhr, der af Frederik 5. blev sendt ud på den første danske videnskabelige ekspedition til den arabiske verden i midten af 1700-tallet.

Her kortlagde han Kairo, udforskede vandingssystemerne og opmålte Giza-pyramiderne med imponerende præcision. Tre videnskabsmænd plus en kunstmaler, en læge og en tjener drog af sted. Kun Niebuhr vendte hjem i live.

Ekspeditionen var enestående for sin tid ved ikke at have et militært eller kolonialt formål og endte med at åbne den arabiske verden for Europa. Til stor glæde for datiden og for eftertiden.

Her i det kolde nord kan vi godt sukke efter varme.

I Hans Christian Andersens berømte eventyr er de længselsfulde tanker ofte rettet mod Egypten. Hør bare storkemoderens malende beskrivelse af de varme lande til sine unger i eventyret ”Storkene”:

"Til Ægypten flyver vi, hvor der er trekantede stenhuse, der går i en spids op over skyerne, de kaldes pyramider og er ældre end nogen stork kan tænke sig. Der er en flod, som løber over […]. Man går i mudder og spiser frøer”.

I Danmark derimod, fortæller storkemoren, er der: ”ikke et grønt blad på træerne; her er så koldt, så skyerne fryser i stykker og falder ned i små hvide lapper!"

Den barske danske vinter over for Nilens frugtbare flodbredder. Det kan få enhver fugleunge på vingerne.

Nilen har ført meget godt med sig og har historisk været en hovedkilde til menneskelig udvikling og storhed.

Pyramiderne i Giza er et godt eksempel og det eneste af oldtidens syv vidundere, som stadig står. I mødet med dem føler man sig nærmest overhalet af fortiden. For hvordan gjorde de det?

Bronzealderens gravhøje her til lands kan ikke måle sig med pyramider, men også i dem har man fundet spor af egyptisk håndværk i form af enestående blå glasperler, der vidner om datidens livlige samhandel.

I dag sejler handelsskibene fortsat mellem vores to lande. Danmark er en stolt søfartsnation, og under normale forhold tager mange skibe med dansk tilknytning dagligt turen gennem Suezkanalen.

Desværre befinder vi os i en urolig tid. Skibe er under angreb i Rødehavet, og krig hærger både i Mellemøsten og i Europa.

Men med uro og krig følger også håb om fred.

Det så vi under Suez-krisen i 1956 og frem til 1967, hvor tusindvis af danske soldater drog til Egypten som en del af FN’s fredsbevarende styrke. Siden kendt som De blå Baretter.

Det så vi med Camp David-aftalen i 1978 og frem til i dag, hvor Egypten fortsætter med at handle i fredens tjeneste.

Trækfuglene er for længst fløjet til Egypten. Ned til mere solskin og varmere vinde. Forhold, der ikke alene er til fuglenes fordel, men også indebærer et stort potentiale inden for vind- og solenergi.

Grøn teknologi, som Danmark er førende inden for, sammen med eksempelvis energieffektivisering og bæredygtige brændstoffer.

Egypten er med sin centrale placering et knudepunkt for verdens infrastruktur. Tilsammen kan vi skubbe på den grønne omstilling til gavn for begge vores lande og for resten af verden.

De blå perler er skiftet ud med grønne planer, men det ændrer ikke på, at vi står langt stærkere, når vi handler sammen.

Hr. Præsident,
De er kommet til Danmark, og her er koldt. Det glæder Dronning Mary og mig meget, at De har taget turen hertil. 

I aften skriver vi endnu et kapitel i vores fælles historie. En historie, der går langt tilbage med mere end 100 års diplomatiske relationer, og en historie, der peger fremad mod de visioner, vi deler for fremtiden.

Hr. Præsident,
Jeg ønsker lykke og fremgang for Egypten, Om al-Dunya og for det egyptiske folk. 
Shoukran Gazilan.