Hans Fuglsang-Damgaards prædiken 1 søndag i advent

Da Adventsklokkerne kimede over By og Land, var det ikke blot for at stemme Hjerterne til at hilse det nye Kirke-aar med et: Vær velkommen, Herrens Aar, og velkommen her hid! Det var ogsaa et Kald til at følge den Opfordring, der lyder til os fra den gamle Salme:  

Gør Døren høj, gør Porten vid, 

Den Ærens Konge kommer hid! 

Han hersker over alle Land 

Og er al Verdens Frelsermand. 

Det er ham, Ærens Konge, vort Evangelium taler om i Dag. Hans Kongeskikkelse behersker det hele. Gennem hans ringe Menneskeskikkelse straaler Guddomsherligheden, den, som Profeterne saa, og den, som Messias skulde bringe. 

Profeterne ventede, at Messias vilde frelse og forløse Israel. Men det var aldrig en blot udvortes Frelse, de forkyndte, en Frelse fra Fjendevold og Undertrykkelse. Den kunde de falske Profeter ikke blive trætte af at tale om; de sande derimod saa altid den ydre Frelse i Forbindelse med den indre. 
Folkets Frelse fra Fjenderne stod for dem i Sammenhæng med Folkets Frelse fra Synden. Derfor førte deres Tanker om Messias dem altid hen til Troen paa Guds underfulde Naade og rige Barmhjertighed, som stod rede til at tilgive, naar Folket omvendte sig fra sine Synder, medens Guds Vrede blev over dem, saa længe de fremturede i deres Ugudelighed og Ulydighed. 

Opfyldelsen af Profeternes Haab kom i Jesus Kristus. I ham løber alle Linjer sammen, som udgaar fra Aandens Tale gennem Profeternes Mund. Jesus Kristus er Historiens Midtpunkt.  

Jesus er ogsaa Midtpunkt i det nye Kirkeaar, der nu oprinder. Jesus alene! Kirken har ikke noget andet Budskab at forkynde end Evangliet om Frelsen i Jesus Kristus. Ikke den Jesus, som vi kan drømme og digte om; ikke den Jesus, som vi skaber i vort eget Billede; nej, den Jesus, som Kirkeaaret fører os hen til: Jesus i Krybben, Jesus paa Korset, Jesus, som stod sejrrig op af Døde, Jesus, som sidder ved Faderens højre Haand. 

Jesus, som staar midt iblandt os. Jesus i sin Menighed, Jesus i Ordet, Jesus ved Døbefonten, Jesus ved Nadverbordet.  
Den Kirke er virkelig Kirke, hvor det er blevet Sandhed, som blev den store Oplevelse paa Forklarelsens Bjerg: De saa ingen uden Jesus alene. Ham skal vi brede vore Klæder for! Ham skal vi strø Palmegrene for! Ham skal vi modtage med vort Hosianna! Ham alene Æren! 

Jesus alene! Det skal være vort Løsen i det nye Kirkeaar!  

Jesus skal herske over os. Jesus skal være vor Konge. Det er det, Evangliet siger til os i Dag: Se, din Konge kommer til dig. 

Se, din Konge kommer til dig. Saaledes lyder det til hver enkelt Sjæl. Jesus skal være vort Hjertes Konge. Synden vil herske over os, og den vil ikke slippe sit Herredømme. Men Jesus har et mægtigt Vaaben til at gøre sig til Herre over vore syndige Hjerter. 

Det er Korsets Naade. Det er Syndernes Forladelse. I Synderens Forladelse gør han sig til Herre over vore Hjerter; thi det er det knuste Hjerte og den sønderbrudte Aand, der søger hen til Korsets Fod for at faa Syndernes Forladelse. Jesus hersker over os med sin Kærlighed. Han bærer os i Kærlighed. 
Han fylder vore Hjerter med Kærlighed. Han alene kan gøre det. Han hersker over os med sin Kærlighed, for at vi skal tjene hinanden i Kærlighed, Jesu Rige er et Kærlighedens og Tilgivelsens og Sagtmodighedens Rige. 

Han banker paa vore Hjerter for at komme ind og fylde dem med sin Fred. Han udbreder sine Arme for at indbyde alle dem, der lider Møje og er besværede. Han indbyder i Dag og hver eneste Dag i det nye-Aar. 

Han indbyder dem, der har den svage Tro, og dem, der slet ingen Tro har, ogsaa dem, der staar langt borte og ikke tør komme nær, netop dem; ogsaa dem, der maaske i det Aar, der svandt, faldt dybt i Synden og kom langt bort fra ham. Men han kom ikke langt bort fra dem. Han er os nær! Han vil ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udsklukke den rygende Tande.  

Se, din Konge kommer til dig! Saaledes lyder det til vort Folk, til det danske Folk. Ikke de onde Magter, ikke Materialismen, ikke Resignation eller Selvopgivelse, ikke Gudløshed eller Gudsfornægtelse, ikke Modløshedens og Vantroens Dødvande skal herske over os. 

Nej, Jesus skal være vor Konge! Da vil ogsaa hos os Herrens Ord gaa i Opfyldelse: “De gaar gennem Trængselshavet, han slaar dets Bølger ned... Jeg gør dem stærke i Herren; de vandrer i hans Navn, saa lyder det fra Herre”. (Zak. 10, 11-12). 

Da behøver vi ikke at frygte, “om Jorden end bølger, og Bjergene styrter i Havenes Skød; omend deres Vande bruser og syder, og Bjergene skælver ved deres Vælde” (Salme 46, 3-4). 

Se, din Konge kommer til dig. Saaledes lyder det til Guds Menighed i Dag. I det nye Kirkeaar skal den atter samles om Guds store Gerninger; den skal knæle foran Krybben i Bethlehem; den skal gaa under Jesus Kors at staa; den skal synge Lovsange ved den aabne Grav; den skal med sine Øjne følge den himmelfarne Frelser. 

Men den skal først og fremmest lade sig fylde af Pinsens hellige Aand. Guds store Gerninger er sket. Alt er rede. Men Troen paa dem maa skabes i vore Hjerter og gøres levende og kraftig af Guds egen Aand. Gud give, at der maa blive Pinse i vor Menighed, i vort Folk, i vort eget Hjerte. Saa bliver det nye Aar et Naadeaar fra Herren.  

Din Konge kommer til dig! Guds Aand give os Lys og Kraft, Tro og Kærlighed til at gaa ham i Møde og til at sige til ham ikke blot med Munden, men af Hjertens Grund: Hosianna, Davids Søn! Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn; Hosianna i det højeste! 

Saa lad os da gaa ind i det nye Aar, stille, men stærke i Troen, i Troen paa vor himmelske Konge. Dersom han er med os, hvem kan da være imod os? 

Amen!