Harald Børstings 1. maj-tale

I LO har vi 1 million lønmodtagere. 

Det er 1 million stemmer i debatten.

I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.

I debatten om social dumping, velfærdturisme og EU.

I debatten om vækst, uddannelse, arbejdsmiljø og den danske model.
Og mere til.

Lønmodtagerne er den vigtigste stemme i debatten om, hvor Danmark skal hen.
Det er lønmodtagerne, som får vores samfundshjul til at dreje rundt. 

Det er lønmodtagerne, som skaber vækst og værdi.

Og det er lønmodtagerne, som også fremover skal sikre en fremtid for vores næste generation. 

LO-fagbevægelsen er lønmodtagernes talerør. 

Og med 1 million medlemmer. 1 million stemmer. Så udgør vi en vigtig funktion.
Det er danskerne enige med os i. 

En ny måling viser, at 69 procent af danskere mener, at fagbevægelsen har en vigtig rolle i samfundet. 

Det gør os stolte. 

Og det styrker os i vores faglige sammenhold. 

Et sammenhold, hvor vi er stolte af vores fag. Stolte af vores hænders værk. Og vores praktiske uddannelser. 

Og hvor vi er stolte af vores medlemmer, som hver dag holder Danmark i gang.
Hvad enten det er smeden, sosu-assistenten, VVS’eren eller HK’eren – så bidrager vores medlemmer. 

Vores medlemmer fortjener, at den politiske elite og typerne fra whiskybæltet anerkender deres indsats. 

Venner. 

Når man står i lort til halsen ... 

Så handler det om ikke at bøje nakken. 

Så handler det om ikke at lade sig rive med af dårlige meningsmålinger, latterlige sladderbladsforsider og intern fnidderfnadder. 

Så handler det om ikke at lade sig forføre af de borgerliges politik og tomme løfter. Vi skal fokusere på det, som betyder noget for vores samfund. 

Og det er, at folk er i arbejde. At de er rustet til det med uddannelse.
Det er netop det, regeringen har haft som førsteprioritet. 

Vi skal ikke blot give mennesker noget at leve af – men noget at leve for.
Vi skal tage os af hinanden. 

Vi skal sikre, at alle får samme muligheder – og lige adgang.
Og så skal vi sørge for, at de, som har brug for fællesskabets opbakning, får den. Jeg er klar over, at nogle vil mene, at linjen har været hård. 

At reformdagsordenen har haft en pris.
Jeg synes, det har været prisen værd – men vi skal nu få betalt tilbage til dem, som har betalt for meget. 

Det er helt fint at skubbe til folk, som selv kan flytte sig.
Men jeg har aldrig troet på at skubbe til folk, som ingen mulighed har for at flytte med.

Her tænker jeg på de svageste i vores samfund.
Dem skal vi holde hånden under.
Vi skal vise dem omsorg og respekt. 

Og med den fornødne hjælp skal vi sikre dem en ny chance.
Den gode gamle rettesnor, om at et samfund skal kendes ved dets evne til at tage hånd om sine svageste, er stadig rigtig. 

Ikke mindst for os og en S-ledet regering.
Den værste storm er redet af, og det er tid til at vinde nye kræfter. Kræfter, som skal bruges til at rette blikket mod øget velfærd.
Vi skal skubbe dem i gang igen. 

Det skal regeringen hjælpe med. 

Det skal vi hjælpe med. 

Venner. 

Det må vi kæmpe for. Sammen. For alternativet er ikke til at bære. 

Vi har ikke glemt Lille Lars fra Græsted, Støjsenderen, Kuglestøderen og Tulle. Vi ved, hvad de står for! 

Vi husker, hvad de gjorde for lønmodtagerne: 

• De halverede dagpengeperioden. 

• De hævede genoptjeningskravet. 

• De fjernede efterlønnen. 

• De fjernede penge til efteruddannelse, skabte et råddent beskæftigelsessystem, og lod de unge kæmpe alene i kampen for en praktikplads. 

Lad det aldrig blive sådan igen! 

De borgerlige kan noget med ord. 

Forleden kom jeg til at tænke over, hvad det er, de borgerlige siger. Det er ellers ikke noget, jeg bruger meget tid på. 

Det lyder godt. 

Men i virkeligheden er det et ideologisk korstog. Pakket ind i smarte oneliners. 

Lad mig give jer et par eksempler: 

• Skattestop 

• Udgiftsstop 

• Byrdestop 

• Og senest – min favorit: nulvækst 

Hvor er det simpelt! 

Enten siger de STOP – eller også siger de NUL. 

Stop til, at de rige skal bidrage. 

Nul til at resten af Danmark får ordentlig service og velfærd. De borgerlige er dog ikke de eneste, der kan det med ord. Kære Løkke og co. 

I har været: 

En svær byrde at trækkes med. 

En enorm udgift. 

Og en stopklods om benet. 

Det skal være slut. Vi siger nul. Og stop til Venstre!

Regeringen ønsker, at danskerne er i arbejde. Danskerne ønsker det samme.

Det ved vi. 

For vi har spurgt. 

En ny måling viser, at 2 ud af 3 danskere oplister ”flere arbejdspladser” som politikernes vigtigste prioritet. 

Det ved regeringen. 

Det er derfor, de løbende er kommet med vækstplaner. For at sikre nye arbejdspladser. 

Men det er også derfor, at de nu tager et hårdt opgør med 10 års borgerlig beskæftigelsespolitik. 

Regeringen lancerede i går deres udspil til en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik. Et udspil, som sætter vores arbejdsløse kollegaer i centrum. 

Et udspil, som sætter massiv fokus på uddannelse.

Et udspil, hvor varig beskæftigelse er målet. 

Og et udspil, som sikrer vores arbejdsløse en målrettet og individuel indsats, blandt andet ved hjælp af en klog arbejdsdeling mellem a-kasser og jobcentre.
Det her udspil er et helt afgørende opgør med 10 års borgerlig beskæftigelsespolitik! 

Et opgør med Inger Støjberg, Claus Hjort og Dansk Folkepartis urimelige behandling af vores gode kollegaer. 

Nye tider er på vej! 

• Kontrol erstattes med tillid og ansvar. 

• Indholdsløs aktivering og spagettikurser erstattes af reelle uddannelses- og efteruddannelsesmuligheder. 

• Jobcentrenes og a-kassernes dobbeltarbejde erstattes med en klar arbejdsdeling. Det giver mulighed for tidligere at stille hjælp og kendskab til den enkeltes branche til rådighed. 

• Og til sidst anerkendes det, at det er arbejdsløsheden der er problemet – og ikke den arbejdsløse. 

Nu er regeringen kommet med sit udspil. 

Næste skridt er, at partierne på Christiansborg indtager forhandlingsbordet. Det er nu, alvoren sætter ind. 

Det er nu, partierne på Christiansborg skal vise ansvarlighed og bide til bolle. 

Venner. 

Jeg har også læst aviserne! 

Læst, at dette skulle være tilbagebetaling til LO-fagbevægelsen. 

At det er den rene gavebod. Sukkerknald. Og hvad det ellers er blevet kaldt. Det kunne ikke være mere forkert! 

Det her handler ikke om LO-fagbevægelsen. 

Det her handler om vores arbejdsløse kollegaer. 

Dem, som har betalt den største pris for krisen. 

Det handler om manden på gulvet. 

Regeringen har lagt linjen. Nu mangler vi, at de borgerlige slår til.
Det håber jeg. Men jeg kan have mine tvivl. 

For hvor regeringen vil investere i vores arbejdsløse – så vil Venstre spare. Venstre vil spare 4 milliarder kroner på indsatsen til vores arbejdsløse kollegaer. 

Venner! 

Vi har meget at glæde os over denne 1. maj. 

Arbejdsløsheden er dalende. 

Flere arbejdspladser er på vej. 

Der er bedring i økonomien. 

Der er planer for udvikling af væksten. 

Vores erhvervsuddannelser har fået et markant løft. 

... og så er reformen af en ny arbejdsmarkedspolitik præsenteret. 

Og så har vi bevist, AT SAMMEN ER VI STÆRKERE. God 1. maj!