Vi har tro håb og kærlighed, og du må få alle tre til overmål, men det bestemmer du selv, blot skal du love mig at vælge mindst en af dem.
Kære ønskebørn, kære ønskeforældre, kære smukke, kloge, unge mennesker, kære kloge, smukke, gamle mennesker. Kære alle sammen.
Kære du som sidder og ser ud på fuglene på fuglebrættet.
Kære du, som ikke rigtig kan komme i gang med livet, der er ikke rigtig noget, der trækker og farverne er så små ved at forsvinde.
Og dig som er jublende lykkelig, fordi du netop er blevet månedens medarbejder i Rema og fremtiden ligger der foran dig med spredte ben.
Og dig som er fra Den gamle ordning og, i modsætning til dine yngre kolleger, aldrig har haft en sygedag, og nu må det vist også snart være godt.
Og dig som har haft over hundrede sygedage og ved at du snart bliver fyret og i så fald er det tvivlsomt, om du igen får foden indenfor på det, der hedder arbejdsmarkedet.
Og dig der aldrig har haft hverken foden eller andre kropsdele indenfor på arbejdsmarkedet.
Og dig der lever af dine kropsdele på only fans og det var fint nok i starten men konkurrencen er hård og folk er blevet så kinky efterhånden.
Og dig der er alene og afhængig af porno og frygter for at skulle være nøgen og sårbar sammen med et rigtigt menneske.
Og dig der ikke længere orker at stå ud af sengen om morgenen, men det kan man jo heller ikke tillade sig, når man har børn
Og dig der ikke har set dine børn siden marts, hvor de flyttede med deres mor til en forstad til Oslo.
Og dig der ikke vil have børn på grund af noget med klimaet.
Og dig der er gravid og ikke ved, hvem der er faren. Du ved næsten ikke engang hvem moren er.
Og dig der har prøvet at finde fodfæstet gennem en årrække i terapi, og din terapeut er begyndt at gabe, når du taler om din barndom, som ved gud ikke var nogen dans på roser.
Og dig som passer din have.
Og dig der simpelthen ikke kan holde op med at ryge.
Og dig der er medlem af en skydeklub og har kælderen fuld af dåsemad, toiletpapir og diesel til den nyindkøbte generator. Og politikerne er fulde af lort.
Og dig der har for meget på tallerkenen
Og dig der har slået større brød op end du kan bage
Og dig der til din gru har opdaget, at du er mere optaget af din surdej end af din partner
Og dig der ikke kan finde en partner, eller finde dem kan du godt, men det kniber med at holde på dem.
Og dig der ikke kan holde på vandet efter fødslen af dit tredje barn og du er bange for, at du lugter af tis, men flov over at gå til lægen.
Og dig som er læge og udbrændt og i sidste uge kom du til at hæve stemmen ad en patient, som klagede over knæsmerter og du hørte dig selv råbe hvad fanden havde du regnet med.
Og dig der har ondt i knæene fordi du er blevet så tung efter skilsmissen og din datter ser på dig med øjne fulde af foragt.
Og dig der er bekymret for din mor, som plejede at gide alt muligt, men nu har mørket sænket sig omkring hende og du har plaget om at komme på efterskole, men det er der ikke råd til.
Og dig der underviser på en efterskole og er bange for at sige noget forkert, for eleverne er blevet så ømskindede efterhånden, det var noget andet i din tid.
Og dig der gør rent om natten på en efterskole og sender pengene hjem til din mor, som passer din søn på fire.
Og dig som netop har åbnet en garnbutik.
Og dig hvis liv er gået i kluddermor.
Og dig som har opdaget at din kone har en affære med en fra arbejdet.
Og dig som har en affære med en fra arbejdet.
Og dig der hader naturvin, men det er for sent at melde ud i din nye vennekreds, som du har gennem på studiet.
Og dig der står og græder ved kaffemaskinen.
Og dig der har fortrudt dine tatoveringer.
Og dig der har fortrudt generelt.
Og dig der har mistet din tro, husk du behøver ikke tro på Gud, bare du tror på noget. Tro på forårets komme, tro på de små børns smil, tro på fremtiden.
Og dig, der har mistet din elskede, husk, du har ikke mistet kærligheden.
Og dig som har mistet håbet. Jer der har mistet håbet.
Til jer vil jeg sige:
Kontakt et håbemenneske, som de hedder i De fortabte spillemænd af William Heinesen, som alle bør læse. Håbemenneskene, skriver den store digter, dem skal man aldrig dræbe håbet i, for så visner de.
Kontakt et håbemenneske, som de hedder i De fortabte spillemænd af William Heinesen, som alle bør læse. Håbemenneskene, skriver den store digter, dem skal man aldrig dræbe håbet i, for så visner de.
Og hvis de visner, så går vi alle sammen til.
Uden håbemenneskene var vi ilde stedt. Men de findes heldigvis.
De går rundt derude og håber, ikke bare på egne vegne men på vores allesammens vegne.
På de små børn og de gamles og dem på mellemholdets vegne.
På dyrenes og planternes vegne. På planetens vegne.
De går rundt derude og håber, ikke bare på egne vegne men på vores allesammens vegne.
På de små børn og de gamles og dem på mellemholdets vegne.
På dyrenes og planternes vegne. På planetens vegne.
Håbemenneskene. De er gode at hægte sig på, for de har håb tilovers.
Møder du et Håbemenneske, så hold fat i hendes frakkeskøder. For uden håbet er vi fortabte.
Men heldigvis går Håbemenneskene rundt derude, og de bliver flere og flere, for håbet smitter og pludselig er der tale om en epidemi. En håbedemi.
Det er det, der hedder en hundreårs-hændelse. En hundreårs-håbe-hændelse.
Under hundredeårs-håbe-hændelser løber menneskebørnene ud på gader og stræder og tager hinanden i hænderne.
Hundredeårs-håbe-hændelses-hænderne
Og ved universel indgriben arrangeres det så viseligt, at alle holder deres næste i hånden:
En gammel holder en ung i hånden
En brun holder en hvid i hånden
En vemodig holder en lattermild i hånden
En ængstelig holder en modig i hånden.
En brun holder en hvid i hånden
En vemodig holder en lattermild i hånden
En ængstelig holder en modig i hånden.
En gammel holder en ung
holder en brun
holder en hvid
holder en vemodig
holder en lattermild
holder en ængstelig
holder en modig i hånden
holder en brun
holder en hvid
holder en vemodig
holder en lattermild
holder en ængstelig
holder en modig i hånden
Under hundreårs-håbe-hændelsen danner menneskene en kæde herfra til evigheden, og alle er med.
Alle er med, alle er altid med. Alle er altid elskede. Altid allerede elskede. Det håber vi.
Da har vi tro, håb og kærlighed, disse tre
Tros-menneskene. Dem løber vi ikke umiddelbart tør for, det er ikke en beskyttet titel.
Kærlighedsmenneskene, til gengæld, var i restordre, heldigvis er et nyt influx af sjæle på vej i disse år.
Små fine, storøjede sjæle, med himmelblikket intakt. Som ser sig omkring i rodebutikken og tænker, vi må hellere gi en hånd med
Og hvilken hånd. Vi glæder os.
Små fine, storøjede sjæle, med himmelblikket intakt. Som ser sig omkring i rodebutikken og tænker, vi må hellere gi en hånd med
Og hvilken hånd. Vi glæder os.
Men for nu, følg efter Håbemenneskene, de findes derude, de går rundt i verden, de langer varer over diske, de står bag dig i køen, de passer dine børn, de binder blomster og skifter forbindinger, de er overalt på fortove og skovstier.
Håbemenneskene er vores fremmedførere, vores lygtebærere, de danner fortrop og bagtrop.
Som en smuk sjæl sang og jeg parafraserer:
Tro det nok skal gå
Tro på fryd og tro på gammen
Tro det nok skal gå
Håb det nok skal gå,
det nok skal gå alt sammen
Tro på fryd og tro på gammen
Tro det nok skal gå
Håb det nok skal gå,
det nok skal gå alt sammen
Godt nytår.