Henrik C. Wegeners tale til de nye studerende på Københavns Universitet

Kære nye studerende

I disse historiske rammer. Rammer historien jer. Rektor nr. 259 i Dumbledore outfit. På et universitet fra 1479.

Her ved porten til videnskabens imperium. Bevogtet af en ørn med en taleboble på latin. På en plads med buster af stendøde videnskabsMÆND.

I disse historiske rammer er det ikke bare en ære at byde jer velkommen.

Det er også en helt nødvendig infusion af fornyelse og ungdom i universitetets 545 år gamle krop.

Så kære studerende:

”Hellige flamme” – som koret sang før – er altså ikke kun en svulstig sang fra 1839. Men ilden i jeres øjne.

2024 er ikke kun året for tronskifte til Kong Frederik den 10. Men også et tronskifte af generationer. Hvor I – studerende fra årgang 24 – på denne dag – på dette sted – bliver optaget af universitetet.

Glem Store Bededag. Dette er store Uni-dag. Dagen med så meget tro, håb og videnskab.

At busterne dernede muligvis vil flække af grin. Og ørnen deroppe vil brede sine vinger ud. Flyve højt op og ”skue det himmelske lys” – som den pipper i sin latinske taleboble.

Nu vil jeg præsentere universitetets ledelse. Jeg vil gøre det med ét eneste vingeslag. For der er flere fakulteter og mange uddannelser. Men der er kun ét universitet.

Dekan for det Teologiske Fakultet, Carsten Selch Jensen.
Dekan for Det Juridiske Fakultet, Jacob Graff Nielsen.
Dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Vibeke Koushede.
Dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Bente Stallknecht.
Dekan for Det Humanistiske Fakultet, Kirsten Busch Nielsen.
Dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Katrine Krogh Andersen.
Prorektor for uddannelse, Kristian Cedervall Lauta.
Prorektor for Forskning, David Dreyer Lassen.

Og til sidst uden kappe, men med KU’s kontanter i inderlommen, universitetsdirektør, Søren Munk Skydsgaard.

Hvordan er det at være ny studerende på universitetet? Overvældende.

Tvivlen nager. Har jeg valgt det ”rigtige” studie? Er jeg god nok? Kan jeg forstå de 100 siders akademisk engelsk til i morgen Kan jeg finde en lejlighed, der ikke koster en MacBook om måneden? Og den værste:

Får jeg nogen venner? Tag det heeeelt roligt. Tvivlen er en akademisk normaltilstand. Ingen er en ørn til at studere i starten.

Alle tvivler. Også den selvsikre sidekvinde der ligner hun har fuldstændig orden i sit indre penalhus.

Nu kommer der en advarsel. Lad ikke tvivlen vokse til fortvivlelse, som Søren Kierkegaard sagde. Tål tvivlen. Accepter tvivlen. Omfavn tvivlen. Netop når du næsten – og kun næsten – fanger den pointe, som underviseren har kastet ud i auditoriet. Netop når du står på kanten af det kendte. Netop i dét balancepunkt lærer du faktisk allermest.

Men vi – vi – har en fælles opgave. Sammen på universitetet. Til alle dem, der føler sig ensomme og utilstrækkelige. Til alle dem, der leder efter nogen at sidde ved siden af i kantinen. Til alle dem, der sætter sig alene ved bordet og scroller på telefonen – som et socialt alibi.

Lad fællesskabet kvæle ensomheden. Lad madklubben udsulte usikkerheden. Lad læsegruppen give den kollektive styrke til at knække koden i selv den mest uforståelige formel eller tekst. Og skab nu plads til den fremmede telefonscroller ved bordet i kantinen.

Gå til fredagsbar – sammen. Gå til tirsdagsyoga – sammen. Eller bliv bare på sofaen til mandagshygge – så længe det er sammen.

***

Jeg ved godt, at det er fredag og det er fest. Alligevel vil jeg stille et stort spørgsmål:

Hvad er meningen med at studere på universitetet?

Er det den lange kausalkæde af fornuftige formål: Tag en uddannelse for at gøre mor og far glade. Tag en uddannelse for at få et job. Få et job for at hæve løn. Ja, hele den pakke af gode formål er helt okay.

Men meningen med universitetet er mere end dét. Lige før sang koret om universitetets hellige flamme. Den hellige flamme er jeres drømme, jeres håb og jeres vilje til at forandre verden.

Der er meget at forandre:

– Fra Algesuppe i Vejle Fjord til slush-ice på skipisterne.
– Fra antibiotika-resistens til demokrati-resistens.
– Fra Ukraine til Gaza.

Den hellige flamme er også det bæredygtige brændstof bag de nye virksomheder, som I måske får modet til at starte.
Så tag ud til KU Lighthouse på Tagensvej. Dér hvor studenter-start-ups mødes i et skønt fællesskab.

Men meningen med universitetet er mere end det. 2024 er et stort år på én særlig måde. Aldrig før i demokratiets historie er der så mange valg. 4,2 milliarder mennesker – eller over halvdelen af Jordens befolkning skal til valg i år.

Præsidentvalget i USA selvfølgelig – men også Indien, Sydafrika og Brasilien. I dag er vi til et andet valg – jeres valg af universitetet. Og valget af de akademiske værdier, der også får demokratiet til at hænge sammen.

Værdier som:
At søge sandheden uden at påstå der kun findes én.
At acceptere fejl.
At forvente det uventede.
At basere beslutninger på viden.
At argumentere for en sag – endda blive indigneret over uretfærdigheder.

Og at lytte til folk, I ikke er enige med – endda folk der har et helt andet verdenssyn.

Med håbet om, at vi alle i sidste ende bliver klogere som mennesker og som menneskehed.

***

Nu skal vi i gang med et klassisk ritual her på Københavns Universitet: Det symbolske håndtryk

Jeg får heldigvis en håndsrækning af prorektor for uddannelse. Kristian Cedervall Lauta.

Håndtrykket betyder at I nye studerende lover at leve op til universitetets ordensregler fra middelalderen – som jeg ikke vil gengive på latin.

På nutids-dansk betyder reglerne: ”Opfør jer pænt og pas på hinanden”.

Eller sagt med en masse ord, der alle begynder med F og som forener alle budskaberne i min tale. Skab et universitet med Fornyelse, Fællesskab, Forandringskraft og Forståelse for andre.

Og til allersidst: Hyg jer til festen på Nørre Campus i dag.

Velkommen på Københavns Universitet.