I dag er det grundlovsdag. Vores demokratis festdag. For Grundloven er det fundament som vores demokrati står på.
Hvert år d. 5. juni fejrer vi derfor grundlovsdag, fordi vi på den dag i 1849 fik landets første grundlov. Og det var helt sikkert en stor dag tilbage i 1849. Men faktisk synes jeg, at det er udviklingen af Grundloven, der har været mest spændende – og som vi jo faktisk også skal huske at fejre. For det demokrati, der blev indført ved den første grundlov i 1849, ligger faktisk langt fra demokratiet, som vi forstår det i dag. Kvinder måtte ikke stemme, ligesom mænd, der modtog fattighjælp eller ikke havde egen bolig, også måtte se sig udelukket fra indflydelse. Kongen kunne stadig udnævne regeringer uden om de folkevalgte. Og til Landstinget – der skulle kontrollere folketingets beslutninger – kunne der kun vælges de rigeste mænd over 40 år.
Det ændrede sig heldigvis med tiden. Kvinderne fik stemmeret. Og til slut gik landstinget samme vej som kongens enevælde. Grundlovene fra 1866, 1915, 1920 og 1953 skal vi derfor også huske på, fordi danskerne jo igennem årene har levet op til den tillid, der er blevet vist dem, og gjort enhver bekymring om, hvad demokratiseringen mon kunne føre med sig af ulyksagligheder, til skamme.
For ligesom et samfund udvikler sig, så udvikler demokratiet sig også. I Ringsted Kommune arbejder vi meget med borgerinddragelse via medbestemmelse. Ja, faktisk er det så populært, at det med medbestemmelse er blevet en del af den vision, som Ringsted Byråd har vedtaget for kommunen. Vi tror nemlig på, at medbestemmelse giver medansvar og styrker både borgere, foreninger, virksomheder og kommune. Som Byråd har vi aftalt, at vi gør det let for foreninger og frivillige at omsætte deres idéer til aktiviteter, der skaber nytte for andre. Vi udvikler nærdemokratiet og insisterer på åbenhed, dialog og inddragelse – og vi er interesserede i at afprøve nye former for samarbejde, fra idéerne opstår til løsningerne skal sættes i gang.
For der er nemlig masser af nuancer og nye vinkler på tingene, der udebliver fra den offentlige debat. Når man drøfter noget, så skal det være for at blive klogere. I min optik må man gerne have et standpunkt, indtil man tager et nyt, for hvis det nye standpunkt er et udslag af, at man har lært noget nyt og fået flere nuancer med, så er det da ikke så skrækkeligt at ændre mening. Jeg synes, at det demokrati, vi fejrer i dag, bedst lever bedst ved, at vi taler sammen.
Og det skal vi hele tiden finde nye måder at gøre på. Jeg tror i hvert fald ikke på, at det altid er de 21 medlemmer, der på et givent tidspunkt er valgt til Byrådet, der altid får de bedst tanker og idéer på de rigtige tidspunkter. Lad mig give et par eksempler.
I Ringsted Kommune har vi en mulighed for, at alle borgere kan stille forslag til Byrådets behandling – de såkaldte borgerdrevne forslag. Det kræver selvfølgelig, at man har en idé, som man ikke bare selv synes er god, men kan man få opbakning fra 200 andre så vupti, så ender forslaget direkte på Byrådets dagsorden. Og faktisk er vi en af de kommuner i landet, hvor Byrådet behandler flest borgerforslag, fordi nøglehullet, man skal igennem, er så stort. Betyder det så, at alle forslagene så bliver gennemført ? Selvfølgelig ikke. Sådan er det jo også med politikernes forslag. Langt de fleste forslag koster penge – og kommunen har altså ikke bare penge, der ligger og flyder, sådan så vi bare lige kan opføre et nyt friluftsbad eller en skøjtehal, selvom begge dele da kunne være spændende. Og jeg ved godt, at der kan fiskes stemmer i vælgerhavet, hvis man straks siger ja til den slags forslag. Men som valgt politiker er man samtidig ansvarlig for den tunge opgave det er at prioritere.
Aktuelt har vi et debatoplæg om Ringsted Bymidte i høring. Og normalt ved en høring, så kan man læse oplægget på hjemmesiden og så indsende sit høringssvar. Det kan man selvfølgelig også i det her tilfælde. Men samtidig, så inviterer vi til byvandring og åben dialog med alle mulige interessenter – butikkerne, ejendomsejerne, beboerne og alle os, der bare bruger byen i det daglige. For vi skal ikke bare bure os inde i det politiske lønkammer og drøfte de forslag, vi selv kan finde på. Det er simpelthen for snævertsynet og alene en pleje af sit eget ego, hvis man kun tror på de forslag, som man selv stiller. Jeg tror i hvert fald på, at både forslag og beslutninger bliver langt bedre, hvis vi involverer flere.
Og så skal vi være klar til at lytte. Og ikke kun til dem, der råber højest. Dem, der med store bogstaver skriver på facebook, hvor stor en idiot borgmesteren er, har altså meget lang vej til indflydelsen. Men dem, der griber knoglen og tager en ordentlig dialog eller sætter sig ned og skriver et velargumenteret høringssvar, de har en helt anderledes mulighed for rent faktisk at få indflydelse. Og nej, det giver ikke så mange likes og heller ikke ret meget personlig profilering at arbejde på den måde. Men tro mig – det virker langt bedre, hvis målet faktisk er indflydelse.
I lokalpolitik kan man bedst noget sammen, hvis der er gensidig tillid og gode relationer, hvor man også godt tør at indgå kompromiser og tage fælles ansvar. På den måde bliver demokrati noget, vi skaber sammen. Ikke bare på en festdag som i dag, hvor vi med flotte ord og gode taler hylder demokratiet på flotteste vis. Men hver dag i det politiske arbejde. I hvert fald, hvis vi vil. Og det håber jeg, at de fleste vil. Muligheden har vi jo i hvert fald fået i Grundloven.
Jeg mener, at tillid, ansvar og muligheder hænger uløseligt sammen. Og så hænger det sammen med frihed. Venstre udspringer af en gammel dansk bondekultur, hvor man sammen tog ansvar for at skabe en fremtid med mere frihed for sig selv og for hinanden. I Venstre forstår vi, at friheden hænger tæt sammen med det personlige ansvar – og med ansvaret for fællesskabet. For i Venstre mener vi, at alle skal have mulighed for at leve det liv, de selv synes er godt. Og samtidig tage et ansvar for det samfund, man gerne vil have – uanset om man er landmand, iværksætter, studerende, lærer eller noget helt fjerde.
Danskerne har i fællesskab og på demokratisk vis taget Grundloven til sig og skabt et land og en samfundsmodel, som af mange regnes blandt de bedste i verden. Det er sket med tillid og med tryghed. Med frihed under ansvar. Med alt det der gør os stolte af Danmark.
Rigtig god grundlovsdag