Henrik Juul Rasmussens tale ved Byggefagenes Samvirkes 100-årsjubilæum

Kære venner, kollegaer og Kammerater

Dejligt at se I er kommet, så mange i godt festhumør.
Man kan også kun blive i godt humør i denne flotte sal.
Velkommen.

Det er med stor ære og stolthed, at jeg står her i dag for at fejre Byggefagenes Samvirkes 100-års jubilæum. Et helt århundrede med kamp, sammenhold og solidaritet. I 100 år har Byggefagenes Samvirke stået som en solid søjle i vores arbejdsliv, som en stærk stemme bygningsarbejdere i hele landet, har lyttet til. I dag fejrer vi historien om 100 år fagligt fællesskab, som aktive svende der kom før os skabte, det skylder vi dem en stor tak for. 

Den styrke de har givet os, skal vi bærer med ind i fremtiden.

Som med alt fagligt arbejde, står vi stærkere, når vi står sammen. 
Og netop her ligger Byggefagenes Samvirkes fundament. Vores styrke kommer af det tværfaglige fællesskab. 
Asbest, Social dumping, indkvartering af arbejdskraft, børnearbejde eller andre samfundsproblemer, kræver en stemme som råber højere end, vi kan som enkelte fagforeninger. 
Netop derfor er Byggefagenes Samvirke så vigtigt. 

Vi er et aktivistisk fællesskab. Der er kort fra ord til handling. 
Vi sigter altid efter stjernerne. 

Vi er en forening af Københavnske fagforeninger. Men deltager aktivt i landsdækkende aktiviteter, arbejder tæt sammen med vores Nordisk kammerater og er en del af Trade Unions Network som binder Europæiske faglige sammen.
Arbejdsmarkedspolitik stopper ikke ved hverken kommune- eller landegrænser.   

Det er vigtigt, at vi er til stede i den offentlige debat, så vi kan påvirke beslutningerne og sikre et trygt arbejdsliv for alle bygningsarbejdere både de tilrejsende og dem der allerede er her. 
Politisk indflydelse styrker den faglige kamp. 

Vi tager gerne kontakt til Rådhuset, Christiansborg eller parlamentet i Bruxelles. 
For at styrke arbejder rettigheder.
Efter EU's øst-udvidelse, må man nok sige vores arbejdsmarked er blevet internationalt. 
Social dumping og arbejdsmarkedskriminalitet vokser, og vi ser ofte, at store internationale virksomheder gennem lange kæder af underentreprenører står bag forbrydelserne.
En af vores vigtigste mærkesager er at sikre et arbejdervenligt EU. 
Vi vil ikke give op på kravet om en social protokol i EU’s traktat.

Vi kræver Kædeansvar og Id-kort ordninger indført på alle byggepladser i hele Europa. 

Vi er et samvirke med globalt udsyn. 
I dag samler vi ind til den ukrainske fagbevægelse, og på lørdag er vi med, når vi mindes Krystalnatten den 9. november. 
FAKKEL-MANIFESTATION FOR FRED! D. 9. NOVEMBER 2024 kl 17.30-19 på Kultorvet 
I år under parolerne: Ja til fællesskab, omsorg og sammenhold, nej til hadtale, splittelse og destabilisering! Minoriteters ret til værdighed og egne fortællinger, nej til generaliseringer! 
Aldrig mere en Krystalnat!

2020 blev vi kontaktet af Vasyl fra Budproff, det er det Ukrainske Bygnings arbejder forbund. 
Det var længe før den forfærdelig krig. Regeringen ville indføre antifagforenings love, som forbød kollektive overenskomster og gav regeringen ret til af konfiskere fagforeningernes ejendom og midler. 
Vi tog fat i den Ukrainske ambassade og fik sat et møde i stand.
Flankeret af faner afleverede vi et brev til Ambassadøren og fik forklaret ham at det var en skidt ide.  
Brevet må have virket for lovforslaget blev taget af bordet og lagt ned i en skuffe. 

Det skal desværre siges at: 
Efter krigen brød ud, har den ultraliberale regering derovre, indført lovene i ly af krigen. 
Vi har mødtes med Vasyl nogle gange og han kan berette og mange problemer, elektricitet er svært at undvære i en by, men som han siger det er totalt umuligt når vand og afløb ikke virker i en storby. Der kommer til at lugte forfærdeligt. 

Det er ikke kun Elektrikere- og Rør-folk de mangler, men også folk til at lukke huller i husene når vinduerne er knust. 
Når man sidder her i København og taler om forfærdeligheder langt væk kan det være lidt svært at tage det helt ind. Det bliver let lidt uvirkeligt. 
Men det påvirkede mig sgu. Da han fortæller, at når et missil er eksploderet, er det ikke nogen vinduer i husene i 3 km radius. På daværende tidspunkt havde de  20 grader frost. 
Så blev det pludseligt virkelighed for mig, hvordan skal du sikre dine børn ikke fryser, ja hvordan skal man overhovedet få noget til at fungerer. 
Fagforeningen derovre har kæmpet en brav kamp for at uddanne folk til at reparerer byerne og genhuse folk i blandt andet nogle feriekolonier, men sjovt er det helt sikkert ikke.  
Den indsamling vi har sat i gang, går direkte til fagbevægelsen derovre og komme ikke til at støtte regeringen.           
Vasyl har sendt os en video hilsen som kommer op på skærmen lidt senere. 

Fælles organisering af den tilrejsende arbejdskraft, er et problem. 

Vi har en polsk klub som vores tolk Robert kører og lægger et stort stykke arbejde i.
Næste år håber jeg det lykkedes at ansætter yderligere to tolke, der kan hjælpe med at organisere vores udenlandske kollegaer. Det sker i samarbejde med BAT. 
Nå nej, de hedder nu: Danske Byggefag. 

Som sagt er det dejligt vi er så mange i dag, men jeg mangler alligevel en bestemt person. Jeg ville gerne have inviteret
Kong Frederik. 
For når nu vi gennem hundrede år
har bygget Kongens København, ville det vel kun være rimeligt at Kongen fik lejlighed til at takke os på vores fødselsdag. 
Men mine kollegaer i sekretariatet, 
sagde NEJ. 
På baggrund af Samvirkets vedtægter, vi skal arbejde for indførelse af et socialistisk og solidarisk samfund. Mente de ikke han skulle inviteres.
Om han var kommet må stå hen i det uvisse. 

Men hvad er socialisme i dag? Og hvorfor er det så vigtigt, at vi holder os dette perspektiv for øje? 

Vi bygningshåndværkere lever af at bygge fremtidens samfund op. Men alt for mange af de boliger, vi rejser, ender som spekulationsobjekter uden bopælspligt, som almindelige lønmodtagere ikke har råd til. 
Kongens København skal ikke kun være for Kongen og rige udenlandsdansker som sporadisk kigger forbi deres investerings objekter. 
København skal være en by som alle i samfundet har råd til at bo i. 
Vi står også med et stort ansvar for den grønne omstilling. Boligmassen er en af de helt store klimasyndere, og det skal vi være med til at ændre på. I dag bygges der for hurtig profit i stedet for at skabe rammer om social bæredygtighed, lykkelige liv og godt håndværk.

De velbjergede styrer ikke kun udviklingen på boligmarkedet. 
Også inden for politik er penge magt, 
der kan købe stemmer og indflydelse. 
Det undergraver demokratiet og får mange mennesker til at miste troen på, at deres engagement kan gøre en forskel i samfundet.

Derfor er vores solidaritet i skurvognene og servicevognene også vigtig for demokratiet. Vi skaber troen på, at det nytter noget at kæmpe og engagere sig. Den faglige solidaritet skaber et levende demokrati, der er stærkt nok til at hamle op med pengenes magt. 
Vores sammenhold er forudsætningen for vores frihed. 
Uden det vil kyniske arbejdsgivere og kriminelle plattenslagere skrue samfundet tilbage til forhold, som nu kun kan ses på udstillinger som dem her på Arbejdermuseet.

Vi skal i stedet se fremad mod et samfund, hvor det er befolkningen og ikke snævre profithensyn, der bestemmer udviklingen. Et samfund, hvor enkeltpersoner med nedarvede privilegier ikke kan købe sig til større indflydelse end den almindelige lønmodtager. En fremtid, hvor ødelæggelse af naturen, miljøet og klimaet ikke er en mulighed. 
Hvor institutioner, skoler og uddannelse prioriteres, så den næste generation kan vokse op uden frygt for arbejdsløshed og fattigdom. 
Hvor alderdommen er en værdig afslutning på et stolt arbejdsliv, med plads til fællesskaber og et velfortjent hvil.

Heldigvis skal jeg ikke alene bestemme, hvordan fremtiden skal se ud. 
Det skal vi gøre sammen. 
I vores Samvirke træffer vi beslutninger i konsensus, og det har skabt en stærk debatkultur i de sidste 100 år. 
Jeg håber, vi kan fortsætte samtalen mange år endnu, for vi har stadig mange store beslutninger at træffe for at komme nærmere vores mål.

Kammerater, lad os fejre denne dag med stolthed over det, vi har opnået, og med fornyet kampgejst for fremtiden. 
Sammen står vi stærkere – og sammen vil vi fortsætte kampen for et retfærdigt og sikkert arbejdsliv for alle!

Tillykke med de første 100 år! 

Tak for ordet.