Danmark er i krig. Et flertal i Folketinget besluttede i går, at Danmark skal være en krigsførende nation. Danmark skal være en besættelsesmagt. Unge danske mænd skal sendes til Irak for at deltage i den amerikanske krig. Det her er i sandhed et historisk øjeblik.
Denne krig er ulovlig. Den strider imod folkeretten. Når den danske regering hævder, at den bygger på et FN-mandat, er det direkte usandt. Men det bekræfter, at "sandheden er krigens første offer". Desværre er det essensen i det absurde teater, der har været udspillet i Folketinget de seneste dage.
De mange bortforklaringer er udtryk for, at flertallet i Folketinget har en dårlig sag. Hvis de mennesker overhovet har skam i livet, må de krympe sig. De burde vide, at det er fuldstændig uansvarligt at sende danske soldater i krig uden et FN-mandat. Det er uansvarligt at sende danske soldater i krig med et lille flertal i Folketinget og et flertal imod sig i befolkningen.
For et flertal i befolkningen har gennemskuet regeringen. Vi køber ikke regeringens argumenter. Som i en række andre europæiske lande, vil vi ikke acceptere krigslogikken.
Anders Fogh har kaldt os nyttige idioter for Saddam Hussein. Han burde skamme sig. Han ved udmærket, at ingen af os, som står her, støtter Saddam Hussein. Han ved udmærket, at vi afskyr Saddam Hussein som en brutal diktator.
Hvad han ikke forstår er, at krigen altid må være den absolut sidste mulighed. Krig er drab af uskyldige civile. Krig er dræbte børn. Krig er sønderflåede lig. Krig er brændende byer og rygende ruinhobe. Ansvarlige politikere vil gøre alt for at undgå krigen. Denne ansvarlighed har George Bush, Tony Blair og Anders Fogh ikke. De har tværtimod gjort havd de kunne for at sætte krigen i gang.
Var der andre muligheder end krigen? Ja, det var der! Den fredelige afvæbning gennem FN's våbeninspektører kunne fortsætte. Det var faktisk, hvad et flertal i FN's sikkerhedsråd ønskede.
Men USA ville krigen. George Bush havde malet sig op i et hjørne, hvor krigen blev uundgåelig. USA vil have magten over olien. USA vil virkeliggøre Bush-doktrinen, hvor USA forbeholder sig ret til et såkaldt forebyggende angreb når som helst og hvor som helst.
Med Irak-krigen er der ved at blive skabt en helt ny verdensorden, hvor magten står over retten. Hvor USA har påtaget sig rollen som verdens moralske overdommer og politimand. Hvor USA har tiltaget sig retten til at definere, hvilke konflikter, der skal gribes ind i - og hvordan det skal gøres. Denne verdensorden støtter nu også den danske regering.
Men vi vil ikke acceptere en verdensorden, hvor FN undergraves og hvor international lov og ret bliver en by i Rusland. Vi vil ikke acceptere en verdensorden, der udformes og styres af verdens stærkeste militærmagt.
Krigen er gået i gang, og vi kan i fjernsynet se, hvordan de amerikanske kampvogne rykker frem i den irakiske ørken. Ifølge Pentagon vil de nå Bagdad i løbet af et par dage. Naturligvis vil USA vinde krigen. Men prisen kan blive så høj, at det bliver umuligt at vinde freden.
Vi ved, at Tyrkiet er på vej ind i det kurdiske område i det nordlige Irak. Endnu engang vil kurderne blive klemte i kampen mellem de store magter. Den danske regering må her protestere og gøre det klart, at der naturligvis ikke kan blive tale om, at Tyrkiet bliver medlem af EU, medmindre Tyrkiet trækker sig ud - og i det hele taget stopper undertrykkelsen af kurderne.
Der er forskel på at vinde et slag og at vinde hele krigen. Slaget om Irak vil blive vundet, men hvad hjælper det, hvis krigen imod den internationale terrorisme tabes.
Den oprindelige begrundelse for Irak-krigen var kampen imod terrorismen. Men det har været umuligt at påvise sammenhængen mellem Irak og Osama Bin Laden og hans terrornetværk. Og her ligger det virkelige paradoks: i stedet for at svække terrorismen, vil terrorismen blive styrket af den amerikanske krig.
Hvis vi skal bekæmpe den internationale terrorisme, bliver vi nødt til at tænke i en sikkerhedspolitik, der ikke er styret af krigslogikken og den militære tænkning.
Danmark er med i den amerikanske krig. Danmark bliver direkte medansvarlig for de mange civile dræbte.
Den danske regering lkægger vægt på, at vi skal hjælpe med den humanitær bistand i opbygningen efter krigen. Man kunne sige: det manglede også bare.
Men regeringens skattestop gør, at disse penge skal tages fra u-landsbistanden. For at sige det lige ud: det er infamt. Det bliver hjælpen til de fatigste i Afrika, der skal finansiere konsekvenserne af den danske krigsdeltagelse. Kære Anders Fogh: hvor lavt kan det blive? Hvor dybt skal vi synke for, at du kan tilfredsstille George W. Bush?
I disse dage er jeg flov over at være dansker. Men jeg ranker ryggen, når jeg ved at så mange danskere er imod denne krig. Når jeg kan se så mange stå her i dag.
Kære venner: Vi skal fortsætte aktiviteterne. Det betyder noget, at vi står her. Hvis vi skal skabe en retfærdig verdensorden, er det ikke Anders Fogh og George Bush, men os der skal skabe den.