Ib Ravns folkemødetale

Tale til folket om penge

1.
Så har jeg til jer, kære medborgere, kammerater og gældsslaver et alvorsord.
Her i teltet, der ved I, vi taler om penge, ikke fordi de skal fylde mere, men fordi de skal fylde mindre.

Vi mennesker har brug for et samfund, der handler om andet end penge. 
For dér, hvor penge er alt, hvad det handler om, har samfundet ikke brug for mennesker.

2. 
a. Penge undergraver vores følelser og undslipper vores forstand. 
Penge larmer rundt i gaden i gode tider, og spiller død henne i banken i dårlige.

De fleste af os arbejder for tjene penge. 
Mange af os har sat os i gæld for at låne penge. 
Men nogle ganske få iblandt os scorer kassen på den gæld.

Vores samlede gæld siger. Hvem skylder vi alle de penge til? 
Hinanden? Det er økonomernes fede løgn. 

De penge, vi låner i banken, er ikke andre menneskers penge. 
Det er nye penge, skabt af bankerne gennem udlånet. 
De penge skylder vi nu bankerne – især nogle få, globale megabanker.    
Aldrig før i verdenshistorien har så mange skyldt så få så meget. 

Derfor siger jeg, kære meddanskere: 
Spørg ikke hvad jeres bank kan gøre for jer. 
Spørg hvordan I kan gi’ den nogen bank.

3.
Nu tænker I måske: Kan vi ikke overlade det med banker og pengemagt til økonomerne?
Nej, for økonomerne har alt for længe overladt os til bankerne & pengemagten. 

Det er derfor, vi taler om penge.
Ikke fordi det er let, men fordi det er svært.
Ikke fordi alle de andre gør det, men fordi ingen gør det.
Ikke fordi det er interessant, men fordi det er sindssygt interessant.

4.
Jeg har en drøm, mine venner, jeg har en drøm om, at en dag kan mine to store døtre gå ned i banken og blive vurderet, ikke på deres kreditværdighed, men på deres menneskeværdighed. 

Jeg har en drøm om, at en dag vil dem, der er slaver af gæld, sætte sig ved broderskabets bord, sammen med dem, der lukrerer på den gæld, og de vil slette gælden som brødre og søstre.

Men husk hvad John Lennon sagde: en drøm, vi drømmer alene, er bare en drøm. En drøm, vi drømmer sammen, kan blive til virkelighed.

5.
På vejen til dén nye virkelighed gælder det, at vi, som er boligejere og gældsslaver, kun har vores rentefradrag at miste. Vi har en demokratisk pengesystem at vinde!
Proletarer i alle lande, pas jeres arbejde! Og når det er fyraften, så kommer I herover i teltet til Gode Penge og fyrer op under pengereformen. 

Lad os stå sammen imod pengesystemet. Ikke os mod dem, men os mod dét.  
Dem, der tjener på pengeskabelsen i dag, ved ikke, hvor urimeligt det foregår. For vi har sammen gennem de sidste 300 år ladet en pengeskabelses-dynamik udvikle sig, som de ikke forstår. Det er det system, der er problemet.

Og hvis pengesystemet er hovedfjenden, derovre, så står vi alle vi mennesker jo herovre, på den samme side af barrikaderne. 

6. 
Kennedy sagde, at dem der gør en fredelig revolution umulig, gør en voldelig revolution uundgåelig. Det er ikke sådan en revolution, vi vil ha’. Det er en reform. Men det er en voldelig reform, en reform der gør vold på systemet og voldkysser de mennesker, der sidder fanget i systemet. 

For det er nemlig en frembrusende kærlighedskraft, vi er en del af i de her år, og den har iklædt sig pengesagens gevandter. Et spøgelse går gennem Europa, og det drikker nogen bajere her i teltet i aften kl. 8. 

Sørg for at være her. Det er her, det sker. Revolutionen kommer ikke i fjernsynet. Tak skal I have.