_wikimedia%20commons.jpeg)
Indvandrere er principielt ikke sociale tilfælde
Allerførst tak til Poul for en god og klar tale om vores udlændingepolitik og tak også til Mogens for at trække baggrunden for den op.
Og så til nogle af de relle problemer, som vi har med vores politik, med vores indvandrere fra ikke vestlige lande. Der er jo nemlig en del af jer partifæller, og også folk ude omkring i landet, der oplever dem som det vi vel indimellem kalder for nassere på det danske velfærdssamfund, som vi har skabt igennem en politisk kamp, og dermed som en trussel mod det danske samfund og den danske kultur, for nu at sige det meget bredt.
Og problemet er sådan set reelt nok – derfor skal vi også løse det med reelle forslag. Indvandrere fra ikkevestlige lande udgør med et rundt tal omkring 5 % af befolkningen – det siger ikke så meget, fordi det er meget ujævnt fordelt, og det er heller ikke her pointen ligger. Pointen ligger i, at 35 % af den kontanthjælp, vi udbetaler, den går til disse ca. 5 %. Det bliver sammen med andre ydelser til rigtig mange penge, vel et sted i mellem 9 og 10 milliarder kr. om året. Sådan har det været i flere år – og vi har selvsagt et medansvar for denne misere.
Det er også klart, at vi ikke kan blive ved på denne måde, og derfor er det jo forståeligt, at der indimellem er nogen, der går i panik og forlanger ændringer med det samme. De kræver at få stoppet tilstrømningen med det samme. Ikke så mange flygtninge! Ikke flere familiesammenføringer! Sæt de af de fremmede, som gør sig ud til bens, ud på en øde ø. Det skal være slut. Det skal være nu. Danmark bliver ikke til at kende igen, hvis det får lov til at blive ved!
Sådan siger Dansk Folkeparti også indimellem, og sådan er der jo også partifæller, der siger indimellem. Men det bliver det ikke mere rigtigt af. Satsningen på antallet kan vi ikke bruge konkret. Problemet er langt større og mere alvorligt, end om der hvert år kommer et par tusinde flere eller færre indvandrere til Danmark.
En realistisk og ansvarlig socialdemokratisk løsning ser anderledes ud.
Det danske fødselstal har som fødselstallet i hele den rige vestlige verden været meget lavt gennem flere år. Det betyder, at der bliver forholdsvis flere gamle mennesker og færre børn og unge, samtidig med at mange flere ønsker at blive pensioneret tidligere end før.
Derfor har alle vestlige lande brug for indvandring af arbejdskraft for at undgå at udvikle sig til et stillestående pensionistsamfund, eller hvad man også kunne kalde et arbejdende museum. Og folk, der forlader deres hjemland, hvor deres slægt har levet gennem generationer, er mennesker, der har været i stand til at træffe store og alvorlige beslutninger og føre den ud i livet. Hvad enten grunden er politisk forfølgelse eller ønsket om at skabe bedre vilkår for dem selv og deres børn, så er det mennesker, der har gjort meget for at skabe sig et bedre liv. Så lad os slå fast – indvandrere er principielt ikke sociale tilfælde. Det er os, der gør dem til det. De fleste er sunde og raske mennesker endda i en aldersgruppe, der får mange børn. Derfor er indvandrerne og deres antal ikke problemet. Det er heller ikke problemet, at mange af dem er muslimer. Folks religion eller mangel på religion er deres egen private sag. Det skal ikke gøres til et samfundsproblem. Og tak til Poul for også her at være helt klar i budskabet.
Indvandrerproblemet i Danmark består i, at vi her i landet gør indvandrerne til sociale klienter. Det er rasende kostbart. Det er også helt perspektivløst. Og dertil kommer, at det er demoraliserende, fordi det er tegn på en manglende respekt.
Hvis det sociale system er indrettet sådan, at det er en hindring for integrationen, så må det laves om. Vi socialdemokrater har en stor opgave foran os. Og vi skal både have en klar linie og være åbne for den nødvendige debat. Vi kan godt løse den opgave, når vi hjælpes ad – tak.