Inger Støjbergs tale ved Venstres ekstraordinære landsmøde

Venstre har været en del af mig siden jeg var barn. Som jeg vist efterhånden har fortalt mange gange, så pakkede min mor hvert år til grundlovsdag en kurv med drømmekage og saftevand til mig og kaffe til min far, og så tog vi sammen til Venstres grundlovsmøde på Salling-egnen.

Så som jeg plejer at sige. Om ikke jeg har fået Venstre ind med modermælken, så i hvert fald med drømmekagen til grundlovsmøderne sammen med min far.

Da jeg sad der på tæppet sammen med min far, der havde jeg ikke drømt om, at jeg skulle stå her i dag og søge jeres opbakning til at blive Venstres næstformand. Men det gør jeg. Og det gør jeg fordi vores parti står i en ekstraordinær situation.

Det har gjort ondt på mig at se vores parti i den forfatning, som vi har været i på det sidste. Fløjkrige og magtkampe har været ved at rive os midt over. Det har været svært at være Venstremand.

Jeg håber... Nej, jeg VED, at dagen i dag markerer en ny start for Venstre. Vi har lige valgt Jakob Ellemann som ny formand, og jeg ved, at han bliver en fantastisk formand for vores parti.

Når jeg stiller op som næstformand, så er det først og fremmest fordi, jeg gerne vil hjælpe Jakob til at erobre Statsministeriet efter næste valg. For det skal vi! Men det kommer til at kræve hårdt arbejde, for der er skabt tvivl om Venstre i den seneste tid, og den tvivl skal vi have udryddet.

Det Venstre som jeg kender, det baserer sig på tre fundamentale ting, der altid har gjort os stærke, og som jeg mener, vi skal finde tilbage til:

For det første:
At vi er et medlemsbåret parti 

For det andet:
At vi er et borgerligt-liberalt parti

Og for det tredje:
At vi står entydigt bag vores formand

1.

Det første først.

Vi skal altid huske og kere os om, at vi er et medlemsbåret parti. Venstre er ikke og skal ikke være en topstyret kampagneorganisation. Venstre er stærkt, fordi vi har stærke medlemmer, der er engagerede i de lokalsamfund, de bor i.

Vi er som parti afhængig af, at de problemer man som medlem møder i sin hverdag bliver afspejlet i den politik, som vi fører, og at vi står klar med borgerlig-liberale svar.

Politikken kan ikke og skal ikke udvikles bag nedrullede gardiner på Christiansborg. Derfor skal vi have fornyet og forbedret kontakten mellem alle partiets led. Nu kan der være forskellige grunde til at melde sig ind i et parti. Nogen vil gerne vise deres støtte, men rigtig mange vil gerne være med til at forme og udvikle partiets politik, hvad enten det gælder på kommune, region eller landsplan eller i forhold til vores Europapolitik. 

Vi skal ikke have flere processer som med sundhedsreformen, hvor en stor del af vores bagland følte sig ignoreret og kørt over i diskussionen om regionernes fremtid. Hvis vi skal undgå den slags i fremtiden, så kræver det en modernisering af Venstres organisation, så vi får lyttet og inddraget bedre, før vi træffer de store beslutninger. Det arbejde vil jeg sætte i gang sammen med Venstres nye formand, hvis jeg bliver valgt her om lidt.

2.

For det andet, må der aldrig må være tvivl om Venstres placering på det politiske Danmarkskort. Der har godt nok været meget snak om SV-regering eller ikke SV-regering. Den diskussion, mener jeg, vi skal vi lægge bag os. Vi har fået en ny regering. Den er rød. Den er faktisk rigtig rød. Kort inde i denne regeringsperiode står det allerede klart, at skatterne er på vej i vejret og udlændingepolitikken er ved at blive lempet.

Erhvervslivet og selvfølgelig også landmændene er nervøse for, hvad der er på vej fra den socialdemokratiske regering. For eksempel så jeg forleden et indslag på NEWS, hvor en 26-årig landmand allerede var gået i gang med generationsskifte, selvom han ikke var færdig med sin uddannelse, og at det er flere år før end planlagt. Ganske enkelt af frygten for, hvad den socialdemokratisk-ledet regering kommer med.

Regeringen kræver i den grad modspil!

Vi skal naturligvis være en konstruktiv opposition, der trækker regeringens politik i den rigtige retning, når vi kan. Ligesom vi gjorde, da Mette Frederiksen og Helle Thorning sidst var i regering.

Men samtidig med at vi er en konstruktiv opposition, så skal Venstre stille sig i spidsen for at samle det borgerlige Danmark. Der må ikke være tvivl om, at Venstres mål altid er vinde regeringsmagten på borgerlige mandater, fordi det giver os de bedste muligheder for at få gennemført Venstres politik - ​Dét​ skal stå fuldstændig klart for danskerne frem mod næste valg.

Vi kan også ligeså godt være ærlige om, at der forestår et større genopbygningsarbejde af den borgerlige familie. Tilliden skal genetableres efter en svær tid i regering og en hektisk valgkamp.

Når jeg mener, at Venstre hører til i den borgerlige familie, så er det fordi vores udgangspunkt simpelthen er anderledes end Socialdemokratiets og resten af venstrefløjen.

-------

Som I ved, så har Jakob, Ellen og jeg lige været på turné rundt i landet, hvor vi har haft mulighed for at svare på de mange gode spørgsmål I medlemmer havde til os.

Et af spørgsmålene kom fra Niklas Stenby, der er 16 år gammel og næstformand for VU på Bornholm. Det var til mødet i mandags i Nexø, hvor Niklas sad sammen med en håndfuld VU'ere. De så ud som VU'ere nu gør, når de lige har været til VU's landsstævne dagen før. Lidt blege i ansigtskuløren... Nå, men Niklas stillede mig et godt spørgsmål om, hvordan det liberale vil forme mit arbejde, hvis jeg bliver næstformand, og hvad det liberale betyder for mig som rettesnor i det daglige politiske arbejde.

Mit svar er:

For os Venstrefolk, er vores ideologi ikke en facitliste. Den er snarere et fyrtårn. Når vi tager pejling på det politiske hav, så navigerer vi altid efter de løsninger, der giver danskerne mest frihed. Frihed til at leve som man vil med respekt for vores grundlæggende frihedsrettigheder. Frihed til at disponere over sit eget liv - og sine egne penge.

Og frihed til at vælge mellem offentlige og private tilbud.

Men frihed for mig er også lige muligheder. Og Venstre skal være det parti, der hjælper den dreng, der vokser op i ghettoen i Gellerup-parken i Aarhus med at få de samme chancer i livet som den dreng, der vokser op i Glyngøre tæt på, hvor jeg kommer fra. Det får han kun, hvis vi tør stille krav. Krav til ham. Og krav til hans forældre. Det mest pauvre menneskesyn er jo netop ikke at forvente noget af andre mennesker.

For mig er det også vigtigt at holde fast i, at Venstre ikke bare er ​ET liberalt parti. Vi er DANMARKS liberale parti. Vores historie og kultur har været med til at forme os, og derfor skal vi passe på Danmark og det fundament af frihedsrettigheder som generationer før os har lagt.

3.

For det tredje, så er det helt afgørende for mig, at vi skal stå samlet som parti - og vi skal samle os entydigt bag vores formand. Vi skal gøre Jakob til statsminister. Jeg vil om ikke fysisk, så i hvert fald mentalt bære ham ind i Statsministeriet.

I kender mig. I ved, jeg er en kriger. Jeg er en værdikriger. Og jeg går altid i krig for Venstres politik. Men jeg er ikke en fløjkriger.

Og en ting, der står tindrende klart er, at Venstre kun bliver svagere, når vi slås internt.

Vi skal ikke have fløje i Venstre. Men der skal være plads til at være forskellig. Og vi skal ikke trække personlighederne ud af hinanden.

Men det er vigtigt, at vi er ærlige om, at vi er et parti, der har forskellige strømninger, og at det gør os stærke, så længe vi er loyale

Overfor hinanden 
Overfor partiet
Og overfor danskerne

Jeg tror, at Jakob og jeg vil kunne udgøre et stærkt makkerskab, netop fordi vi ikke er ens.

Jeg taler anderledes end Jakob. Vi ser også af og til forskelligt på tingene. Men vi har meget stor respekt for hinanden, og vi har altid kunne håndtere vores uenigheder på en god og ordentlig måde, og det vil vi også kunne, hvis jeg bliver næstformand.

Med kombinationen af Jakob og mig, tror jeg på, at vi som parti vil have de bedste muligheder for at tiltrække nye vælgere hen over midten, samtidig med at vi holder fast i de mange vælgere, vi allerede har. Venstre skal være det brede, folkelige, borgerligt-liberale parti i Danmark, som skal kunne rumme både dem, der spiser sushi, og dem, der bedst kan lide flæskesteg.

Det har ved den søde grød ikke været sjovt at være Venstremand på det sidste. Og derfor skal vi også have gejsten tilbage. Og den gejst, den lærte jeg noget om for nogle år siden, da vi afholdt et venstremøde på en økologisk kvæggård. Det var en sommeraften, og som nogle af jer ved, så betyder det, at køerne var på græs, og derfor holdt vi vores møde inde i vores rette element - inde i stalden. Vores vært ville gerne lige fortælle lidt om familien, og da han nåede til sin yngste søn Theis, fortalte han, at Theis ovre i børnehaven var blevet spurgt, hvad deres forældre lavede. Og Theis havde svaret, hvad rigtigt var. Mor er laborant på Herning centralsygehus, og far han går bare hjemme. Det kunne han godt høre ikke lød helt godt, så han skyndte sig at tilføje: Men han er venstremand!

Jeg synes, vi skal lære af Theis og gå til arbejdet fyldt med gejst.

Vi skal samle vores parti. Vi skal samle den blå familie. Og vi skal gøre Jakob til statsminister efter næste valg!

Tak for ordet.