Vores børn mangler pædagoger. Vores skoler mangler lærere. Vores virksomheder mangler ansatte af alle slags, og du kan stort set ikke opstøve en arbejdsløs håndværker. Kort sagt: Vi mangler arbejdskraft i Danmark.
Vi må tage et politisk ansvar og sikre, at mange flere kommer på arbejdsmarkedet, og at de af os, som har lyst, kan bidrage lidt ekstra. Det er der brug for, når vi samtidig skal sikre, at man også kan gå ned i tid og arbejde lidt mindre.
Vi skal sætte skatten ned på arbejde for alle. Det vil give dem, som har lyst bedre mulighed for at arbejde mere, end de gør i dag.
Sidst men ikke mindst skal vi åbne vores land for arbejdssøgende og dygtige mennesker fra udlandet. Vi skal have mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og vi skal først og fremmest sikre, at vi ikke sender dygtige og velintegrerede mennesker ud af landet som følge af et ræs mod bunden i en helt unødvendigt stram udlændingepolitik.
Vi skal sikre, at også flere får deres første arbejde. Vi skal skabe et langt mere rummeligt arbejdsmarked, hvor flere kan komme i flexjob, og flere socialøkonomiske virksomheder kan startes op. Det skal bidrage til, at mange flere med funktionsnedsættelser eller sygdomme kan få et arbejde og et fællesskab på arbejdspladsen.
Det er velkendte greb, som flere partier har talt om. Det er godt, og vi i KD er klar til at lave reformer sammen med dem.
Et højere arbejdsudbud er afgørende for at få flere kolleger. Flere til at dele arbejdet mellem sig, flere til at give omsorg, flere til at udvikle nyt. Når vi er for få på arbejdsmarkedet, har de få for travlt.
Vi har derfor både et ansvar for at sikre nok på arbejdsmarkedet, men især for at sikre, at vi ikke bliver tvunget til stemple ud i utide, fordi vi ikke kan holde til det.
Vi har brug for at tale om stress.
Alt for mange af os er sygemeldte, har været sygemeldte eller kender mennesker, som bliver syge af eller på deres arbejde. Det er dygtige mennesker, som slides op. Jeg kender en bioanalytiker, der har knoklet under corona. Testsvar og analyser i ét væk. I dag er hun slidt træt og sygemeldt med stress. Hun arbejder deltid og kan ikke magte jobbet – et job, som hun ellers er glad for og stolt af.
En pædagog knokler under dårlige normeringer. Med faglighed og omsorg forsøger han desperat at give hvert eneste barn alt, hvad de har brug for. Men han slår ikke til. Der er ikke kolleger nok. Han bliver måske hængende på arbejdet lidt længere, end hvad er sundt. For han ved, at når han sygemeldes med stress, så er der bare ENDNU mere arbejde til de få, som er tilbage. Alligevel kan han ikke mere og føler næsten, han svigter sine kolleger og børnene, når han alligevel må sygemeldes.
En lærer brænder for god undervisning, trivsel og dannelse. Men efter 8 år med reformen har hun ikke mere at give. Hun kan næsten ikke se børnene i øjnene, når hun fortæller, at hun ikke skal have dem efter sommerferien. Hun kan ikke holde til det og siger op.
Historierne er uendelige. Om jordemoderen, som har for travlt til toiletbesøg på en otte timers vagt. Om kontoransatte, som ser mails og papirbunker hobe sig op. Om dårlig ledelse, som skaber dårlige arbejdsmiljøer. Om den nybagte far, der kommer tilbage fra barsel og på arbejdet har dårlig samvittighed overfor sin lille datter i under-normeret pasning. Derhjemme har han dårlig samvittighed overfor arbejdet, hvor han ikke føler, han slår til.
Elefanten i rummet, når vi taler om arbejdsudbud, handler ikke alene om at få flere mennesker i arbejde. Det handler i høj grad om, at sikre at de mange flittige, dygtige og idérige danskere, der er på arbejde, kan holde til det i længden.
Vi har brug for et sundt, familievenligt og bæredygtigt arbejdsmarked i Danmark. Vi har brug for at sætte ind overfor stress og mistrivsel. Vi skal på samme tid uddanne og ansætte nye kolleger i de mange brancher, hvor de mangler. Vi skal sikre hurtig hjælp i psykiatrien og sundhedsvæsenet, når man mærker de første tegn på stres. Vi skal sikre en familiepolitik, så dårlig samvittighed ikke følger med forældrene ud på arbejdsmarkedet hver eneste dag.
KD har i vores 2030-plan lagt op til lavere skat på arbejde, lavere beløbsgrænse til udenlandsk arbejdskraft, 14 mia. til sundhed og psykiatri – så vi bl.a. kan få flere ansatte – og 15 mia. til kommuner og regioner, så der er plads til forbedringer lokalt.
Der er brug for at bygge en bro over midten i dansk politik. Der er brug for store reformer og brede forlig. KD er ikke tilbage i folketinget for at cementere blokpolitik. Vi er tilbage for at tage ansvar for de udfordringer, som vores samfund står overfor netop nu.
Det må være adgangskravet til det borgerlige samarbejde, at man vil skabe reformer for et højere arbejdsudbud og tager et langsigtet og kompromissøgende ansvar for de problemer, som vores sundhed, arbejdsmarked og samfund står over for.
Det er derfor, KD peger på en borgerligt ledet regering, som får til opgave at skabe det samarbejde over midten.
Fortsat godt Folkemøde.