Trump
Kære venner, tak fordi I er kommet i dag.
Det betyder meget, at vi står her samlet, så mange en lørdag eftermiddag.
Mange af jer i dag er måske kommet, fordi I er bange, frustrerede eller vrede.
Men jeg tror at I er kommet i dag, fordi I også har håb!
Jeg kan forstå at flere aktivister overvældes af de mange dekreter, der følger med Trumps indsættelse. Hvis du føler dig magtesløs eller apatisk, er det ikke et tilfælde. Det er en strategi. En mediestrategi Trump fører, hvor det dramatiske og absurde skal gøre os forvirrede. En strategi hvor en uendelig strøm af dårlige dekreter gør det umuligt at organisere modstand til dem hver især. En strategi der skal løbe fra medierne så de ikke kan følge med. En strategi der skal isolere aktivister og handlingslamme fællesskaber, hvor vi ellers har været med til at skabe forandring. Trump kalder det flooding the zone. I Danmark kalder vi det antidemokratisk virksomhed.
Vi må give Trump kamp til stregen, og ikke lade os slå ud, selv når det ekstreme højre fremstår stærkt. Vi må ikke lade ham vinde.
Jeg tror at vi alle blev rørte efter at have set resultaterne på valgnatten. Jeg kan huske da han blev valgt i 2016, dengang jeg gik i 7. klasse.
Allerede dengang så jeg hvor latterligt absurd det var at amerikanerne valgte den sexistiske magtliderlige orange mand som præsident. Endnu mere skuffet blev jeg, da han blev genvalgt. Demokraterne formåede ikke at tale til den almindelige amerikaner, og de lovede ikke at forbedre levestandarderne for arbejderklassen. Det gjorde Trump.
Indsættelsen af Trump har haft mange konsekvenser. Konsekvenser for både for kvinder, kønsminoriteter, abortrettigheder, flygtninge, offentlige ansatte, Palæstina, og Ukraine. Men mest af alt vil Klimaet få de største konsekvenser i vores fremtid, hvis ikke vi handler nu.
Vores kammerater i USA må ikke stå alene med de konsekvenser. Trump har valgt at sagsøge Greenpeace USA og Greenpeace International for 300 millioner dollars. Greenpeace i USA kan blive tvunget til at lukke. Det gør Trump sammen med olierør-selskabet Energy Transfer med ønsket om at udvide det amerikanske “olie-eventyr” og forhindre Greenpeace i at gøre deres arbejde. Ytringsfriheden og retten til fredelige protester er i fare.
De vil lukke munden på aktivister over hele kloden. Kriser som denne kræver international solidaritet. Vi må ikke lade os tie, for det er sammen, at vi står stærkest.
Vi har meget at kæmpe for endnu. USA skal ind i Parisaftalen igen. Trump skal stoppe “Drill baby drill”, starte klimanødtilstand frem for “energinødtilstand”, han skal stoppe sin klimafornægtelse, sine myter om at vindmøller er farlige og andre vilde konspirationsteorier. Trump står sammen med sine rige multi milliardære venner, som hjælper ham med at føre amerikanerne bag lyset. Det er mænd som Elon Musk, der ingen faglig baggrund har, han er ingen forsker eller ingeniør, han har bare penge. Desuden er der ingen der rigtigt ved, om det overhovedet er lovligt for en uvalgt mand at få så meget indflydelse som Elon gør.
Den slags oligarki må vi ikke lade gå forbi. Det er diktatur hos en lille magtfuld økonomisk elite, det er ikke demokrati.
De demokratiske rettigheder vinder vi tilbage ved at beskatte de rige og sætte en stopper for lobbyisme, der giver oliebaroner adgang til at fucke vores klode op. Klimakrisen accelereres af oligarki, det er en undertrykkelse af vores demokrati, og sætter vores alle sammens liv i fare.
USA har lidt et kæmpe svigt. Det globale nord skal stå til ansvar for globale klimakatastrofer, klimaflygtninge, og totale ødelæggelser. For det er det globale nord, der har skabt dem.
Der findes en gammel sætning som stammer fra det oprindelige folk i USA, der beskriver den kyniske magtfralæggelse fra store forurenende virksomheder og multimilliardærer, som jeg synes er meget sigende om den situation vi står i lige nu: “Only when the last tree has been cut down, the last fish been caught, and the last stream poisoned, will we realize we cannot eat money.”
Eksistensen af liv på jord er truet. Vi befinder os i det deciderede slutspil for at afværge de mest fatale konsekvenser fra klimakrisen.
Derfor må vi sætte krav til Trump, og lægge pres på vores politikere.
For vi ved at presset virker. Jeg var selv med til at lukke gasfeltet Elly-luke i efteråret 2023, som regeringen sendte i udbud ved at bruge et smuthul i vores Nordsøaftale. I
England blev oliefeltet Rosebank stoppet i slut januar pga det folkelige pres. Feltet blev erklæret ulovligt da det ikke tager højde for den fulde klimapåvirkning af CO2 udledningerne. Lige nu står vi med præcis samme sag i Danmark. Plastgiganten INEOS ønsker at bore efter mere olie ved Hejrefeltet for at bidrage til deres enorme plastproduktion. Det må vi ikke lade ske. Højrefløjen beskytter de oliegiganter i Danmark, Trump forsvarer dem i USA.
Vi skal sige nej til mere olie. Vi skal lade forurernerne betale. Gøre os uafhængige af Trump og hans rige venner. Gøre os uafhængige af Putins olie. Gøre os uafhængige af fossil energi.
I står her i dag fordi I har håb og empati. Empati for det amerikanske folk. Empati for vores klode. Og empati for de mennesker der rammes af kriser og står i nød. For som Jane Fonda så fint siger: “Woke just means you give a damn about other people”.
Lad os forvandle den omsorg til handling: Organiser jer i aktivistiske fællesskaber, og vær med til at lægge pres på vores politikere, også dem der sidder lige herinde bagved!
Tak for ordet