Wow.
Det er en vild fredag det her.
Shit mand.
Altså hvis jeg sidder og savler efter to gin tonics derude lidt senere, så kom lige og prik til mig og sig, at vi skal ud og ryge, fordi at det kommer jeg nok til.
Jamen jeg har ikke skrevet så meget på den her, fordi det havde jeg jo næsten ikke turde håbe på, men jeg håber, at I, når udstillingen åbner her lige om lidt, vil bruge tid på at kigge på billederne og læse billedteksterne.
Det er blevet en kollektion med nogle tunge emner.
Det er blevet en kollektion, hvor selv glædesbilledet er dystert.
Og det er ikke fordi, at jeg ikke tror på, at billeder er ufortyndet livsglæde, men det var på en eller anden måde bare sådan, at min kollektion ville være.
Den lagde ligesom sig selv.
Mit håb er, at den skal få os til at tænke over og tale om svære ting.
Den skal bryde tabuer.
Den skal åbne vores øjne og vores hjerter.
Vi mennesker, vi har kun hinanden at spejle os i, og jeg tror af hele mit hjerte på, at det har en værdi, at vi kan se os selv i hinanden.
Tak til alle dem, der lader mig komme tæt på med mit kamera.
Tusind tak for det her.