I dag begyndte vi med den nye cyklus af torahlæsningen, vi startede fra bereshit, fra begyndelsen. Skabelsesberetningen fortæller, hvordan Gud skabte verden dag efter dag.
Hver gang Gud skabte noget så står der, at Gud så, at det var godt. Det siger toraen om lyset. Om jorden. Om planterne. Om himlens lyskilder. Om fuglene og fiskene. Og om alle jordens dyr. Men da Gud skabte mennesket på den sjette dag, der ikke, at Gud så, at mennesket var godt.
Kan det virkelig passe, at toraen ikke tror mennesket er godt? Jeg vil mene, det er præcis det, toraen gør. Mennesket fødes ikke godt eller ondt. Det er menneskets handlinger, som definerer, hvad vi bliver.
Sidste shabbat så vi mennesker begå de mest grusomme handlinger. De valgte ondskaben til. Ondskaben er et valg, som mennesker kan tage.
Men mennesker kan også vælge det gode.
I den sidste uge har vi i Israel set mange mennesker vælge det gode. Mennesker, som har sat deres eget liv på spil for at redde andre. Mennesker, som har givet deres liv for andre.
Hamas troede, at Israel er splittet og svag. Men denne uge har vi set et samfund, som har lagt alle uenigheder til side og stået sammen. Højre og venstre. Religiøse og sekulære. Alle var klar til at give en hånd, der hvor der var brug for det.
Vi har set mennesker vælge det gode.
Den sidste uge har været så frustrerende for os herhjemme. Vi var helt lammede. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre af os selv. Vi blev opslugt af mørket. Af gode grunde.
Jeg blev inspireret, da jeg fik en videohilsen fra en af mine lærere, en højtstående officer, som sendte en hilsen fra fronten. Han havde to budskaber:
Det ene var: Lad være. Lad være med at bruge for meget tid på nyheder og sociale medie. Det trækker os ned.
Det andet budskab var: Gør gode gerninger. Hjælp jeres nabo. Nogle i familien som har det svært. Find på noget godt at gøre.
Da jeg satte mig ned hjemme hos venner for at skrive denne tale, bankede det pludselig på døren. Naboen kom forbi uanmeldt med hjemmelavet müesli. Hun havde hørt, hvad der var sket og ønskede at bringe mine venner glæde. Den slags gerninger kan vi alle gøre.
Vi kommer ikke til at løse konflikten herfra. Men vi kan insistere på at vælge det gode.
Vi skal passe på med de sociale medier. Vi skal ikke tro på alt det vi ser, og især på de ting som forsøger at sprede frygt.
Vi skal overveje grundigt, fem gange, før vi poster noget. Sociale medie kan være et vigtigt redskab i vores kamp, men vi skal passe på stemningen. Vi skal spørge os selv: hvad er vores mål? Skaber vi en bedre verden ved at trykke på knappen?
Vi skal gøre gode gerninger.
Det kan være for Israel, for vores menighed, for vores naboer, for vores samfund. Det ligger i vores hænder. Og det skal vi gøre uanset, hvad de andre gør. Vi skal gøre det, fordi den eneste måde at bekæmpe det onde, er ved at gøre mere af det gode.
Lad os få Gud til at se at mennesket kan være godt!
Nu vil jeg læse en bøn på hebraisk for de sårede og for de kidnappede, så jeg vil bede jer alle om at rejse jer.
(BØN)
Nu skal vi synge den danske nationalsang og hatikva, hvorefter Hendes majestæt forlader synagogen.
Mens det sker, vil jeg bede alle om at blive på deres pladser.
Bagefter er alle velkomne til at blive til mere samvær her og inde i menighedshuset.
Jeg vil gerne takke Deres majestæt, statsministeren, udenrigsministeren for at være sammen med os i dag. Det betyder så meget for os.