Tak for ordet og tak for lejligheden til at tale med jer i dag.
Jeg har fået taletid mellem statsministeren og Søren Pape Poulsen. Det passer mig faktisk ret fint. Det er måske et eller andet sted også lidt symbolsk.
For vi er tre partier, der stiller med en statsministerkandidat hver. Og nå ja så er der hele 15 partier på stemmesedlen – indtil videre.
Så jeg skal da love for, at der er konkurrence og forskellige tilbud for danskerne at vælge imellem.
Det tror jeg nu godt at vælgerne kan overskue. Også selvom Statsministeren har sagt, at det er forvirrende med tre kandidater.
Men hun er jo heller ikke så glad for det frie valg, som os andre.
Faktisk passer det mig ganske fint at stå mellem Mette Frederiksen på den ene side og Søren Pape på den anden.
For i Venstre ønsker vi at være det ansvarlige og det realistiske valg.
Vi kommer ikke til at love guld og grønne skove i valgkampen. Men vi vil præsentere realistiske og fornuftige løsninger, der giver danskerne mere frihed og flere muligheder.
For vi står for en politik, hvor der er råd til at lette skatten, så danskerne kan beholde nogle flere af deres egne penge, og hvor virksomhederne har gode vilkår.
Men også en politik, hvor vi samtidig har viljen og evnen til at investere i velfærdssamfundet, når vi bliver flere ældre, og når der kommer flere børn. Og hvor vi har råd til at investere i den grønne omstilling og vores fælles fremtid.
Der skal være en balance i tingene. For verden er ikke sort eller hvid, og det behøver politik heller ikke at være.
Derfor siger vi nej til Mette Frederiksens skattestigninger. Og ikke mindst i en tid, hvor alting bliver dyrere, og mange har svært ved at få tingene til at hænge sammen.
Og vi siger nej til store nedskæringer på vores velfærdssamfund, samtidig med at vi bliver flere ældre og flere børn.
Når valget kommer, så vil vi insistere på, at det ikke skal handle om velfærd eller skattelettelser, men at vi skal kunne balancere begge dele.
Det mener jeg er den ansvarlige vej for Danmark.
Jeg tror, det er sådan, at vi i sidste ende kommer længst som samfund.
***
Jeg tror også fuldt og fast på, at vi kan lave masser af forandringer i vores samfund, der gør os rigere, og samtidig giver os et rigere liv.
Hvis jeg bliver statsminister i en ny borgerlig-liberal regering efter næste valg, vil jeg være statsminister for alle danskere, og ikke kun dem, som har stemt på Venstre.
Jeg vil være statsminister for reformer, der giver Danmark og danskerne flere muligheder.
Flere muligheder for at prioritere alt det, vi gerne vil.
Danmark har brug for en reformregering igen. Det mandat håber jeg, at danskerne vil give os.
Et af de steder, hvor der er et enormt reformbehov er den offentlige sektor.
Velfærdssamfundet er ved at sande til i bureaukrati og administration, og der er mangel på de specialister, som møder borgerne i børnehaverne, skolerne, på hospitalerne og i ældreplejen.
Og så kan vi tilføre nok så mange ekstra penge, men hvis ikke vi samtidig er klar til at gå nye veje, så kommer det ikke til for alvor at gøre en forskel.
Derfor er der brug for en ny regering, som gør udvidelsen af det frie valg i velfærden til en førsteprioritet.
Så danskerne – i alle aldre og i alle situationer i livet – får mulighed for at vælge det tilbud, der passer den enkelte bedst.
***
Det skal vi gøre, fordi det principielt er det rigtige at gøre.
Unge mennesker skal for eksempel ikke have begrænset deres valg af uddannelse på baggrund af deres forældres indkomst, som regeringen har gjort på gymnasier.
Og ældre skal ikke have begrænset deres frie valg, så de for eksempel ikke selv kan vælge deres hjemmepleje, sådan som regeringens ideologiske korstog mod konkurrence og profit vil kunne føre til.
***
Men det handler ikke kun om principper.
Det handler altså også om sund fornuft. For det er vejen til at løfte vores velfærdssamfund til det næste niveau. Det er vejen til at hæve kvaliteten for alle.
I Venstre ønsker vi derfor, at man får langt flere private leverandører, flere løsninger og flere tilbud på tværs af alle velfærdsområder.
En mangfoldighed af velfærdstilbud skal skabe konkurrence om at levere den bedste kvalitet og bedste tilfredshed for borgerne.
For lige præcis de to ting er for mig det rigtige at måle på.
For Venstre er det ikke afgørende, hvem der løser opgaven – om det er det offentlige eller en privat virksomhed.
Det afgørende er, at danskerne har flere leverandører at vælge imellem. Og at den enkelte får den løsning, der passer den enkelte bedst. Fordi vi tror på, at mennesker er forskellige, og har forskellige behov.
Mere frihed og flere muligheder.
Det bør være næste trin i udvikling af vores velfærdssamfund.
Vi vil sætte den enkelte børnehave og det enkelte plejehjem - og alt det midt imellem - fri fra det kommunale bureaukrati, de i dag er præget af.
Der skal være mere plads til forskellighed i vores velfærd.
Derfor mener jeg også, at vi bør give flere af vores velfærdsinstitutioner mulighed for at blive selvstyrende.
Den enkelte børnehaveleder og pædagog skal sammen med sin bestyrelse have mere frihed til selv at bestemme, hvordan de vil levere velfærden – og vi politikere, vi skal i højere grad stole på deres faglighed.
Jeg ønsker grundlæggende, at vi i højere grad sætter velfærdsinstitutioner som fx børnehaver og ældrepleje fri fra politisk kontrol og regulering.
Så de får friere rammer til at drive velfærd indenfor. Så de kan få frihed til at lave innovative løsninger – og løsninger, der passer til den enkelte dansker.
De skal have mulighed for at bestemme flere ting selv. Så der kommer flere forskellige tilbud i vores velfærdssamfund.
For det er ikke kun de private leverandører, som skal have frihed. Det skal også gælde de offentlige, så vi kan have en reel og en gennemsigtig konkurrence.
Nogle ældre vil gerne på et plejehjem med mange oplevelsesture ud af huset. Andre ældre vil gerne nyde et godt glas til aftensmaden.
Og den slags skal vi give det enkelte plejehjem og de pårørende mere frihed til selv at bestemme.
De skal have mulighed for at få deres egne bestyrelser med for eksempel pårørende – og de skal have et selvstændigt regnskab.
Vi skal give plads til at gøre tingene forskelligt under forudsætning af, at mennesket altid er i centrum. Og det sikrer vi ved at skabe en større konkurrence om at levere en god service til borgerne.
Private, selvejende eller selvstyrende. Der skal være plads til det hele, og der skal være en lige konkurrence imellem dem.
Fordi det er til gavn for danskerne.
***
Der er også behov for at tænke nyt, når det gælder behovet for reformer, der styrker dansk økonomi.
Jeg har sagt, at hvis Venstre får regeringsansvaret efter næste valg, så vil vi oprette et nyt regeringsudvalg for reformer og et permanent reformråd.
Det skal rådgive regeringen om brede samfundsreformer – så vi hele tiden gør, hvad vi kan for at drive Danmark i en bedre retning.
Vi skal ikke nødvendigvis nøjes med de velkendte reformtiltag, vi kan hive ned fra hylderne. Vi skal turde gå nye veje. Og det er det, et nyt reformråd skal hjælpe med.
Hvordan sikrer vi eksempelvis, at flere ældre har lyst og mulighed for at blive længere på arbejdsmarkedet?
Hvordan får vi de unge uden job og uddannelse i gang?
Hvordan forbedrer vi virksomhedernes konkurrenceevne, så virksomheden Danmark kører bedre, for at bruge Brians glimrende billede.
Vi bliver nødt til at finde svarene på de spørgsmål, der ikke kan besvares på bagsiden af en politisk flyer eller i et Facebook opslag.
Det skal et permanent reformråd bidrage til.
Og et regeringsudvalg med statsministeren for bordenden skal drive reformdagsordenen frem.
For der er behov for strukturelle reformer af vores velfærdssamfund, hvis vi skal udvikle Danmark – og hvis vi skal kunne komme med svarene på Danmarks udfordringer.
***
Et af de områder, hvor vi har særlige problemer, er i forhold til manglen på arbejdskraft, der jo både er alvorlig i den offentlige og private sektor. Det er den, også selvom vi ser ind i en periode med økonomisk afmatning.
Det er et problem, der simpelthen ikke bliver løst ved, at man sidder med hænderne i skødet og håber på, at det forsvinder igen.
I løbet af regeringens første 2,5 år gennemførte man en lang række initiativer, der trækker danskere ud af arbejdsmarkedet.
Sidenhen har man kun lige akkurat lukket det hul, de selv har skabt i den strukturelle beskæftigelse. Og man har modvilligt åbnet for mere international arbejdskraft i en tidsbegrænset model.
Det er selvfølgelig ikke tilstrækkeligt.
Hvis Venstre får ansvaret efter valget, vil vi øge antallet af hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. For det giver flere muligheder. Flere muligheder for den enkelte. Og flere muligheder for Danmark.
Vi har allerede præsenteret en række forslag, der skal bidrage til at få flere hænder på arbejdsmarkedet.
Vi vil eksempelvis give en skattelettelse til alle i fuldtidsbeskæftigelse, fordi vi vil fremme, at flere går fra deltid til fuldtid og yder en ekstra indsats.
Vi vil tilbagerulle den højere dagpengesats, som regeringen har aftalt at indføre. For vi vil gøre det mere attraktivt at arbejde.
Vi vil også sænke ydelserne i kontanthjælpssystemet, så vi får afskaffet de højere ydelser til især arbejdsløse indvandrere, som regeringen har indført.
Og så vil vi genindføre kontanthjælpsloftet.
Alt det – og mere til – vil være en del af den 2030-plan, vi fremlægger, før danskerne skal sætte deres kryds igen.
Den vil vise vores vej til at gøre Danmark rigere. Til at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft. Til at styrke dansk erhvervsliv, så vi kan skabe endnu flere gode danske arbejdspladser.
***
Jeg vil gerne runde af med en kommentar til det kommende folketingsvalg. For det er på vej, og det bliver en intens valgkamp, som allerede er startet for fuld drøn.
Jeg har i hvert fald bemærket, at statsministeren kører rundt i en kæmpestor bus med en advarsel til danskerne om, at de skal passe på fremtiden.
Og det tror jeg da også, at danskerne har god grund til, hvis Mette Frederiksen bliver genvalgt.
For jeg frygter, at det bliver en valgkamp, der ikke bare er lang, men også rigtig dyr Danmark. Sådan helt bogstaveligt, når der skal kæmpes om vælgernes gunst.
For vi ser allerede det ene vilde løfte efter det andet, og vi er kun kommet til optakten.
Og jeg frygter også, at det bliver dansk erhvervsliv, som sidder tilbage med regningen. For sådan har det været de seneste tre år, når regeringen har skulle betale for sine valgløfter.
Så har det været erhvervslivet, der først er blevet udskammet og derefter beskattet.
Derfor vil jeg slutte med en opfordring til statsministeren om at udskrive valget nu.
Tag konsekvensen af, at der ikke længere er et flertal i Folketinget bag regeringen, og lad os så få afholdt den valgkamp, så vi kan få renset luften og komme i gang med at håndtere de enorme udfordringer, som Danmark står overfor.
Hvor der er mangel på arbejdskraft, samtidig med at vi kigger direkte ind i et økonomisk stormvejr og en buldrende inflation.
Hvor Europa er i krig, og vi har et akut behov for at opruste militært og på den grønne omstilling, så vi kan blive uafhængige af den russiske gas.
De ting kan ikke vente.
Lad os nu få det valg, så dansk politik kan få en ny start, og vi komme i gang med arbejdet.
For vi har brug for en ny regering, som vil fortsætte udviklingen af Danmark med en politik, som både er ansvarlig og realistisk. Og som danskerne kan regne med.
Det skal være mit sidste ord. Tak skal I have.
