Kære alle sammen,
kære partifæller,
kære Venstre.
Vi ved alle sammen, hvad der skal ske nu.
Klokken er snart ti minutter i ti.
Men den er også ti minutter i farvel.
Det er nu, jeg som formand tager min afsked med jer.
Det er vemodigt. Men det er også rigtigt.
Bagefter tager jeg hjem.
Mens I sammen skal videre.
For Venstres vej slutter ikke her.
(PAUSE)
Vores parti er lige nu i en tung situation. Det ved vi alle sammen.
Men vi ved også, at Venstre er større end meningsmålinger og modgang.
Danmarks Liberale Parti er en bevægelse.
Og Venstre vil bevæge sig fremad igen.
Sådan må det være.
Sådan skal det være.
Så hvad er det for et parti, jeg slipper tøjlerne på i dag?
Det vil jeg gerne sætte nogle ord på.
(PAUSE)
Mange af os, der er samlet her, er født ind i Venstre.
Nogle af os har forældre, måske bedsteforældre og endda oldeforældre, som sammen skabte et hjem i Venstre.
Rødderne under fødderne her i Herning i dag slynger sig dybt ned i Venstres jord.
Andre af jer har fundet Venstre på egen hånd og har selv valgt at gøre Venstre til hjem.
Men uanset vores mange forskellige veje hertil, er der én ting, som er fælles for alle os Venstrefolk:
Kærligheden til frihed, fællesskab og fremskridt.
(PAUSE)
Som vi synger det fra højskolesangbogen med Kai Hoffmanns smukke ord:
”Al Sjællands ynde og Jyllands vælde, de tvende klange af blidt og hårdt, skal sangen rumme for ret at melde om, hvad der inderst er os og vort.”
Man skulle næsten tro, han havde skrevet teksten med Venstre i tankerne.
Friheden til forskellighed er en kerneværdi i vores parti.
Det er ikke blot noget, vi rummer.
Det er noget, vi favner.
Det er den slags frihed, vi kalder frisind.
At man ikke blot må tale, tænke og leve, som man vil, men at man tilstår andre den samme ret.
Hvis ikke sangen om Venstre rummer både land og by, blidt og hårdt, Loke og Thor – ja, så er det ikke sangen om Venstre.
Vi klinger med alle Danmarks klange.
Vi klinger hele vejen fra Jan E. til Jens Nicolai.
Men vi klinger sammen, fordi vi vil friheden for hver enkelt af os.
I vores parti synger hver fugl med sit næb.
I vores parti skal ingen have ens seler på.
(PAUSE)
Det skal vi værne om. Og det skal vi huske.
Ligesom vi heller ikke må glemme, hvor vi kommer fra, og hvorfor Venstre blev skabt.
Vores parti var en reaktion imod de nationalkonservative i Højre, og vi blev Venstre, fordi vi ville fædreland, frihed og fællesskab – og var – og er – imod nationalisme, narcissisme og navlepilleri.
Venstre er en bevægelse, der også er skabt i bevægelse. En bevægelse væk fra i går og frem mod i morgen.
Fordi Venstre er dét parti, der må og skal tro på, at i morgen ER værd at glæde sig til.
Værd at satse på.
Værd at engagere sig i.
Vi er ikke skabt for at stå stille i frygtsomhed, men for at bevæge Danmark fremad mod mere frihed.
(PAUSE)
Venstre er partiet, som både har internationalt udsyn og en stærk kærlighed til vores land.
Vi er et parti, der sætter pris på menneskers forskellighed – uden at vi lader mindretallet diktere, hvordan vi indretter vores fællesskab.
Som kan sige noget pænt om landdistrikterne – uden i næste åndedrag at have behov for at sige noget grimt om hovedstaden.
Som vil hjælpe mennesker i nød – og samtidig stå vagt om Danmark og gøre vores dejlige land stærkere og rigere.
Vi er partiet, som ser den grønne omstilling som en nødvendighed og samtidig som en kæmpe mulighed – også for dansk landbrug – hvis vi griber den rigtigt an.
(PAUSE)
Danmark har brug for dét Venstre.
Danmark fortjener dét Venstre.
Og som jeres formand har jeg forsøgt at passe på dét Venstre.
At videreudvikle det.
At fortsætte det.
(PAUSE)
Men bevægelse fremad er slidsomt.
I morgen kan virke mere skræmmende end i dag.
Ethvert nyt valg betyder fravalg.
Og fremskridt betyder også konflikt.
(PAUSE)
Har jeg været god nok til at samle jer alle sammen om mine valg og fravalg som formand?
Det har jeg måske ikke.
Har jeg skuffet nogle af jer undervejs?
Det har jeg uden tvivl.
Men har jeg i min tid som formand altid kæmpet for at holde Venstre i bevægelse mod mere frihed, fællesskab og fremskridt?
Ja, det har jeg.
For lad os spørge os selv:
Hvis Venstre ikke stiller op, tager regeringsansvar og driver de liberale fremskridt i dansk politik, hvem gør så?
Hvis Venstre ikke går forrest med optimisme, opsmøgede ærmer og troen på, at vi kan få noget godt ud af den fremtid, der venter os, hvem gør så?
Og hvilken vælger, ung eller gammel, høj eller lav, jyde, fynbo, sjællænder eller noget helt fjerde, har nogensinde stemt på Venstre, Danmarks Liberale Parti, for at få fortiden tilbage?
Ingen.
Og det kan vi med rette være stolte af.
Venstres kerne er bygget af driftighed og både mod og vilje til selv at svinge taktstokken over morgendagens musik.
Den taktstok, håber jeg, at vi aldrig lægger fra os.
Når vi Venstrefolk samles, så synger vi: ”Se nu stiger solen”.
Vi synger ikke: ”Nå, nu går solen ned”.
For vi ser mulighederne snarere end begrænsningerne.
Derfor gik vi i regering.
Derfor får danskerne lettet skatten.
Derfor styrker vi vores forsvar
Derfor sætter vi folkeskolen fri.
Derfor investerer vi massivt i vores sundhedsvæsen.
Og det er jeg stolt af.
(PAUSE)
Og jeg vil gerne sige tak for alle de morgener, hvor jeg har fået lov at stå op som jeres formand.
Tak til Jane, Søren og Kasper for at oplære mig som ny folketingskandidat i Odense tilbage i 2010.
Tak til Lars Christian Lilleholt, for at tage mig under vingerne, da jeg var helt nyt folketingsmedlem i 2011.
Tak til min kreds i Aarhus, til Ivan, Susanne og Stig for en fantastisk opbakning.
En kæmpestor tak til Venstres Ungdom.
For ufatteligt mange gode og sjove timer sammen i og uden for valgkampene.
Tak til gode og kære kolleger i folketingsgruppe, forretningsudvalg og hovedbestyrelse for med- og modspil gennem alle årene.
Tak til Søren Gade. For et fantastisk samspil som hhv. gruppeformand og politisk ordfører.
Tak til alle jer her på landsmødet, som valgte mig som jeres formand i 2019.
Og endelig tak til alle Venstres fantastiske medarbejdere.
Særligt jer, der har været en helt uvurderlig del af min dagligdag de seneste år:
Hütte, Bebe, Helle og Peter.
Tak til alle. For det hele.
(PAUSE)
Og så til de to, jeg vil slutte med:
Kære Troels. Kære Stephanie.
Jeg overlader taktstokken til jer.
I kender om nogen vores parti.
I kender furerne i alle Venstres ansigter.
I kender rytmen fra Venstres hjerteslag.
Og derfor vil jeg ikke sige: Pas godt på Venstre. Pas nu godt på vores parti.
Det gør I allerede.
Det har I gjort længe.
Og det ved jeg, at I vil blive ved med.
(PAUSE)
Nu er det tid til, at jeg skal videre.
Men Venstre vil altid være mit hjem.
Så tak for musikken.
Tak for klangene af både blidt og hårdt.
Og husk: Det er med frihed, fællesskab og fremskridt, at Venstre viser Danmark, hvad der inderst er os og vort.
